Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/573@2001-06-28/da
Indhold
Efter statsministerens indstilling er det ved kongelig resolution af 1. juni 2001 bestemt, at ressortansvaret for den koordinerende funktion i forhold til gennemførelsen af de generelle EU-direktiver om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer overføres fra erhvervsministeren til undervisningsministeren.
Overførslen omfatter følgende regelområder:
Lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande
Bekendtgørelse nr. 292 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber med erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst 3 års varighed såkaldt 1. generelle direktiv
Bekendtgørelse nr. 806 af 7. september 1994 om udvidelse af anvendelsesområdet for lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande
Bekendtgørelse nr. 52 af 19. januar 1995 om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser såkaldt 2. generelle direktiv som ændret ved
Bekendtgørelse nr. 819 af 20. oktober 1995 om ændring af bekendtgørelse om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser
Bekendtgørelse nr. 747 af 24. september 1997 om ændring af bekendtgørelse om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser
Bekendtgørelse nr. 108 af 16. februar 2001 om ændring af bekendtgørelse om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser.
Underskrift 1
Statsministeriet, den 20. juni 2001 Poul Nyrup Rasmussen /Sten Frimodt Nielsen