Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/591@2001-06-28/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
2. Efter § 2, men før overskriften »Fradrag og oplysningspligt, indsættes:
»§ 2 a. Medlemmets arbejdstid i virksomheden skal i perioden med efterløn udgøre 18½ time hver uge.
Stk. 2. Medlemmet kan sidestille fravær på grund af ferie i op til 5 uger pr. kalenderår samt kortvarig sygdom i op til 3 måneder med arbejde ved opgørelsen af de 18½ time pr. uge.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter indstilling fra a-kassen tillade, at 3-måneders-perioden i stk. 2 forlænges, hvis sygdommen anses for forbigående.
§ 2 b. Et medlem kan få fuld efterløn ved udtræden af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, når medlemmets arbejdsophør skyldes alvorlig og længerevarende sygdom. Ved alvorlig og længerevarende sygdom forstås sygdom, hvor der ikke er udsigt til helbredelse inden for efterlønsperioden.
Stk. 2. Medlemmet skal ved lægeerklæring eller på anden måde dokumentere, at sygdommen er alvorlig og længerevarende, samt på tro og love erklære, at medlemmet ikke længere udfører arbejde i virksomheden.«
3. Efter § 5 indsættes:
§ 5 a. Et medlem kan få fuld efterløn ved udtræden af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, når medlemmets arbejdsophør skyldes alvorlig og længerevarende sygdom. Ved alvorlig og længerevarende sygdom forstås sygdom, hvor der ikke er udsigt til helbredelse inden for efterlønsperioden.
Stk. 2. Medlemmet skal ved lægeerklæring eller på anden måde dokumentere, at sygdommen er alvorlig og længerevarende, samt på tro og love erklære, at medlemmet ikke længere udfører arbejde i virksomheden.«
4. I § 6, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 4, 2. pkt., der bliver til § 15, stk. 5, 2. pkt., og § 18, stk. 3 , ændres »§ 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter« til »§ 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere«.
5. I § 15, stk. 2, indsættes efter »kalenderår«: », jf. dog stk. 4«
6. I § 15, stk. 3, indsættes efter »vareforbrug«: », jf. dog stk. 4«
7. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 2. Indtægten, jf. stk. 3, ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet. Medlemmets virksomhed udgør alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.«
Stk. 4-6 bliver herefter til stk. 5-7.
8. I § 15, stk. 4, der bliver til § 15, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:
»For interessentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 4.«
9. I § 15, stk. 5, der bliver til § 15, stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til »stk. 2, 3 og 4«.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001. 1)
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 22. juni 2001 Lisbeth Lollike /Jørgen Kappel