Gelex

Bekendtgørelse om elevers og kursisters betaling for visse undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne

OphævetVersion 2001-07-05fra 2001-07-05 til 2006-12-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/616@2001-07-05/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

I henhold til § 17, stk. 7 og 8 i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000, § 29, stk. 9 og 10 i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, § 15, stk. 7 og 8 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.174 af 16. marts 2001 samt § 19 a, stk. 7 og 8 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelser nr. 724 af 25. juli 2000, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Udgifterne til undervisningsmidler på de offentlige gymnasier, studenterkurser og kursus til højere forberedelseseksamen afholdes af amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 2. Udgifterne til undervisningsmidler ved erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen afholdes af skolerne.

Stk. 3. Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner, eller de i stk. 2 nævnte skoler kan dog bestemme, at elever og kursister ved de i stk. 1 og 2 nævnte uddannelser selv i begrænset omfang anskaffer en del af undervisningsmidlerne. Omfanget kan ikke overstige 2.500 kr. for en elev eller en kursist i en gymnasial uddannelse eller i en erhvervsuddannelses grundforløb.

§ 2.

Stk. 1. Skolen eller kurset træffer efter drøftelse med eleverne eller kursisterne afgørelse om, hvilke undervisningsmidler, jf. stk. 2, eleverne eller kursisterne selv skal anskaffe, når bemyndigelsen i § 1, stk. 3, er anvendt.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte undervisningsmidler kan være ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærebøger, der kan have varig værdi for eleverne.

Stk. 3. Undervisningsmidler, som eleverne eller kursisterne selv har afholdt udgifterne til, forbliver deres ejendom.

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for statslige skoler og kurser og for skoler og kurser med 100 procent statstilskud, idet Undervisningsministeriet træder i amtsrådets sted.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 111 af 10. februar 1994 om elevers/kursisters betaling for visse undervisningsmidler i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen samt om gebyr ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne og ved tilmelding til prøve som selvstuderende samt bekendtgørelse nr. 6 af 3. januar 1991 om elevers betaling for visse undervisningsmidler til erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 26. juni 2001 P.M.V. Ivan Sørensen Styrelseschef /Lise Bagge Rasmussen

Versioner

  1. 2001-07-05, til 2006-12-29