Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/637@2001-07-12/da
I medfør af § 5, § 6, § 67, stk. 2, og § 87, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997, fastsættes:
Kapitel 1 Naturtyper m.v.
§ 1.
Stk. 1. For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål.
§ 2.
Stk. 1. Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk.1-3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen gælder indtil et år efter aftaleperiodens udløb.
Stk. 2. Hvor aftalen indgås med amtsrådet, skal aftalen indeholde en nærmere angivelse af, i hvilken udstrækning der på det omhandlede areal findes områder, som er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3.
Stk. 3. Indgås der aftale med en offentlig myndighed om pleje af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb.
§ 3.
Stk. 1. 2) Ved administrationen af dispensationsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, kan der ikke gøres undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, hvis dette vil være i strid med art. 12, stk. 1, litra d) eller art. 13, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 med senere ændringer (EF-habitatdirektivet), ved at indebære 1) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der er optaget i bilag IV, litra a), eller 2) ødelæggelse af de plantearter, som er optaget i bilag IV, litra b) i dette direktiv.
Stk. 2. Fravigelse af stk. 1 kan kun finde sted, når de i EF-habitatdirektivets art. 16 anførte betingelser er opfyldt.
Stk. 3. For de af naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper, som rummer levesteder for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a) eller litra b), og som er udpeget som EF-habitatområde for en eller flere af disse arter, gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Særlige anlæg
§ 4.
Stk. 1. Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1-3, gælder ikke for 1) diger, høfder, bølgebrydere og andre foranstaltninger, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil de på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse, og 2) sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af § 2 i bekendtgørelse nr. 489 af 29. september 1981 om bade- og bådebroer.
Stk. 2. Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og af mindre bade- og bådebroer må ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr
§ 5.
Stk. 1. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr i søer og vandløb, der er omfattet af fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, er undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, der således kun finder anvendelse ved udsætning i 1) kunstige vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for et naturligt vandløbssystem, 2) lukkede vande i enkeltmandseje.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, anvendelse, såfremt udsætning forudsætter eller indebærer fysiske indgreb i vandområdet.
Stk. 3. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr, der ikke er optaget på den som bilag 2 til bekendtgørelsen offentliggjorte fortegnelse, kræver tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 31. Udpegning af vandløb
§ 6.
Stk. 1. Ved en revision af den tidligere foretagne udpegning af de vandløb, der er omfattet af beskyttelsesordningen, jf. naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, fremlægges amtsrådets kort med forslag til revideret udpegning af vandløb til offentligt gennemsyn i 8 uger.
Stk. 2. Amtsrådet indrykker en bekendtgørelse i stedlige blade om fremlæggelsen af forslaget. Amtsrådet sender tillige forslaget til interesserede erhvervs- og interesseorganisationer.
Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist indsendes forslaget til Skov- og Naturstyrelsen til miljø- og energiministerens godkendelse ledsaget af de bemærkninger, som er fremkommet under den offentlige fremlæggelse og amtsrådets kommentarer hertil.
§ 7.
Stk. 1. Amtsrådet indrykker en bekendtgørelse i stedlige blade om miljø- og energiministerens godkendelse af de i § 6 nævnte kort og om det tidspunkt, hvorfra kortene efter miljø- og energiministerens bestemmelse skal være gældende.
Stk. 2. Oplysning om de til enhver tid godkendte kort kan fås ved henvendelse til amtskommunen eller vedkommende kommune. Oplysning om beskyttelsesordningen
§ 8.
Stk. 1. Amtsrådet giver efter anmodning fra offentlige myndigheder, berørte ejere, brugere m.v. oplysning om, hvorvidt en bestemt foranstaltning, areal, sø eller vandløb er omfattet af beskyttelsesordningen.
Stk. 2. Amtsrådet skal besvare en modtagen forespørgsel inden for 4 uger. Har vedkommende ejer m.v. ikke modtaget svar inden udløbet af den i 1.pkt. nævnte frist, kan ændringen gennemføres uden dispensation.
Stk. 3. Den regel, der er nævnt i stk. 2, 2. pkt., gælder ikke for foranstaltninger og arealer samt søer, der klart falder ind under beskyttelsesordningen. Reglen gælder heller ikke for vandløb, som er udpeget som beskyttede i offentliggjorte registreringer, jf. bekendtgørelsens § 6.
Stk. 4. Hvis amtsrådet inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist har anmodet vedkommende ejer m.v. om yderligere oplysninger, regnes den i stk. 2 nævnte frist først fra modtagelsen af de ønskede oplysninger.
Kapitel 2 Underretning og offentliggørelse m.v.
§ 9.
Stk. 1. Amtsrådet skal skriftligt meddele afgørelser om naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, til: 1) adressaten for afgørelsen, 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3) kommunalbestyrelsen, 4) Skov- og Naturstyrelsen i sager, der ikke anses for at være af underordnet betydning, og 5) offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i sagen.
Stk. 2. Alle afgørelser om naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, der indebærer en fravigelse af beskyttelsen efter art. 12, stk. 1, litra d), eller art. 13, stk. 1, litra a), i EF-habitatdirektivet, skal meddeles Skov- og Naturstyrelsen.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet amtsrådet herom: 1) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og 3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Stk. 4. Amtsrådets underretning om dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1-3, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3.
Stk. 5. Amtsrådet giver den, som har fået en dispensation, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.
§ 10.
Stk. 1. Amtsrådet skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesser. Amtsrådet skal endvidere offentliggøre andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 9, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter amtsrådets nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om 1) hovedindholdet af afgørelsen, 2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen, 3) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og 4) klageadgangen.
Stk. 4. Amtsrådet skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.
Kapitel 3 Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser
§ 11.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 572 af 25. juni 1992 om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger m.v.
Underskrift 1
Miljø- og Energiministeriet, den 25. juni 2001 Svend Auken /Jens Peter Simonsen
Bilag 1
Bilag 1 EF-habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16 samt lister over danske dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a) og b). Artikel 12 Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod: a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer c) fortsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. 2. For disse dyrearter forbyder medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden iværksættelsen af dette direktiv. 3. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel. 4. Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter. Artikel 13 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning for de plantearter, der er nævnt i bilag IV, litra b), med forbud mod: a) fortsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen b) opbevaring, transport, salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder af disse arter, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden dette direktivs iværksættelse. 2. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), gælder for alle livsstadier for de planter, der er omfattet af denne artikel. Artikel 16 1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b): a) for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet d) med henblik på forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter e) for under omhyggeligt kontrollerede betingelser selektivt og i begrænset omfang at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag IV, i et antal, der er begrænset og specificeret af de kompetente nationale myndigheder. 2. Medlemsstaterne sender hvert år en rapport til Kommissionen efter den model, som udvalget fastlægger, om fravigelserne efter stk. 1. Kommissionen udtaler sig om fravigelserne inden for højst tolv måneder efter modtagelsen af rapporten og underretter udvalget. 3. Rapporterne skal indeholde oplysninger om: a) de arter, der er omfattet af fravigelserne, og begrundelsen herfor, bl.a. risikoens art, med angivelse i givet fald af afviste alternative løsninger og anvendte videnskabelige oplysninger, b) de midler, ordninger eller metoder, der er tilladt i forbindelse med indfangning eller drab af dyrearter, og begrundelsen for anvendelsen heraf, c) de omstændigheder med hensyn til tid og sted, hvorunder disse fravigelser tillades, d) den myndighed, der er bemyndiget til at erklære og kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, og til at træffe beslutning om, hvilke midler, ordninger eller metoder der må anvendes, inden for hvilke grænser og af hvilke tjenester samt hvilke personer der har ansvaret for gennemførelsen, og e) de kontrolforanstaltninger, der iværksættes, og resultaterne heraf.
Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. art. 12
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed
PATTEDYR MAMMALIA
Småflagermus Alle arter Microchiroptera
GNAVERE RODENTIA
Syvsovere Hasselmus Sicista betulina Gliridae
Hoppemus Birkemus Sicista betulina Zapodidae
ROVDYR CARNIVORA
Mårfamilien Odder Lutra lutra Mustelidae
HVALER CETACEA
Alle arter
KRYBDYR REPTILIA
Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde Emys orbicularis Emydidae
Firben Markfirben Lacerta agilis Lacertidae
Snoge Glatsnog Æskulapsnog Coronella austriaca Elaphe longissima Colubridae
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed
PADDER AMPHIBIA
Salamandre Salamandridae
Stor vandsalamander Triturus cristatus
Skivetungede frøer Discoglossidae
Klokkefrø Bombina bombina
Løgfrøer Pelobatidae
Løgfrø Pelobates fuscus
Løvfrøer Hylidae
Løvfrø Hyla arborea
Ægte frøer Ranidae
Spidssnudet frø Springfrø Rana arvalis Rana dalmatina
Tudser Strandtudse Grønbroget tudse Bufo calamita Bufo viridis Bufonidae
FISK PISCES
Laksefisk Snæbel Coregonus Oxyrhynchus Salmoniformes
INSEKTER INSECTA
Biller Bred vandkalv Lys skivevandkalv Dytiscus latissimus Graphoderus Bilineatus Coleoptera
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed
Torbister Eremit Osmoderma eremita Scarabaeidae
Sommerfugle Sortplettet blåfugl Maculinea arion Lepidoptera
Guldsmede Grøn mosaik- guldsmed Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia Odonata
BLØDDYR MOLLUSCA
Muslinger Tykskallet malermusling Unio crassus Bivalvia
Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b), jf. art. 13
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed
BREGNER FILICOPSIDA
Slangetungefamilien Enkelt månerude Botrychium simplex Ophioglossaceae
ENKIMBLADEDE MONOCOTYLEDONES
Skebladfamilien Vandranke Luronium natans Alismataceae
Najadefamilien Liden Najade Najas flexilis Najadaceae
Gøgeurtfamilien Fruesko Mygblomst Cypripedium calceolus Liparis loeselii Orchidaceae
TOKIMBLADEDE DICOTYLEDONES
Stenbrækfamilien Gul Stenbræk Saxifraga hirculus Saxifragaceae
Bilag 2
Bilag 2
POSITIVLISTE
Fortegnelse over nutidigt forekommende arter af ferskvandsfisk og krebs i Danmark, der i udsætningmæssig sammenhæng betragtes som naturligt hjemmehørende
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Geografisk udbredelse Distrikt 1)
rundmunde petromyzon-tidae
Flodlampret Lampetra fluviatilis Hele landet 1-31
Bæklampret Lampetra planeri Hele landet
Havlampret Petromyzom marinus Gyder i vore store vandløb 1-31
laksefisk salmonidae
Laks Salmo salar Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden samt Gudenåen 15, 24-30
Ørred Salmo trutta Hele landet 1-31
Regnbue- ørred 2) Oncorhyn- chus mykiss Meget udbredt. Kun få selvproducerende bestande. Undslipper fra dambrug. Udsættes i put-and-take søer 1-31
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Geografisk udbredelse Distrikt 1)
Helt Coregonus lavaretus Vandsystemer med udløb til Vesterhavet og Limfjorden. Mariager Fjord samt Gudenåen 15, 16, 18-28
Snæbel Coregonus oxyrinchus Vandsystemer med udløb til Vadehavet 28-30
Heltling Coregonus albula Susåens, Gudenåens og Skals Å vandsystemer, evt. udsat i Susåen 6, 15, 22
Smelt Osmerus eperlanus Flere bestande i søer og vandløb landet over. Stor udbredelse i Gudenåen 1, 4, 11, 15, 18-19, 21-23, 25-26
Stalling Thymallus thymallus Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden, udsat i Gudenåen 24-28, udsat i dist.15
Gedde- familien Esocidae
Gedde Esox lucius Hele landet 1-31
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Geografisk udbredelse Distrikt 1)
KARPE- FAMILIEN CYPRINIDAE
Skalle Rutilus rutilus Hele landet 1-31
Rudskalle Scardinius erythroph- talmus Hele landet, muligvis undtagen Bornholm 2-31
Strømskalle Leuciscus leuciscus Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden 24-30
Rimte Leuciscus idus Sjælland og Fyn samt Grenåens, Vidåens og Brede Ås vandsystemer 2-9, 14, 29-30
Flire Blicca bjoerkna Hele landet. Udbredelse dårligt kendt. 1-31
Brasen Abramis brama Hele landet, muligvis undtagen Bornholm 2-31
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Geografisk udbredelse Distrikt 1)
Regnløje Leucaspius delineatus Bornholm, Sjælland, Kogsbølle Bæk på Fyn, udsat (?) i Sandbjerg-Mølledam v. Sønderborg, Skærsø, Ejstrup Søerne v. Skjern og Rovst Fiskesø v. Grindsted 1-8, enkl. obs. 9, 11, 12, 27
Elritse Phoxinus phoxinus Bornholm, Fyn, hele Jylland. På Sjælland kun Køge Å og Susåen 1, 5, 6, 9-30
Suder Tinca tinca Kendes fra hele landet undtagen Lolland. I Nordjylland kun fra Thy og Raunstrup Sø. Sjælden i Vestjylland 1-6, 8-16, 18-30
Grundling Gobio gobio Almindelig i Øst- og Midtjylland, sjældnere i Vestjylland. I Nordjylland kun Rye Å og Mors. På øerne kun Arresø, Frederiksborg Slotssø og Susåen 2, 3, 6, 11-16, 18-30
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Geografisk udbredelse Distrikt 1)
Løje Alburnus alburnus Hele landet 1-31
Karuds Carassius carassius Hele landet 1-31
Karpe 2) Cyprinus carpio Indført i 1500-tallet, udsat i hele landet 1-31
SMERLINGER COBITIDAE
Smerling Barbatula barbatula 2 vandsystemer på Fyn og 2 i Jylland 9, 12, 15
Pigsmerling Cobitis taenia 5 vandsystemer på Sjælland og 3 på Fyn 4, 5, 6, 8, 9
Dynd- smerling Misgurnus fossilis Vidåen, Sølsted Mose (1980), Magisterkogen (1983) 30
PIGFINNEFISK PERCIDAE
Aborre Perca fluviatilis Hele landet 1-31
Sandart 2) Stizostedion lucioperca Udsat mange steder landet over, muligvis naturlig forekomst i Sønderjylland 1-6, 8-15, 19, 21-25, 28-30
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Geografisk udbredelse Distrikt 1)
Hork Gymnocephalus cernuus Hele landet, undtagen Bornholm og Vendsyssel 2-16, 17-31
FERSKVANDS- ULKE COTTIDAE
Finnestribet ferskvands- ulk Cottus poecilopus Skjern å 27
Hvidfinnet ferskvands- ulk Cottus gobio Uddød, talrig i Susåen indtil ca. 1960 6
ÅLEFAMILIEN ANGUILLIDAE
Ål Anguilla anguilla Hele landet 1-31
TORSKEFISK GADIDAE
Ferskvands- kvabbe eller Knude Lota lota Hele landet, undtagen Bornholm, Lolland-Falster og nord for Limfjorden 2-6, 9-16, 18-19, 21,31
HUNDE- STEJLER GASTERO- STEIDAE
Trepigget hundestejle Gasterosteus aculeatus Hele landet 1-31
Nipigget hundestejle Pungitius pungitius Hele landet 1-31
Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Geografisk udbredelse Distrikt 1)
STAMSILD CLUPEIDAE
Stavsild Alosa fallax Gyder sandsynligvis i flere af vore større vandløb. Fanges jævnligt ved kyster og fjorde. Registreres hvert år i Ribe Å 1-31
Majsild Alosa alosa Som stavsild, men muligvis mindre udbredt 1-31
MULTE- FAMILIEN MUGILIDAE
Tyklæbet multe Chelon labrosus Er i de senere år registreret i stigende omfang langs kyster og vandløb. Gyder sandsynligvis flere steder 24-30, evt. andre steder
FLADFISK PLEURONEC-TIDAE
Skrubbe Platichthys flesus Nedre del af vandsystemer i hele landet 1-31
KREBS ASTACIDAE
Flodkrebs Astacus astacus Hele landet 1-31 1) Danmark er inddelt i ialt 31 distrikter, jf. oversigtskort over distriktsinddeling af ferske vande i Danmark som gengivet i bilag 3. Distrikterne relaterer sig til eksisterende vandløbssystemer. 2) Arterne karpe, sandart og regnbueørred er, i modsætning til de øvrige arter på "positivlisten", ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. De forekommer dog så udbredt, som følge af udsætning og udslip, at de i udsætningsmæssig sammenhæng behandles som hjemmehørende arter.
Bilag 3
Bilag 3