Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (FVU-bekendtgørelsen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/680@2001-07-19/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 1200 af 15. december 2000 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning foretages følgende ændringer:
1. I § 25 affattes stk. 1, således:
»Undervisning i FVU-læsning varetages, jf. dog § 36, af lærere, der har
1) faglige kvalifikationer i et sprogfag på et niveau mindst svarende til linjefag i uddannelsen som lærer til folkeskolen (eller har tilsvarende kvalifikationer) og tillige har gennemført og bestået en af Undervisningsministeriet godkendt læreruddannelse i FVU-læsning, og har pædagogiske kvalifikationer mindst svarende til
a) uddannelse som lærer til folkeskolen eller en voksenpædagogisk uddannelse og
b) voksenpædagogisk erfaring mindst svarende til 500 undervisningstimer
eller
2) undervist på læsekurser for voksne, jf. lov om specialundervisning for voksne (eller har tilsvarende kvalifikationer), og som tillige har gennemført og bestået et af ministeriet godkendt suppleringskursus, og har pædagogiske kvalifikationer mindst svarende til
a) uddannelse som lærer til folkeskolen eller en voksenpædagogisk uddannelse og
b) voksenpædagogisk erfaring mindst svarende til 500 undervisningstimer.«
2. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Undervisning i FVU-matematik varetages, jf. dog § 36, af lærere, der har faglige kvalifikationer i matematik på et niveau mindst svarende til linjefag i uddannelsen som lærer til folkeskolen (eller har tilsvarende kvalifikationer) erhvervet gennem uddannelse eller praksis og tillige har gennemført og bestået en af Undervisningsministeriet godkendt læreruddannelse i FVU-matematik, og har pædagogiske kvalifikationer mindst svarende til
a) uddannelse som lærer til folkeskolen eller en voksenpædagogisk uddannelse og
b) voksenpædagogisk erfaring mindst svarende til 500 undervisningstimer.«
3. § 26 affattes således:
»§ 26. Uddannelses- og erhvervsvejledere skal have de nødvendige forudsætninger for at vejlede og skal have gennemgået et af Undervisningsministeriet godkendt vejlederkursus, jf. dog § 36.«
4. § 36 affattes således:
»§ 36. Undervisning i FVU-læsning kan indtil den 1. august 2003 varetages af lærere, der har
1) faglige kvalifikationer i et sprogfag på et niveau mindst svarende til linjefag i uddannelsen som lærer til folkeskolen (eller har tilsvarende kvalifikationer), opfylder adgangsbetingelserne til den i § 25, stk. 1, nr. 1, nævnte uddannelse og har pædagogiske kvalifikationer mindst svarende til
a) uddannelse som lærer til folkeskolen eller en voksenpædagogisk uddannelse og
b) voksenpædagogisk erfaring mindst svarende til 500 undervisningstimer.
eller
2) har undervist på læsekurser for voksne, jf. lov om specialundervisning for voksne (eller har tilsvarende kvalifikationer) og har pædagogiske kvalifikationer mindst svarende til
a) uddannelse som lærer til folkeskolen eller en voksenpædagogisk uddannelse og
b) voksenpædagogisk erfaring mindst svarende til 500 undervisningstimer.
Stk. 2. Undervisning i FVU-matematik kan indtil den 1. august 2003 varetages af lærere, som har faglige kvalifikationer i matematik på et niveau mindst svarende til linjefag i uddannelsen som lærer til folkeskolen (eller har tilsvarende kvalifikationer) erhvervet gennem uddannelse eller praksis, opfylder adgangsbetingelserne til den i § 25, stk. 3, nævnte uddannelse, og har pædagogiske kvalifikationer mindst svarende til
a) uddannelse som lærer til folkeskolen eller en voksenpædagogisk uddannelse, og
b) voksenpædagogisk erfaring mindst svarende til 500 undervisningstimer.
Stk. 3. Uddannelses- og erhvervsvejledning kan indtil den 1. august 2003 varetages af lærere ved uddannelsesinstitutionen.«
5. I Indholds- og bilagsfortegnelse indsættes efter »Bilag 2 Fagbeskrivelser for FVU-læsning«
»Bilag 3 Fagbeskrivelser for FVU-matematik«
6. Efter Bilag 2 FVU-LÆSNING, December 2000, indsættes
» Bilag 3 FVU-MATEMATIK, August 2001«, som er vist i bilag til denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 10. juli 2001 P.M.V. Jørgen Torsbjerg Møller Fg. styrelseschef /Annelise Lund-Rasmussen
Bilag 1
Bilag 3
Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (FVU-bekendtgørelsen) FVU-MATEMATIK August 2001 Fagbeskrivelse for FVU-matematik Formålet med undervisningen i talforståelse, regning og basale matematiske begreber ( FVU-matematik ) er at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle regne- og matematikfærdigheder. Undervisningen skal give deltagerne øgede muligheder for at kunne overskue, behandle og producere matematikholdige informationer og materialer. På både trin 1 og trin 2 gælder følgende: Undervisningens mål er, at deltagerne udvikler de funktionelle matematikfærdigheder og -forståelser, alle voksne i samfundet principielt har brug for at have (numeralitet). . Undervisningens indhold beskrives ved et dynamisk samspil mellem en række aktiviteter , forskellige typer data og medier samt udvalgte matematiske begreber og operationer . Undervisning tilrettelægges i de forskellige sammenhænge, hvori matematikken inddrages og anvendes (kontekster). Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Dialogen benyttes til at afklare deltagernes baggrund, forudsætninger og perspektiver. Der arbejdes med problemstillinger og metoder, der så vidt muligt er autentiske i forhold til den valgte kontekst. Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen. Der anvendes forskellige samarbejdsformer, materialer og medier i undervisningen, således at der ved etablering og brug af begrebsforståelse bliver taget højde for deltagernes forskellige måder at lære på. Deltagernes egne korrekte metoder til beregning og løsning af konkrete opgaver anvendes og synliggøres i undervisningen. FVU-matematik er opdelt i to trin: Trin 1: Tal og størrelser Trin 2: Mønstre og sammenhænge , der desuden omfatter de faglige områder form og dimension samt data og chance. 1. Trin 1 - Tal og størrelser 1.1 Formål Formålet med undervisningen er, at deltagerne udvikler deres numeralitet ved at afklare, forbedre og supplere deres talforståelse og funktionelle regnefærdigheder i forhold til praktiske formål og personlig organisering i hverdagen. Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at udvikle deres matematiske opmærksomhed i forhold til at kunne overskue, behandle, vurdere og producere matematikholdige informationer og materialer samt at kunne kommunikere herom. 1.2 Mål Undervisningens mål er, at deltagerne kan aflæse, vurdere og sammenligne numeriske data, numre og koder læse og forstå information i enkle tabeller sammenligne, ordne og afrunde tal og størrelser anslå antal samt afstande, højder, rummål, vægt og tid ud fra en fornemmelse for måleenhederne (cm/m; dl/l; g/kg; sek/min) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet med eller uden hjælpemidler
tælle og måle både præcist og ved overslag beregne antal, længde, højde og afstande, vægt, materialer, tid og beløb omsætte mål for længde (cm/m), vægt (g/kg), tid (min/time og dag/uge) og rummål (dl/l) opstille regnestykke til behandling af enkle kvantificerbare spørgsmål. 1.3 Indhold Undervisningen omfatter følgende: Aktiviteter: tælle (aflæse, nummerere, sortere, sammenligne, beregne) måle (opmåle, veje, sammenligne, beregne, omsætte, ordne) lokalisere (angive sted, tid og retning) spille (følge regel og strategi) Data og medier: antal, tid, priser, rabat, svind, vægt, temperatur, rummål, længde, afstand, numre, dato skriftlig information og kommunikation (informerende og instruerende tekster, opslags- og udfyldningstekster); mundtlig information og kommunikation; konkrete materialer Matematiske operationer og begreber: mængdetal, ordenstal samt koder og numre større, mindre, lig med, ens og forskellig fra positionssystemet enheder (m, liter, kg, kr, time) og omsætning addition, subtraktion, multiplikation, division af hele tal og decimaltal med brug af hjælpemidler særlige tal og sammenhænge til brug ved hovedregning og overslag særlige brøker (1/4, 1/2, ¾) og procenter (10 pct., 25 pct., 50 pct.) længde, højde, bredde og omkreds. 1.4 Tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges primært i hverdags- og samfundsmæssige kontekster. Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at afklare og præcisere deres opfattelser og holdninger i forhold til matematik. 2. Trin 2 - Mønstre og sammenhænge 2.1 Formål Formålet med undervisningen er, at deltagerne videreudvikler deres numeralitet. Deltagerne skal desuden udvikle deres funktionelle færdigheder i at kunne fortolke, producere og reflektere over talmæssige, statistiske og grafiske informationer samt at kunne kommunikere herom. Formålet er endvidere, at deltagerne videreudvikler deres matematiske opmærksomhed blandt andet med henblik på eventuel videre uddannelse. 2.2 Mål Undervisningens mål er, at deltagerne kan aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rummål måle og beregne arealer og rumfang (præcist og ved overslag) genkende og tegne geometriske figurer (trekant, firkant, cirkel) omsætte inden for metersystemet i relevante sammenhænge læse og forstå information i enkle tabeller og grafer indsamle og bearbejde data ved brug af simple statistiske metoder blive opmærksomme på om data er repræsentative læse og forstå angivelser af chance og risiko regne med og vurdere forholdstal og procent i relevante sammenhænge anvende simple matematiske konventioner, der bruges i relevante videreuddannelser opstille regneudtryk til behandling af enkle kvantificerbare spørgsmål. 2.3 Indhold Undervisningen omfatter følgende: Aktiviteter: tælle (aflæse, nummerere, sortere, sammenligne, klassificere, kombinere, beregne) måle (opmåle, veje, sammenligne, beregne, omsætte, ordne) designe (tegne, konstruere, kombinere, kopiere, sammenligne)
lokalisere (angive tid, sted og retning, identificere, sammenligne, omsætte i metersystemet) spille (forudsige, følge samt opstille regler og strategier) forklare (klassificere, identificere, sammenligne, beregne, fremstille tabel og diagram). Data og medier: valuta, rente, pris, rabat, svind, vægt, temperatur, afstand, retning, point, diagram, figurer, datasæt, sandsynlighed, numre, tid, dato skriftlig information og kommunikation (informerende og instruerende tekster, opslags- og udfyldningstekster), mundtlig information og kommunikation samt konkrete materialer. Matematiske operationer og begreber: forholdstal og proportionalitet enkle formler fra en hverdagssammenhæng enhedssystemer og målestoksforhold trekant, firkant, cirkel, kasse, cylinder symmetri i mønstre areal og rumfang af flader og rumlige figurer fra hverdagen koordinatsystem og simple grafer søjle- og cirkeldiagram gennemsnit og spredning simpel kombinatorik. 2.4 Tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges primært i hverdags-, samfunds- og uddannelsesmæssige kontekster. Undervisningen tilrettelægges således, at den udvikler deltagernes selvstændighed i arbejdet med aktiviteter, data og medie samt matematiske begreber og operationer.