Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om handelsuddannelse med specialer

OphævetVersion 2001-07-19fra 2001-07-19 til 2004-11-11
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/684@2001-07-19/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1
  4. Bilag 2

I bekendtgørelse nr. 637 af 1. juli 1996 om engroshandelsuddannelse med specialer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 600 af 9. juli 1997 og bekendtgørelse nr. 378 af 26. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår merkantil kompetence inden for et af følgende specialer:

1) Handelsassistent, salg.

2) Handelsassistent, service.

3) Indkøbsassistent.

4) Logistikassistent.

Stk. 2. Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

Stk. 3. Uddannelse med brancheretning kan foregå i en virksomhed inden for brancherne grovvarer, auto, VVS, stål, træ og byggematerialer, værktøj og værktøjsmaskiner, landbrugsmaskiner og manufaktur. Speciale og brancheretning vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale og brancheretning.«.

2. § 3, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. 6. og 7. skoleperiode kan også gennemføres som enkelte ugemoduler og 14 dages moduler med praktik imellem. Forløbet og strukturen fastlægges af skolen efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Ud over de bundne specialefag, vælger eleven og praktikvirksomheden specialefag svarende til minimum 3 og maksimum 7 ugers undervisning jf. bilag 3. Eleven kan i samarbejde med virksomheden vælge at supplere uddannelsen med yderligere specialefag, jf. bilag 3, nr. 6 med 1 til 4 uger for elever, der er omfattet af stk. 3 og 4, og med 1 til 2 uger for elever, der er omfattet af stk. 5 og 6. Det samlede antal skoleuger i 6. og 7. skoleperiode kan ikke overstige 11 uger.«.

3. § 5, stk. 5-7, ophæves.

4. § 7, stk. 1, affattes således:

»Uddannelsen skal kvalificere eleven til at varetage funktioner i virksomhedens salgs-, service-, indkøbs- og/eller logistikfunktioner. Eleven skal opnå konkret faglig viden og færdighed samt personlig kompetence til selvstændigt og effektivt at planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for ovennævnte funktioner. For elever, der sammen med virksomheden har valgt supplerende valgfrie specialefag, jf. bilag 3, skal eleven opnå målene for de valgte fag.«.

5. § 11 affattes således:

»§ 11. Undervisningen i de enkelte specialer omfatter specialefag i det omfang og med de mål og den angivne vejledende uddannelsestid, som fremgår af bilag 3. Når uddannelsesaftalen indgås, vælger virksomheden i samarbejde med eleven, om der er tale om en uddannelse med speciale inden for Handelsassistent, salg, Handelsassistent, service, Indkøbsassistent, Logistikassistent, og hvilke specialefag, der i den forbindelse skal gennemføres.

Stk. 2. Hvis virksomhed og elev har indgået uddannelsesaftale inden for specialet Handelsassistent, salg, skal eleven deltage i specialefagene Salgsplanlægning samt Personligt salg.

Stk. 3. Hvis virksomhed og elev har indgået uddannelsesaftale inden for specialet Handelsassistent, service, skal eleven deltage i specialefagene Servicesalg samt Telefonsalg.

Stk. 4. Hvis virksomhed og elev har indgået uddannelsesaftale inden for specialet Indkøbsassistent, skal eleven deltage i specialefagene Vareforsyning, Disponering og indkøb samt Indkøb.

Stk. 5. Hvis virksomhed og elev har indgået uddannelsesaftale inden for specialet Logistikassistent, skal eleven deltage i specialefagene Logistik samt Logistikmetoder.

Stk. 6. Elev og virksomhed skal inden for hvert speciale vælge minimum 3 ugers valgfrie specialefag, jf. bilag 3 pkt. 5, dog således at de i stk. 2, 3, 4 og 5 nævnte specialefag ikke må vælges igen.«.

6. § 16 affattes således:

»§16. Praktikuddannelsen gennemføres, således at eleven gennem arbejdet med funktioner inden for salg, service, indkøb, og/eller logistik, suppleret med skoleundervisning, opnår faglig og personlig kompetence til fremtidig beskæftigelse inden for almindeligt forekommende funktioner inden for indkøb, salg, service og/eller logistik. Herudover skal eleven opnå færdighed i anvendelse af de IT-værktøjer, systemer og metoder, som anvendes inden for virksomhedens handels- og/eller logistikfunktioner.«.

7. § 18 affattes således:

»§ 18. I løbet af praktikperioden skal eleven sættes i stand til at løse opgaver inden for virksomhedens handels-, service, indkøbs og/eller logistikfunktioner efter praktikreglerne i bilag 6.

Stk. 2. I de indledende 3 måneder af praktikuddannelsen skal eleven have en grundig introduktion til virksomheden, dens forskellige arbejdsområder og til virksomhedens daglige drift. Målet med introduktionen er, at eleven får kendskab til og kan afprøve forskellige arbejdsområder, således at eleven og virksomheden får baggrund for inden prøvetidens udløb at bedømme, om uddannelsesforholdet skal fortsætte. Endvidere skal eleven opnå kendskab til virksomhedens idegrundlag, målsætning og kvalitetsmål, ledelsesforhold, organisationsopbygning, personale- og uddannelsespolitik, produkter og ydelser, leverandører og kundekreds, virksomhedens anvendelse af informationssystemer og til hensigtsmæssigt arbejdsmiljø, herunder gældende relevante arbejdsmiljøbestemmelser.

Stk. 3. Hvis eleven og virksomheden har valgt brancherettet uddannelse skal praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleven opnår en bred, grundlæggende viden om branchens karakteristika, serviceydelser og produkter.

Stk. 4. I de sidste 6 måneder af uddannelsen skal eleven medvirke ved udførelse af alle arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt med udvalgte arbejdsområder.«.

8. Bilag 3 af maj 2000 erstattes af vedlagte bilag 3 af juli 2001.

9. Som bilag 6 indsættes vedlagte bilag 6 af juli 2001.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet har indgået uddannelsesaftale i specialet Handelsassistent gennemfører uddannelsen efter de hidtidige regler.

Stk. 3. Øvrige elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er begyndt på specialefag i uddannelsen, gennemfører uddannelsen efter de hidtidige regler.

Stk. 4. Elever, som ikke er omfattet af stk. 3, og som har indgået uddannelsesaftale med den hidtidige specialebetegnelse Afsætningsassistent følger specialet Handelsassistent, salg.

Stk. 5. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsregler for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtidige regler.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 12. juli 2001 P.M.V. Jørgen Torsbjerg Møller Fg. styrelseschef /Arne Andreasen

Bilag 1

Bilag 3

Juli 2001 Bekendtgørelse om handelsuddannelse med specialer Specialefag Bilaget omfatter mål og indhold for specialefag efter § 11. Undervisningen i specialefag skal overordnet sikre, at eleven kender virksomhedens hovedfunktioner inden for salg, service, disponering, indkøb, lagerstyring og markedsføring og deres indbyrdes sammenhænge samt kender virksomhedens serviceydelser. For alle specialer gælder, at der både er bundne og valgfrie specialefag. Endvidere vælges supplerende valgfri specialefag efter punkt 6. Undervisningen kan tilrettelægges med brancheretning fra uddannelsens begyndelse. Eleven skal da erhverve sig en bred, grundlæggende viden om branchens karakteristika og serviceydelser samt opbevaring, håndtering og anvendelse af branchens vigtigste produkter. Brancheretning kan ske inden for de brancher, Det faglige Udvalg har udpeget, jf. § 1, stk. 3. 1. Specialefag inden for Handelsassistent, salg 1.1. Bundne specialefag 1.1.1. Salgsplanlægning Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kender kundeadfærd, forskellige salgsformer og personlig kommunikation, 2) kender betydningen af relationsmarkedsføring på de forskellige markedstyper, 3) kan kalkulere priser, 4) kan udarbejde salgs- og tilbudsbreve, 5) kan beregne standardtilbud, 6) kan anvende metoder til personlig planlægning som redskab i det personlige salgsarbejde, 7) kan afdække virksomhedens konkurrencesituation, 8) kan tilrettelægge og gennemføre markedsanalyser, 9) kan medvirke ved identifikation og udvikling af virksomhedens produkt-, logistik-, serviceydelser og markedsføringsaktiviteter, 10) kan medvirke ved identifikation af relevante kriterier ved udarbejdelse af kundedatabase og kunne vælge relevant edb-software til oprettelse af en kundedatabase, 11) kan medvirke ved udvikling af virksomhedens interne information og kommunikation, herunder udvikle og fastholde kundeorientering i virksomhedens forretningsgange, 12) kan anvende metoder til planlægning, styring og organisering af salgsaktiviteter, 13) behersker præsentation af et salgs- eller markedsføringsprojekt ved hjælp af elektronisk hjælpeværktøj, 14) behersker brug af markedsføringsplaner og -aktiviteter, 15) behersker metoder til beregning af salgs- og markedsføringsomkostninger og 16) behersker anvendelse af metoder til udarbejdelse af prognoser for fremtidig efterspørgsel og budgettering af salget. Vejledende uddannelsestid: 3 uger. 1.1.2. Personligt salg Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kan anvende metoder til præsentations-, spørge- og forhandlingsteknik, 2) behersker planlægning af det personlige salgsarbejde, 3) behersker gennemførelse af personligt salg, rådgivning og betjening, herunder brug af back-up funktioner i salget, 4) behersker valg af handlingsparametre for virksomhedens afsætning med udgangspunkt i målgruppen, markedet og koncept og 5) behersker brug af kundedatabase i det personlige salgsarbejde. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. 1.2. Valgfrie specialefag Der skal vælges fag svarende til minimum tre ugers undervisning. Mål for de enkelte specialefag findes under pkt. 5: 1) E-handel (1 uge). 2) Logistikmetoder (1 uge).

3) Telefonsalg (1 uge). 4) Space Management (1 uge). 5) Indkøb (1 uge). 6) Administration og service (1 uge). 7) Systematisk anvendelse af informationssøgning på Internettet (1 uge). 8) International handel (1 uge). 9) Integrerede administrationssystemer (1 uge). Som supplement til specialefagene kan der desuden vælges supplerende valgfri specialefag jf. pkt. 6. 2. Specialefag inden for Handelsassistent, service 2.1. Bundne specialefag 2.1.1. Servicesalg Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kender metoder til afdækning af virksomhedskultur, 2) kender servicebegrebets indhold, udvikling og udbredelse, 3) kender betydningen af relationsmarkedsføring på de forskellige markedstyper, 4) kan kalkulere priser, 5) kan udarbejde salgs- og tilbudsbreve, 6) kan beregne standardtilbud, 7) kan anvende metoder til afdækning af virksomhedens konkurrencesituation, 8) kan udvikle virksomhedens interne information og kommunikation, herunder udvikle og fastholde kundeorientering i virksomhedens forretningsgange, 9) kan tilrettelægge og gennemføre markedsanalyser på B to B markeder, 10) kan afrapportere udførte serviceopgaver, 11) kan udvikle et samtalekoncept for virksomhedens serviceydelser, herunder anvendelse af forskellige teknologier, 12) kan anvende metoder til at udvikle og kvalitetssikre virksomhedens serviceydelser, servicekoncepter og serviceleverancesystemer, 13) kan medvirke ved afdækning af relevante kriterier ved udarbejdelse af kundedatabase og kan vælge relevant edb-software til oprettelse af en kundedatabase, 14) kan anvende metoder til planlægning, styring og organisering af serviceaktiviteter, 15) behersker brug af markedsføringsplaner og -aktiviteter, 16) behersker brug af konkurrent- og kundeanalyser, 17) behersker brug af relevante teknologier anvendt i et servicesystem, 18) behersker metoder til beregning af salgs- og markedsføringsomkostninger og 19) beherske præsentation af en serviceydelse ved hjælp af elektronisk hjælpeværktøj. Vejledende uddannelsestid: 3 uger. 2.1.2. Telefonsalg Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kan udarbejde en handlingsplan for gennemførelse og kvalitetssikring af forskellige indgående og udgående serviceydelser, hvor telefonen er kommunikationsmidlet, 2) kan anvende stemmeføring som et værktøj i forskellige serviceydelser, hvor telefonen er kommunikationsmidlet, 3) behersker gennemførelse af den uopfordrede henvendelse ved telefonsalg, 4) behersker anvendelse af back up funktioner ved serviceydelser, som udføres med telefonen som kommunikationsmiddel, 5) behersker aktiv lytning ved indgående og udgående telefonsamtaler og 6) behersker spørgeteknikker ved indgående og udgående telefonsamtaler. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. 2.2. Valgfrie specialefag Der skal vælges fag svarende til minimum tre ugers undervisning. Mål for de enkelte specialefag findes under pkt. 5: 1) E-handel (1 uge). 2) Logistikmetoder (1 uge). 3) Space Management (1 uge). 4) Indkøb (1 uge). 5) Administration og service (1 uge). 6) Systematisk anvendelse af informationssøgning på Internettet (1 uge). 7) Personligt salg (1 uge).

8) International handel (1 uge). 9) Integrerede administrationssystemer (1 uge). Som supplement til specialefagene kan der desuden vælges supplerende valgfri specialefag jf. pkt. 6. 3. Specialefag inden for Indkøbsassistent 3.1. Bundne specialefag 3.1.1. Vareforsyning, disponering og indkøb Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kender markeds- og konkurrenceforhold på både hjemme- og eksportmarkeder, 2) kender import og eksport og internationale betalinger, 3) kender forsyningsmarkeder i ind- og udland, herunder geografi og kultur, 4) kender købe- og aftaleret, 5) kan kalkulere priser, 6) kan anvende metoder til budgetlægning og budgetopfølgning på varegrupper, 7) kan anvende og vurdere parametre for beregning af tilbud og rabatter, 8) kan fastlægge lagerplacering, 9) kan vurdere 3. parts logistikydelser i forhold til virksomhedens forsyningsopgaver, 10) kan anvende prognoseteknikker i forsynings- og disponeringsarbejdet, 11) kan tilrettelægge virksomhedens transportopgaver, herunder tage højde for krav til forskellige godstyper, anvendelse af almindelige transportdokumenter, tariffer og transportmidler, 12) kan udvikle virksomhedens kvalitetsnormer og forretningsgange vedrørende indkøbs- og forsyningsopgaver, 13) kan udvikle aktiviteter inden for reverse marketing, 14) kan udarbejde informations- og kommunikationsanalyser i virksomheden, 15) kan anvende metoder til planlægning og styring af projekter og organisering af disse, 16) kan udvikle vareforsyningen på baggrund af produktkendskab og lager- og distributionsopgaver på udvalgte markedsområder, 17) behersker indsamling af information og anvendelse af værktøjer til analyse af de indsamlede informationer og 18) behersker metoder til udvikling og styring af virksomhedens varesortiment, logistik og servicefunktioner. Vejledende uddannelsestid: 3 uger. 3.1.2. Indkøb Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kan udarbejde analyser af forsyningsmarkeder i ind- og udland, 2) kan vurdere etiske konsekvenser for virksomheden i forbindelse med indkøbsarbejdet, 3) kan anvende principper for leverandørvurdering, tilbudsvurdering og forhandling med leverandører, 4) behersker metoder til indkøb og disponering af virksomhedens sortiment, herunder anvendelse af teknologi og virksomhedskoncepter, 5) behersker anvendelse af kvalitetsstyringsredskaber i indkøbet og 6) behersker vurdering af fordele og ulemper ved 3. parts logistik og outsourcing, herunder økonomiske konsekvenser for virksomheden. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. 3.2. Valgfrie specialefag Der skal vælges fag svarende til minimum tre ugers undervisning. Mål for de enkelte specialefag findes under pkt. 5: 1) E-handel (1 uge). 2) Logistikmetoder (1 uge). 3) Telefonsalg (1 uge). 4) Space Management (1 uge). 5) Administration og service (1 uge). 6) Systematisk anvendelse af informationssøgning på Internettet (1 uge). 7) Personligt salg (1 uge). 8) International handel (1 uge). 9) Integrerede administrationssystemer (1 uge)

Som supplement til specialefagene kan der desuden vælges supplerende valgfri specialefag jf. pkt 6. 4. Specialefag inden for Logistikassistent 4.1. Bundne specialefag: 4.1.1. Logistik Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kender virksomhedens placering i værdikæde og logistikydelser, 2) kender metoder til analyse af virksomhedens logistik, 3) kender logistikkoncepter i den globale distributionskæde, 4) kender fordele og ulemper ved valg af forskellige forsynings- og distributionsformer, 5) kender metoder til afdækning og forståelse af andre virksomheders valg af logistiksystem, 6) kender typiske faldgruber ved implementering af logistikkoncepter, 7) kan anvende metoder til afdækning og styring af logistikomkostninger, 8) kan anvende metoder til varesortimentets opbygning, styring og udvikling, 9) kan anvende de vigtigste metoder til lagerindretning og beregne lageromkostninger og almindeligt anvendte nøgletalsberegninger for lageret og logistikken, 10) kan vurdere fordele og ulemper ved valg af forskellige transportformer ved udførelse af forsynings- og distributionsopgaver, herunder vurdere de økonomiske konsekvenser ved de forskellige valg, 11) kan anvende analysemetoder, som sikrer det bedste logistiske beslutningsgrundlag for virksomheden totalt set, 12) kan udarbejde informations- og kommunikationsanalyser i virksomheden, 13) kan anvende metoder til planlægning og styring af projekter og organisering af disse, 14) kan beherske anvendelse af forskellige disponeringsteknikker til styring af indkøb og lager og 15) behersker indsamling af information og anvendelse af værktøjer til analyse af de indsamlede informationer. Vejledende uddannelsestid: 3 uger. 4.1.2. Logistikmetoder Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kan anvende metoder til udvikling, markedsføring og salg af virksomhedens logistikydelser, 2) kan anvende metoder til værdifastsættelse af logistikydelser, herunder regnskabsmæssige fordelingsmetoder, 3) kan afdække fordele og ulemper ved valg af forskellige logistikkoncepter, herunder økonomiske konsekvenser for virksomheden, 4) behersker metoder til fastholdelse og udvikling af kvaliteten i virksomhedens logistikydelser, 5) behersker udarbejdelse af og præsentation af en logistikanalyse for afgrænsede områder i virksomheden, og 6) behersker beregning af logistiske nøgletal samt præsentation af disse. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. 4.2. Valgfrie specialefag Der skal vælges fag svarende til minimum tre ugers undervisning. Mål for de enkelte specialefag findes under pkt. 5: 1) E-handel (1 uge). 2) Telefonsalg (1 uge). 3) Space Management (1 uge). 4) Indkøb (1 uge). 5) Administration og service (1 uge). 6) Systematisk anvendelse af informationssøgning på Internettet (1 uge). 7) Personligt salg (1 uge). 8) International handel (1 uge). 9) Integrerede administrationssystemer (1 uge). Som supplement til specialefagene kan der desuden vælges supplerende valgfri specialefag jf. pkt. 6. 5. Mål for de valgfrie specialefag 5.1. Personligt salg (1 uge)

Målene er beskrevet under Handelsassistent, salg, pkt. 1.1.2. 5.2. Telefonsalg (1 uge) Målene er beskrevet under Handelsassistent, service, pkt. 2.1.2. 5.3. Indkøb (1 uge) Målene er beskrevet under Indkøbsassistent, pkt. 3.1.2. 5.4. Logistikmetoder (1 uge) Målene er beskrevet under Logistikassistent, pkt. 4.1.2. 5.5. E-handel (1 uge) Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kender forskellige e-handelsløsninger, herunder auktioner, portaler og e-design, 2) kender afsætningsmulighederne inden for e-salg i forhold til forskellige kundegrupper og konkurrenter, herunder vægtning af pris, kvalitet og serviceydelser, 3) kender forskellighederne i kampagneplaner, markedsføring, konceptudvikling og segmentering for handelsvirksomheden og e-handelsvirksomheden, 4) kender e-handlens kultur og de differentierede muligheder i e-salget, 5) kender principperne bag indretning af BtoB markedet for e-handel, 6) kender love og regler om elektronisk handel, 7) kan vælge imellem forskellige koncepter inden for e-handel, 8) kan medvirke til at opstille forskellige forretningsmodeller, 9) kan analysere forskellige e-handelsvirksomheders løsninger på nettet, 10) kan afdække e-handelsvirksomhedens kunders behovsstruktur, efterspørgsel og nytteværdi og 11) kan anvende EDI og indkøbe elektronisk via Internettet. 5.6. Space Management (1 uge) Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kan sammensætte et sortiment, som opfylder virksomhedens og kundernes krav og behov, 2) kan udarbejde nøgletal for sortimentets rentabilitet, herunder anvende metoder til fordeling af virksomhedens faste omkostninger, 3) kan medvirke ved udvikling af virksomhedens interne og eksterne forretningsgange, 4) kan opstille kriterier for anvendelse af teknologi i sortimentsstyringen og 5) behersker metoder til effektiv vareplacering, herunder valg af layout. 5.7. Administration og service (1 uge) Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kender servicefunktionens sammenhæng og indplacering i virksomheden, 2) kender til forskellige servicekoncepters betydning for samspillet mellem virksomhed og kunder, 3) kender opbygningen af enhver styrings- og planlægningsopgave i proces, mål, arbejdsdeling og informationsudveksling og konsekvens af uklarhed i forhold til planlægning, kvalitet og produkt, 4) kan beskrive sin virksomheds organisation og sammenhængen mellem dens organisatoriske enheder, 5) kan deltage i administrative projektarbejdsfunktioner, 6) behersker servicens betydning i udførelsen af administrative funktioner i forhold til mundtlig og skriftlig kontakt med kunder og 7) behersker begreberne kvalitet og service i udførelsen af konkrete arbejdsfunktioner. 5.8. Systematisk anvendelse af informationssøgning på Internettet (1 uge) Undervisningen skal sikre, at eleven 1) har kendskab til og kan anvende forskellige navigationsværktøjer samt gennemføre systematiske søgninger med anvendelse af danske og internationale søgeværktøjer, søgeindekser og søgemaskiner på Internettet, 2) har kendskab til juridiske regler vedrørende down-loading og anvendelse af forskellige filer og anden information fra elektronisk netværk, herunder Internettet,

3) ved anvendelse af systematisk informationssøgning på Internet kan anvende informationerne til at udforme rapporter, oplæg, notater, statistikker og andet præsentations- og informationsmateriale, 4) kan anvende elektroniske hjælpemidler til markedsanalyse, kundeundersøgelser m.v., 5) er i stand til at vurdere og anvende de forskellige muligheder for File Transfer Protocol (FTP) via browser og FTP-programmer, billedformatet (JPG), det grafiske format PDF samt komprimeringsformatet (ZIP) til pålidelig filoverførsel, 6) kan hente, udpakke og installere programmer, der hentes via Internettet, 7) kan anvende Internettet til hentning af bl.a. programopdateringer og hjælpeprogrammer, samt installere disse og 8) kan anvende Internettet og de forskellige søgeværktøjer ud fra viden om vigtigheden af datadisciplin, sikkerhedskopiering, viruscheck o. lign. 5.9. International handel (1 uge) Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kender Danmarks internationale handel fordelt på lande/regioner og varer, 2) kender regelsæt for produktansvar og markedsføring på væsentlige markeder, 3) har kendskab til forskellige former for markedsdannelser og kan redegøre for deres fordele og ulemper, 4) har kendskab til handelsrestriktioner, herunder told og afgifter, 5) har kendskab til de almindeligst forekommende transport og forsikringsforhold i international handel, 6) har kendskab til de forskellige typer af transport- og tolddokumenter og kan anvende de almindeligst forekommende og 7) kan anvende metoder og informationskilder til løbende ajourføring af regelsæt for samhandel. 5.10. Integrerede administrationssystemer (1 uge) Undervisningen skal sikre, at eleven 1) kender administrative programpakker og andre programtyper, der kan anvendes sammen med disse, 2) i samarbejde med andre kan vælge de bedst egnede programmer og integrationsmuligheder til forskellige opgavetyper fra egen hverdag og 3) kan anvende et integreret administrativt system til for eksempel at indsætte elementer fra ét program til et andet, sammenkædning imellem elementerne fra flere programmer inden for følgende områder: a) Integration af tegninger/billeder i tekstbehandling, regneark, database og præsentationsgrafik. b) Integration imellem tekstbehandling og regneark. c) Integration imellem tekstbehandling og database. d) Integration imellem tekstbehandling og præsentationsgrafik. e) Integration imellem regneark og database. f) Integration imellem regneark og præsentationsgrafik. g) Integration imellem andre programmer. 6. Supplerende valgfrie specialefag Undervisningen skal sikre, at eleven får suppleret den viden inden for specialet, som er opnået i praktikuddannelsen og obligatoriske specialefag. Eleven kan erhverve sig supplerende viden om vare- eller produktgrupper, specielle funktioner eller arbejdsopgaver, særlige regler, værktøjer eller hjælpemidler. Skolen fastsætter i skolens undervisningsplan efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg hvilke vare- eller produktgrupper, der indgår i undervisningen. Vare- eller produktgruppen skal fremgå af skolebeviset eller et bilag hertil.

6.1. Supplerende vare- eller produktkundskab (a) Eleven skal som minimum 1) kende en eller flere vare- eller produktgruppers brugsegenskaber, anvendelse og vedligeholdelse, 2) kende eventuelle lovkrav eller regler, der er knyttet til vare- eller produktgruppen ved anvendelse, montering, mærkning, emballering, opbevaring og bortskaffelse, 3) kende eventuelle særlige disponerings-, logistik- og forsyningsforhold, 4) kunne vejlede, rådgive og evt. demonstrere produktet eller varen for en kunde, 5) kunne anvende metoder, hjælpemidler og evt. værktøjer inden for området og 6) kunne søge informationer om nye vare- eller produktgrupper, herunder også relevant elektronisk informationssøgning . Vejledende uddannelsestid: 1 uge. 6.2. Supplerende vare- eller produktkundskab (b) Eleven skal som minimum 1) kende flere vare- eller produktgruppers brugsegenskaber, anvendelse og vedligeholdelse, 2) kende eventuelle lovkrav eller regler, der er knyttet til vare- eller produktgruppen ved anvendelse, montering, mærkning, opbevaring, og bortskaffelse, 3) kende eventuelle særlige disponerings-, logistik- og forsyningsforhold, 4) kunne vejlede, rådgive og evt. demonstrere produktet eller varen for kunden, 5) kunne anvende metoder, hjælpemidler og evt. værktøjer inden for området, og 6) kunne søge informationer om nye vare- eller produktgrupper, herunder også relevant elektronisk informationssøgning. Vejledende uddannelsestid: 2 uger. 6.3. Vareeksponering og events Eleven skal som minimum 1) kende en eller flere vare- eller produktgruppers brugsegenskaber, anvendelse og vedligeholdelse, 2) kende de forhold som påvirker kundernes købsadfærd, herunder forbrugerprofiler, livsstil og trends, 3) kende til salgsfremmende placering i vinduer og salgsareal og 4) kunne igangsætte salgsfremmende aktiviteter i salgslokaler og vinduer. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. 6.4. Visuel kommunikation og skilteskrivning Eleven skal som minimum 1) kende til visuel kommunikation i salgsarbejdet, herunder brug af skilte og teknisk udstyr som video og computerstyrede lysbilledprogrammer m.v., 2) kende principper for manuel fremstilling af skilte, 3) kende programmer til maskinel fremstilling af skilte og 4) kende forskellige skrifttypers kommunikative virkning i sammenhæng med visuel kommunikation og varepræsentation. Vejledende uddannelsestid: 1 uge . 6.5. Skriftlig fremstilling Eleven skal som minimum 1) kende kommunikationsmodeller og kunne fastlægge afsender, modtager og budskab i en kommunikation, 2) kende til hvilke former for skriftsprog, der hæmmer eller fremmer kommunikation, 3) kunne arbejde med skriftlig fremstilling i forhold til modtageren og 4) kunne anvende sprog, dispositionsprincipper og grafisk opstilling i en helhed. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. 6.6. Mundtlig fremstilling Eleven skal som minimum 1) kunne præsentere et selvvalgt emne, 2) kunne vælge den form, der passer til målgruppen i en given situation, 3) kunne vurdere egne præstationer og evt. forbedre disse,

4) kunne udarbejde stikord, manual og mind-map til støtte for egen fremlæggelse og 5) kunne anvende understøttende værktøjer ved mundtlig præsentations som overhead, tavle og flip-over. Vejledende uddannelsestid: 1 uge 6.7. Grafisk fremstilling Eleven skal som minimum 1) kende de almindeligste grafiske principper, 2) kunne kombinere tekst og grafik, så det understøtter budskab og forståelighed, 3) kunne fremstille salgsbreve, OH-plancher mv. og 4) kunne opstille diagrammer og talmateriale på en letforståelig måde Vejledende uddannelsestid: 1 uge 6.8. Teamwork og arbejdsplanlægning Eleven skal som minimum 1) kende til organisering af projektopgaver og ad hoc opgaver, der skal løses inden for en tidsramme, 2) kende samarbejdsformer og arbejdsroller i et teamwork og projektorganiseret arbejde i en virksomhed og 3) kunne planlægge, gennemføre og evaluere en opgave som en del af et team. Vejledende uddannelsestid: 1 uge 6.9. Gaffeltruckcertifikat Eleven skal opnå gaffeltruckcertifikat og herunder 1) kunne føre og betjene gaffeltruck og selvkørende gaffelstablere under overholdelse af gældende sikkerhedsbestemmelser og i overensstemmelse med færdselslovens krav vedrørende kørsel med gaffeltruck, 2) kunne transportere varierende godstyper i reolgange og snævre rum samt på ramper og pladser, 3) kunne optage og afsætte gods i forskellige højder i forskellige reoltyper og blokstablere og 4) kunne udfylde dele af den praktiske funktion i virksomhedens logistikkæde, blandt andet gennem kommunikation og samarbejde. Adgangskrav: Kørekort til bil eller traktor. Vejledende uddannelsestid: 1,5 uge

Bilag 2

Bilag 6

Juli 2001 Bekendtgørelse om handelsuddannelse med specialer Mål for praktikuddannelsen 1. Handelsassistent, salg Specialets overordnede mål er, at den uddannede i samspil mellem skole- og praktikperioder selvstændigt skal kunne varetage almindeligt forekommende arbejdsfunktioner inden for en virksomheds handels- og servicefunktioner. Den uddannede skal kunne udføre arbejdsfunktioner primært inden for salg af fysiske produkter, ekspedition, salgsplanlægning, formidling og markedsføring. Den uddannede skal kunne varetage sine opgaver ud fra en forståelse af og indsigt i tilrettelæggelse og gennemførelse af handelsfunktioner og de dertil hørende administrative arbejdsopgaver og rutiner i virksomheden. Arbejdet udføres i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav. Eleven skal som minimum kunne nå nedenstående mål. Oplæringen skal omfatte anvendelse af de IT-værktøjer, som i virksomheden anvendes til de pågældende funktioner. Den uddannede skal som minimum have opnået kendskab til følgende funktioner: 1) Kundesammensætning. 2) Salgs- og serviceprofil. 3) Betalingspraksis- og former. 4) Markedsføringsprofil og -plan. 5) Principper for markedsføringsaktiviteter, herunder økonomiske forhold. Den uddannede skal som minimum kunne medvirke ved følgende funktioner: 1) Produktpræsentation og salgsfremmende tilrettelæggelse. 2) Planlægge, gennemføre og afslutte personlig kundeservice. 3) Planlægge det opsøgende salg og deltagelse heri. 4) Køb og bestilling af transportydelser. 5) Kalkulation af priser. 6) Udarbejdelse af salgs- eller tilbudsbreve. 7) Planlægning af kundearrangementer. 8) Budgettering af salgs- og/eller markedsføringsaktiviteter. 9) Varetage kundeservice. 10) Behandle afgivelse af standardtilbud. 11) Behandle reklamationer. 12) Deltage i planlægning og gennemførelse af aktiviteter og kampagner. Den uddannede skal overordnet beherske varetagelse af kundeservicering ud fra virksomhedens retningslinjer og kvalitetsmål: 1) Ekspedition og -salg. 2) Ordre- og aftalebehandling. 3) Forsendelse. 2. Handelsassistent, service Specialets overordnede mål er, at den uddannede i samspil mellem skole- og praktikperioder selvstændigt skal kunne varetage almindeligt forekommende arbejdsfunktioner inden for en virksomheds handels- og servicefunktioner. Den uddannede skal kunne udføre arbejdsfunktioner primært inden for salg af serviceydelser, telefonekspedition og -salg, formidling, salgsplanlægning og markedsføring. Den uddannede skal kunne varetage sine opgaver ud fra en forståelse af og indsigt i tilrettelæggelse og gennemførelse af handelsfunktioner og de dertil hørende administrative arbejdsopgaver og rutiner i virksomheden. Arbejdet udføres i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav. Eleven skal som minimum kunne nå nedenstående mål. Oplæringen skal omfatte anvendelse af de IT-værktøjer, som i virksomheden anvendes til de pågældende funktioner. Den uddannede skal som minimum have opnået kendskab til følgende funktioner: 1) Kundesammensætning. 2) Salgs- og serviceprofil. 3) Betalingspraksis- og former. 4) Markedsføringsprofil og plan.

5) Principper for salgs- og/eller markedsføringsaktiviteter, herunder økonomiske forhold. Den uddannede skal som minimum kunne medvirke ved følgende funktioner: 1) Planlægge det opsøgende salg og deltage heri. 2) Kalkulation af priser. 3) Udarbejdelse af salgs- eller tilbudsbreve. 4) Planlægning af kundearrangementer. 5) Budgettering for markedsføringsaktiviteter. 6) Afgive standardtilbud. 7) Behandle reklamationer. 8) Deltage i planlægning og gennemførelse af aktiviteter og kampagner. Den uddannede skal overordnet beherske varetagelse af kundeservicering ud fra virksomhedens retningslinjer og kvalitetsmål: 1) Ekspedition og -salg. 2) Planlægge, gennemføre og afslutte personlig kundeservice. 3) Ordre- og aftalebehandling 3. Indkøbsassistent Specialets overordnede mål er, at den uddannede i samspil mellem skole- og praktikperioder selvstændigt skal kunne varetage almindeligt forekommende arbejdsfunktioner inden for en virksomheds handels- og indkøbsfunktioner. Den uddannede skal kunne udføre arbejdsfunktioner primært inden for indkøb, sortimentsvurdering, priskontrol og kalkulation. Den uddannede skal kunne varetage sine opgaver ud fra en forståelse af og indsigt i, tilrettelæggelse og gennemførelse af indkøb og dertil hørende administrative arbejdsopgaver og rutiner i virksomheden. Arbejdet udføres i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav. Eleven skal som minimum kunne nå nedenstående mål. Oplæringen skal omfatte anvendelse af de IT-værktøjer, som i virksomheden anvendes til de pågældende funktioner. Den uddannede skal som minimum have opnået kendskab til følgende funktioner: 1) Indkøbsfunktionens opgaver. 2) Virksomhedens indkøbssystemer. 3) Leverandør- og kundekreds. 4) Virksomhedens afsætningsmuligheder og sortimentssammensætning. 5) Principper for budget og regnskab. 6) Varernes oprindelse og fremstilling. Den uddannede skal som minimum kunne medvirke ved følgende funktioner: 1) Planlægning og opfølgning på varegrupper. 2) Indkøbsadministration med anvendelse af informationsteknologi. 3) Sortimentsvurdering og udvikling af specifikke varegrupper. 4) Varebehandling. 5) Anvende brugsanvisninger, varedeklarationer, kataloger, fagblade og brochurer. 6) Priskontrol. Den uddannede skal beherske følgende funktioner: 1) Administrativ behandling af indkøb af en varegruppe. 2) Kalkulation af priser. 3) Budgetlægning og budgetopfølgning på varegrupper ved tilrettelæggelse og gennemførelse af indkøb. 4) Genbestille og kontrollere lagervarer. 5) Behandling af købsfaktura, ordresedler m.v. 4. Logistikassistent Specialets overordnede mål er, at den uddannede i samspil mellem skole- og praktikperioder selvstændigt skal kunne varetage almindeligt forekommende arbejdsfunktioner inden for en virksomheds handels- og logistikfunktioner.

Den uddannede skal primært kunne udføre arbejdsfunktioner inden for værdifastsættelse af logistikydelser, tilrettelæggelse af leverancer og tilrettelæggelse og gennemførelse af logistikkoncepter. Den uddannede skal kunne varetage sine opgaver ud fra en forståelse af og indsigt i, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsfunktioner og de dertil hørende administrative arbejdsopgaver og rutiner i virksomheden. Arbejdet udføres i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav. Eleven skal som minimum kunne nå nedenstående mål. Oplæringen skal omfatte anvendelse af de IT-værktøjer, som i virksomheden anvendes til de pågældende funktioner. Den uddannede skal som minimum have opnået kendskab til følgende funktioner: 1) Metoder til lageropdeling, -indretning og udnyttelse. 2) Udarbejdelse af- og principper for lagerstatistik og -status. 3) Principper for edb-lagerstyring. 4) Virksomhedens logistikkoncept og logistikydelser. Den uddannede skal som minimum kunne medvirke ved følgende funktioner: 1) Modtagelse af varer. 2) Gennemførelse af varekontrol. 3) Intern varehåndtering. Den uddannede skal beherske de administrative funktioner, der knytter sig områderne: 1) Beregning af lageromkostninger, herunder svind. 2) Planlægning og tilrettelæggelse af leverancer. 3) Planlægning af transport. 4) Hensigtsmæssig indretning og udnyttelse af lagerkapaciteten.

Versioner

  1. 2001-07-19 · til 2004-11-11