Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2001/2002
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/690@2001-07-23/da
I medfør af § 2, stk. 10 og 11, § 6, stk. 3 og 4, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 5 og 6, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 17, § 18, stk. 2 og 3, § 21, stk. 6, § 22, stk. 3, § 24, § 26, § 29, stk. 3 og § 32 i lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som ændret ved lov nr. 455 af 7. juni 2001 samt efter bemyndigelse og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:
§ 1
Stk. 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en momspligtig årlig omsætning på mere end 20.000 kr.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenheder pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.
Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
§ 2.
Stk. 1. Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.
Stk. 2. Anmeldelse til registeret skal ske senest 31. juli, for at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. Hvis virksomheden er nyetableret i perioden fra den 1. august 2001 til den 31. juli 2002, kan virksomheden anmeldes med virkning for hele planperioden 2001/2002. Direktoratet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra de fastsatte frister.
Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder for fremtidige planperioder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller til virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 8. Gødskning
§ 3.
Stk. 1. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.
Stk. 2. For planperioden 2001/2002 udgør hele landet ét klimaområde. Kvælstofnormen for vinterhvede er fastsat regionsvis, jf. lovens § 6, stk. 3.
Stk. 3. En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 4. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med det i bilag 1, tabel 1 fastsatte kvælstoftillæg til dyrkning af hvede til brødfremstilling (brødhvedetillæg), hvis kravene for tildeling af tillægget er opfyldt og tilsagn om tillæg er meddelt, jf. §§ 4-6.
Stk. 5. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.
Stk. 6. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
§ 4.
Stk. 1. Brødhvedetillæg, jf. § 3, stk. 4, kan tildeles til arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af, 1) at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2000 og 2001) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,0 %, et faldtal på mindst 250 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, dog for høsten 2001 et faldtal på mindst 275 og en hektolitervægt på mindst 78,0 kg, 2) at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2002) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og 3) at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 4.
Stk. 2. Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Såfremt der ikke er opgjort faldtal kan som dokumentation for overholdelse af kravet om faldtal for høsten 2000, anvendes en erklæring fra grovvare- eller møllervirksomhed.
Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om 1) navn, adresse og SE-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling, 2) navn, adresse og SE-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling, 3) kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter, 4) den planperiode kontrakten omfatter, og 5) kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved dateret underskrift.
Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i 5 år og forevises på forlangende.
§ 5.
Stk. 1. Tildeling af brødhvedetillæg til nyetablerede jordbrugeres arealer kan ske på de i § 4 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af virksomheden. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed . § 6. Ansøgning om brødhvedetillæg skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landbrugets Rådgivningscenter eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2001. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 4, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.
Stk. 2. Ansøgning om brødhvedetillæg i planperioden 2001/2002 modtages på hverdage fra den 7. august 2001 til den 1. marts 2002. Ansøgninger modtaget inden den 7. august 2001 betragtes som modtaget den 7. august 2001. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30 betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.
Stk. 3. Såfremt der allerede den 7. august 2001 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne øvrigt opfylder betingelserne i § 4, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.
Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.
§ 7.
Stk. 1. Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 2. Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
Stk. 3. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.
§ 8.
Stk. 1. I virksomhedens samlede kvælstofkvote skal for planperioden fradrages følgende andele af det totale kvælstofindhold i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning tildelt virksomhedens arealer i forrige planperiode, jf. lovens § 7 (eftervirkning): 1) svine- og kvæggylle: 10 pct. 2) dybstrøelse: 15 pct. 3) anden husdyrgødning: 10 pct. 4)spildevandsslam: 15 pct. 5) andre typer af anden organisk gødning end husdyrgødning: 10 pct.
Stk. 2. For kartoffelfrugtsaft og pressesaft fra grøntpilleproduktion skal der ikke fradrages nogen andel.
Stk. 3. Har en del af en virksomheds marker en kvote for kvælstof på 0 kg N/ha, nedsættes fradraget i forhold til dette areals størrelse.
§ 9.
Stk. 1. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 10. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation for planperioderne 1998/1999, 1999/2000 og 2000/2001. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.
Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
§ 10.
Stk. 1. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.
Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.
§ 11.
Stk. 1. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 12.
Stk. 1. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.
Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien » Andre dyrearter eller staldsystemer « i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 13.
Stk. 1. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter 1. maj i forrige planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsfaktorer.
Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.
Stk. 4. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer omfattet af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan trækkes fra den producerede mængde kvælstof. Dette gælder, når der efter nævnte bekendtgørelse er fastsat bestemmelser om, at der må tilføres et bestemt niveau kvælstof ud over den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på de pågældende arealer.
§ 14.
Stk. 1. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2. Ultimolageret for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af virksomhedens produktion af husdyrgødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
§ 15.
Stk. 1. Husdyrgødning, som virksomheden modtager eller afgiver, skal dokumenteres ved en skriftlig husdyrgødningsaftale, der indeholder oplysninger om 1) navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning, 2) navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning, 3) det totale antal kg kvælstof i husdyrgødning og typen af husdyrgødning, 4) det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning svarer til, 5) den periode, aftalen har virkning i, og 6) modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift.
§ 16.
Stk. 1. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 18, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.
Stk. 3. Afgasset biomasse sidestilles med husdyrgødning med hensyn til krav om husdyrgødningsaftaler.
§ 17.
Stk. 1. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) svinegylle: 60 pct. 2) kvæggylle: 55 pct. 3) dybstrøelse: 25 pct. 4) anden husdyrgødning: 50 pct.
Stk. 2. For blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes den andel, der skal anvendes, som anført i lovens § 12, stk. 2. Alternativt kan andelen fastsættes som andelen for svinegylle.
Stk. 3. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning således, at det nedsætter gødskningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1 fraviges.
§ 18.
Stk. 1. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 16, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden, jf. lovens § 4.
Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) spildevandsslam: 30 pct. 2) komposteret husholdningsaffald: 10 pct. 3) kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 4) pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct.
Stk. 5. For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 30 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og 5, 1. pkt.
Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
§ 19.
Stk. 1. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof. Overdragelse
§ 20.
Stk. 1. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg. kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 5.
Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 26, stk. 3.
Stk. 4. Hvis virksomhedens arealer med en kvælstofkvote bortsælges, bortforpagtes eller hvis brugsretten på anden måde ophører, og hvis der på den overdragende virksomhed i den forudgående planperiode er tilført husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal kvælstofkvoten ved udarbejdelse af gødningsplanen reduceres som nævnt i § 8. Medmindre parterne skriftligt aftaler andet, skal virksomheder, der har et areal med en kvælstofkvote, og som ophører med at eje en del af arealet, eller som bortforpagter en del heraf, reducere kvoten forholdsmæssigt mellem det overdragne areal og det samlede areal før overdragelsen.
Stk. 5. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.
§ 21.
Stk. 1. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, hvis overførslen ikke er dokumenteret af en skriftlig husdyrgødningsaftale, jf. § 15.
Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning skal opgøres på grundlag af: 1) virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning, 2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, 3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og 4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2.
Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres på grundlag af: 1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, 2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og 3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 22.
Stk. 1. Mark- og gødningsplaner, gødningsregnskab og opgørelse af kvælstofkvote og -forbrug, jf. § 20, samt opgørelse af virksomhedens ultimobeholdning af handelsgødning og husdyrgødning, jf. § 21, skal opbevares i mindst 5 år. Plantedække
§ 23.
Stk. 1. Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1, nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper.
Stk. 2. Arealet med efterafgrøder som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2 (efterafgrødegrundarealet). Undtaget herfra er dog virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha samt virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter eller 1-årigt braklagte arealer.
Stk. 3. Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder fra og med planperioden 1998/1999 mindst udgør 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder.
Stk. 5. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelserne i lovens § 18. Planlægnings- og regnskabskrav
§ 24.
Stk. 1. Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.
Stk. 2. Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan programmerne skal datere og ajourføre skemaerne.
Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der afgiver husdyrgødning, skal indeholde skriftlig bekræftelse fra hver virksomhed, der modtager husdyrgødning, på det antal dyreenheder den leverede mængde svarer til, samt på det totale antal kg kvælstof i og typen af den husdyrgødning, der er leveret i perioden 1. august til 31. juli i den senest afsluttede planperiode.
§ 25.
Stk. 1. For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.
Stk. 2. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk. 1, og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.
Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 23, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts. Gødningsleverandører
§ 26.
Stk. 1. Virksomheder registreret efter § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., der sælger eller afgiver afgiftsfri handelsgødning til virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er solgt eller aftalt afgivet i planperioden, skal medtages i indberetningen. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.
Stk. 2. Virksomheder registeret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder eller personer, der er afsat handelsgødning til i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal omfatte navn, adresse, CPR-nr. eller virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed eller person, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden eller personen i perioden.
Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 20, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 2, 1. pkt. for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4. Virksomheder, som hverken er registeret i medfør af lovens § 2 eller er registeret i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., og som sælger eller afgiver handelsgødning til virksomheder omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.
Stk. 5. Ved levering af flydende ammoniak, jf. stk. 1-4, der anvendes til foder, skal den mængde, der anvendes til foder, opgøres særskilt. Leveringer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
Stk. 6. Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der leverer anden organisk gødning end husdyrgødning samt biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse, skal indberette i hvilket omfang gødningsproduktet er leveret til brug på virksomheder omfattet af lovens § 2. Dette gælder uanset, om gødningen er leveret gennem tredjemand til virksomheder omfattet af lovens § 2. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der har modtaget gødningen, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet af virksomheden i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. oktober.
Stk. 7. Biogas- og fællesanlæg, som modtager husdyrgødning, skal hvert år indberette, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, anlægget har modtaget husdyrgødning fra. Dette gælder uanset, om husdyrgødningen er leveret til biogas- og fællesanlægget gennem tredjemand. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den husdyrgødning, der er modtaget i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. november.
Stk. 8. De i stk. 7 nævnte biogas- og fællesanlæg skal hvert år senest 1. november indberette oplysninger til Plantedirektoratet om type, mængde og kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført anlægget i perioden 1. august til 31. juli.
Stk. 9. Indberetning af de i stk. 1-4 og stk. 6-8 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til direktoratet. Plantedirektoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres. Nyregistrerede virksomheder
§ 27.
Stk. 1. For virksomheder, der ikke i planperioden 2000/2001 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 2000 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2000/2001, gælder: 1) at den andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der skal fradrages virksomhedens samlede kvælstofkvote, skal fastsættes som 10 procent af virksomhedens samlede forventede forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning i planperioden 2001/2002, 2) at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2001 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2001. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, 3) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2001 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2001. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og 4) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode. Almindelige bestemmelser
§ 28.
Stk. 1. Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 29.
Stk. 1. Landbrugets Rådgivningscenter bemyndiges til at træffe afgørelser i 1. instans om tildeling af brødhvedetillæg, jf. §§ 4-6. Ansøgningen om tildeling af brødhvedetillæg indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter.
Stk. 2. Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Landbrugets Rådgivningscenter efter stk. 1.
Stk. 3. Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Landbrugets Rådgivningscenters sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
§ 30.
Stk. 1. En afgørelse truffet af Landbrugets Rådgivningscenter, jf. §§ 4-6, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landbrugets Rådgivningscenters afgørelser skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landbrugets Rådgivningscenter fortsat ikke finder, at betingelserne i § 4, stk. 1, er tilstede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse . Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Straffebestemmelser
§ 31.
Stk. 1. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1 og 2, § 3, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, § 4, stk. 4 , § 7, stk. 3, § 8, stk. 1, § 9, § 10, stk. 2, §§ 11-12, § 13, stk. 1 og 2, §§ 14-20, § 21, stk. 1, 2 og 4, § 22, § 23, stk. 1, 2 og 3, §§ 24-27 og § 28, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelse
§ 32.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001. §§ 1-2 træder dog i kraft den 25. juli 2001.
Underskrift 1
Plantedirektoratet, den 17. juli 2001 P.D.V. Henning Hecht /Mette Louise Horneman
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilag 1 Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Tabel 2 Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes
Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Bilag 2 Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Tabel 5 Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin
Bilag 3 Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder
Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder Bilag 1 Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Afgrøde Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 11+12 1) Vandet sandjord JB 1-4 Lerjord JB 5-10 korr. udbytte kg N/hkg
udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Vinterhvede (Fyns amt, Sønderjyllands amt, Ribe amt, Vejle amt, Ringkøbing amt, Århus amt, Viborg amt og Nordjyllands amt)
Vinterhvede efter korn og brak 2) 52 156 66 159 70 177 83 170 1,3
Vinterhvede efter korn eller brak med for-
frugt kl.græs eller lucerne 2) 52 109 66 111 70 129 83 122 1,3
Vinterhvede efter vinterraps 52 112 66 116 70 134 83 127 1,3
Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps,
oliehør 52 121 66 124 70 142 83 135 1,3
Vinterhvede efter frøgræs 52 134 66 138 70 156 83 148 1,3
Vinterhvede efter kl. græs, lucerne 52 91 66 94 70 112 83 105 1,3
Vinterhvede efter andre forfrugter 52 134 66 138 70 156 83 148 1,3
Tillæg for brødhvede 52 37 66 42 70 43 83 48 0,4
Vinterhvede (Storstrøms amt, Vestsjællands amt, Roskilde amt, Københavns amt, Frederiksborg amt og Bornholms amt)
Vinterhvede efter korn og brak 2) 52 174 66 179 70 198 83 193 1,5
Vinterhvede efter korn eller brak med for-
frugt kl. græs eller lucerne 2) 52 126 66 131 70 150 83 145 1,5
Vinterhvede efter vinterraps 52 130 66 136 70 155 83 149 1,5
Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps,
oliehør 52 138 66 144 70 163 83 158 1,5
Vinterhvede efter frøgræs 52 152 66 158 70 177 83 171 1,5
Vinterhvede efter kl. græs, lucerne 52 109 66 114 70 133 83 128 1,5
Vinterhvede efter andre forfrugter 52 152 66 158 70 177 83 171 1,5
Tillæg for brødhvede 52 19 66 22 70 23 83 25 0,2
Anden vintersæd (hele landet):
Vinterrug efter korn og brak 41 106 53 106 53 119 63 108 1,2
Hybridrug efter korn og brak 49 115 64 118 64 131 76 122 1,2
Vinterrug efter andre forfrugter 41 97 53 97 53 110 63 99 1,2
Hybridrug efter andre forfrugter 49 106 64 109 64 122 76 113 1,2
Vinterbyg efter korn og brak 50 151 54 142 58 160 67 147 1,2
Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne 50 106 54 97 58 115 67 101 1,2
Vinterbyg efter andre forfrugter 50 133 54 124 58 142 67 129 1,2
Vintertriticale 41 136 53 137 53 150 63 139 1,3
Vintersæd i øvrigt 41 124 53 124 53 138 63 126 1,2
Vårsæd:
Vårbyg efter minimum 2 års korn 41 119 48 115 53 136 59 121 1,5
Vårbyg efter 1. års korn, brak og frøgræs 41 115 48 110 53 131 59 117 1,5
Vårbyg efter roer 41 101 48 97 53 118 59 103 1,5
Vårbyg efter kløvergræs og lucerne 41 56 48 52 53 72 59 58 1,5
Vårbyg efter kartofler 41 110 48 106 53 127 59 112 1,5
Vårbyg efter andre forfrugter 41 97 48 92 53 113 59 99 1,5
Havre 41 88 48 83 53 104 59 90 1,5
Vårhvede efter minimum 2 års korn 41 127 48 124 53 145 59 131 1,7
Vårhvede efter andre forfrugter 41 122 48 119 53 140 59 127 1,7
Forårssået korn, i øvrigt 41 97 48 92 53 113 59 99 1,5
Vårsæd + bælgsæd til modenhed
(maks. 50 pct. bælgsæd) 31 60 38 49 43 65 49 45 0,5
Industriafgrøder:
Vinterraps (inkl. efterår) 19 157 27 167 27 167 32 174 1,5
Vårraps 19 123 21 112 23 129 23 106 1,5
Oliehør 15 91 15 78 15 91 15 69 1,5
Spindhør 90 57 90 43 90 57 90 34 -
Hamp - 104 - 104 - 104 - 104 -
Andre industriafgrøder - 78 - 78 - 78 - 78 -
Bælgsæd:
Markært 45 0 45 0 45 0 45 0 -
Hestebønner 45 0 45 0 45 0 45 0 -
Lucerne 120 0 120 0 120 0 120 0 -
Lucerne med minimum 25 pct. græs 120 68 120 68 120 68 120 68 -
Anden bælgsæd - 0 - 0 - 0 - 0 -
Frøafgrøder :
Rajgræs, alm. tidlig, hybrid og italiensk 12 104 12 104 12 104 12 104 -
Rajgræs, alm. sildig 12 118 12 118 12 118 12 118 -
2. års alm. rajgræs 12 127 12 127 12 127 12 127 -
Rajgræs, efterårsudlagt 3) - 36 - 36 - 36 - 36 -
Timothe 5 100 5 100 5 100 5 100 -
Hundegræs 9 145 9 145 9 145 9 145 -
Engsvingel 8 109 8 109 8 109 8 109 -
Rødsvingel, marktyper 11 109 11 109 11 109 11 109 -
Rødsvingel, plænegræs typer 8 118 8 118 8 118 8 118 -
Stivbladet svingel 8 109 8 109 8 109 8 109 -
Engrapgræs efter hvidkløver 10 100 10 100 10 100 10 100 -
Engrapgræs, marktyper 4) 11 136 11 136 11 136 11 136 -
Engrapgræs, plænegræs typer 4) 8 145 8 145 8 145 8 145 -
Alm. Rapgræs 8 100 8 100 8 100 8 100 -
Strandsvingel 8 145 8 145 8 145 8 145 -
Rød- og hvidkløver 4 0 4 0 4 0 4 0 -
Kommen 11 118 11 118 11 118 11 118 4,0
Valmue 9 122 9 109 9 122 9 100 4,0
Spinat, frø 17 149 17 136 17 149 17 127 -
Bederoe- og sukkerroefrø - 181 - 181 - 181 - 181 -
Andet frø til udsæd - 109 - 109 - 109 - 109 -
Rodfrugter:
Kartofler, industri 350 167 400 163 450 186 450 163 0,2
Spisekartofler 300 146 300 132 400 164 400 141 0,2
Læggekartofler 250 109 275 100 300 118 300 95 0,2
Fabriksroer 350 113 425 106 500 127 500 104 0,1
Tillæg for bjærget top - 26 - 26 - 26 - 26 -
Andre rodfrugter - 109 - 109 - 109 - 109 -
Afgrøde Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 11+12 1) Vandet sandjord JB 1-4 Lerjord JB 5-10 Korr. udbytte KgN/ hkg
udbytte- norm netto fe/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm netto fe/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm netto fe/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm netto fe/ha kvælstof- norm kg N/ha
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Grovfoder :
Fodersukkerroer, rod + top 9000 177 12000 177 12000 190 13000 172 -
Kålroer, rod + top 7000 166 8500 158 8500 172 8500 149 -
Silomajs efter korn og andre forfrugter 6000 129 8000 143 9000 170 9000 148 -
Silomajs efter kløvergræs 6000 77 8000 91 9000 118 9000 95 -
Vårsædhelsæd efter kløvergræs 4600 78 5400 72 6000 91 6700 74 -
Vårsædhelsæd efter andre forfrugter 4600 123 5400 117 6000 136 6700 119 -
Vårsæd/ærtehelsæd 4600 60 5400 53 6000 72 6700 56 -
Vintersædhelsæd 6000 154 8000 158 8000 172 10000 167 -
Vårsæd, grønkorn 2300 97 3000 96 2700 104 3350 93 -
Vårsæd + bælgsæd, grønfoder 2300 60 3000 53 2700 63 3350 47 -
Vintersæd, grønkorn 3000 118 4000 122 4000 136 5000 131 -
Vedv. græs, meget lavt afgræsnings-
niveau 5) 0-1000 27 0-1000 27 0-1000 27 0-1000 27 -
Vedv. græs, lavt afgræsningsniveau 5) 1000-2500 72 1000-2500 72 1000-2500 72 1000-2500 72 -
Vedv. græs, normalt afgræsningsniveau -
eller slæt 5) 2500-4000 140 2500-4000 140 2500-4000 140 2500-4000 140
Kløvergræs med under 50 pct. kl.
(omdrift) 5) 6000 204 6250 208 7500 231 6500 213 -
Kløvergræs med over 50 pct. kl.
(omdrift) 5) 5000 55 5500 60 6500 70 6500 70 -
Græs uden kløver (omdrift) 5) 6500 285 7000 294 8500 321 7500 303 -
Græs, til fabrik (omdrift) 6) 11 256 13 310 15 365 14 338 30
Miljøgræs, MVJ-ordning, 1(80 N) 7) 3000 80 3000 80 3000 80 3000 80 -
Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N) 7) 2000 0 2000 0 2000 0 2000 0 -
Græs til udegrise 8) - 140 - 140 - 140 - 140 -
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn -
o.lign. høst i juni 11) 4000 163 4250 167 5500 190 3900 161 -
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd 9+11) 2300 111 2500 115 2600 117 2200 110 -
Græs, udlæg/efterslæt efter korn 10+11) 1000 53 1000 53 1100 54 1000 53 -
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter -
grønkorn o.lign. høstet i juni 11) 3500 138 3750 138 5000 138 3400 137 -
Kl.græs, udlæg/efterslæt efter helsæd 9+11) 1300 81 1500 81 1500 81 1300 81 -
Kl.græs, udlæg/efterslæt efter korn 10+11) 1000 33 1000 33 1100 33 1000 33 -
Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson - 174 - 174 - 174 - 174 -
Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson - 104 - 104 - 104 - 104 -
Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson - 70 - 70 - 70 - 70 -
Efterafgrøder til opsamling af kvælstof,
inklusiv » 6 pct. efterafgrøder « 12) - 0 - 0 - 0 - 0 -
Afgrøde Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 11+12 1) Vandet jord alle jordtyper Lerjord JB 5-10 Korr. udbytte Kg N/ hkg
udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Grønsager på friland
Asier - 135 - 120 - 135 - 110 -
Asparges - 150 - 135 - 150 - 125 -
Bladselleri - 215 - 200 - 215 - 190 -
Blomkål - 255 - 240 - 255 - 230 -
Broccoli - 215 - 200 - 215 - 190 -
Grønkål - 165 - 150 - 165 - 165 -
Gulerod 400 125 400 110 400 125 400 100 0,1
Hvidkål - 285 - 270 - 285 - 260 -
Kepaløg - 165 - 150 - 165 - 140 -
Kinakål - 195 - 180 - 195 - 170 -
Knoldselleri - 235 - 220 - 235 - 210 -
Pastinak - 165 - 150 - 165 - 140 -
Rodpersille - 165 - 150 - 165 - 140 -
Bladpersille - 205 - 190 - 205 - 180 -
Porre - 225 - 210 - 225 - 200 -
Rosenkål - 240 - 225 - 240 - 215 -
Rødbede - 180 - 165 - 180 - 155 -
Rødkål - 265 - 250 - 265 - 240 -
Salat - 165 - 150 - 165 - 140 -
Savoykål - 265 - 250 - 265 - 240 -
Spidskål - 265 - 250 - 265 - 240 -
Spinat, blad - 120 - 105 - 120 - 95 -
Sukkermajs - 155 - 140 - 155 - 130 -
Ærter til konsum - 0 - 0 - 0 - 0 -
Andre grønsager (pr. år) - 265 - 250 - 265 - 240 - 1. JB 12 kan indplaceres efter andre jordtyper efter teksturen 2. Dyrkes vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne skal normen for » vinterhvede efter korn eller brak med forfrugt kløvergræs eller lucerne « anvendes. 3. Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud. 4. Efter andre forfrugter end hvidkløver. 5. For indplacering af græsmarker gælder kravene til benyttelse i oversigt 1. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et normudbytte samt ved et minimum af antal dyr på græs i gennemsnit 180 dage. Indplacering skal ske efter udbyttets størrelse. 6. Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i ton færdigvarer pr. ha ( 93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 fe =1,2 kg. færdigvare. Udbyttekorrektion kan foretages med 30 kg N pr. tons færdigvare. 7. Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, jf. § 13, stk. 4. 8. Normen er inkl. gødning afsat af udegrise og eftervirkning i følgende år. 9. Til efterafgrøde efter helsæd og efterslæt efter tidligt høstet frøgræs (høstet inden 1. august). 10. Til efterafgrøde efter korn til modenhed og efterslæt efter sildige frøgræsser (høstet efter 1. august). 11. For udlæg gælder, at normen kun kan anvendes på det areal, som svarer til forventet samlet udbytte divideret med udbyttenormen for den pågældende afgrøde. Kravene til benyttelse af markerne, jf. oversigt 2, er angivet ved et normudbytte samt ved et minimum antal dyr på græs i den angivne græsningsperiode. 12. Til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning samt til alle » 6 % efterafgrøder « , jf. § 23. Jordtype: Jordtypen angives som den dominerende jordtype i rodzonen, dvs. at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget. Forfrugt: Ved anvendelse af normerne i tabellen er forfrugten den først høstede afgrøde året før. Forfrugtsværdien heraf er indeholdt i normerne i tabellen. Forfrugtsværdien af » 6 % efterafgrøder « fratrækkes efterfølgende ved gødningsplanlægningen. Udbytter: De fastsatte standardudbytter for korn , industriafgrøder og frø til udsæd er benyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg. færdigvare. Normer for græs: Indplacering af græsmarker skal ske efter udbyttets størrelse, herunder amtallet af græssende dyr pr. ha, jf. oversigt 1 og 2. Oversigt 1- Minimum antal dyr på græs pr. ha omregnet i gennemsnit 180 dage for at græskategorien kan anvendes
Græsmarkskategori Udbytte fe/ha Kvier/opdræt Ammekøer incl. opdræt Får incl. lam Malkekøer
Vedvarende græs, meget lavt græsningsniveau 0-1000 Benyttes Benyttes Benyttes Benyttes
Vedvarende græs, lavt afgræsningsniveau 1000-2500 1,3 0,4 3,3 0,5
Vedvarende græs, normalt afgræsningsniveau eller slæt 2500-4000 3,1 1,0 8,3 1,3
Kløvergræs (omdrift) eller græs uden kløver (omdrift) >4000 5,0 1,5 13,3 2,0
Vedvarende græs er græs på arealer, der ikke indgår i sædskiftet og er udlagt med det formål, at arealet skal henligge med græs i mere end 5 år. Normen for græs/kløvergræs i omdrift kan undtagelsesvis bruges på vedvarende græsarealer, hvis det kan dokumenteres, at udbytterne for det vedvarende græsareal er over 4000 fe/ha. Hvis der udover afgræsning af arealet tages slæt, skal slætudbyttet fratrækkes det samlede udbytte før beregning af antal dyr på græs. Afgræsningsarealet beregnes ved at fratrække det totale slætudbytte i fe divideret med udbyttenormen for den pågældende græsmarkskategori. Oversigt 2- Minimum antal dyr på græs i den angivne afgræsningsperiode
Græsmarkskategori Normudbytte fe/ha Antal dage på græs Kvier/ opdræt Ammekøer incl. opdræt Får, incl. lam Malkekøer
Maksimal græsningsoptagelse, fe/dag 5 12 1,9 12
Græs, udlæg efter grønkorn o.l. høstet i juni 3900-5500 105 7,4 3,1 19,5 3,1
Græs, udlæg efter helsæd 2200-2600 75 5,9 2,4 15,4 2,4
Græs, udlæg efter korn 1000-1100 60 3,3 1,4 8,8 1,4
Kløvergræs, udlæg efter grønkorn o.l. høstet i juni 3400-5000 105 6,5 2,7 17,0 2,7
Kløvergræs, udlæg efter helsæd 1300-1500 75 3,5 1,4 9,1 1,4
Kløvergræs, udlæg efter korn 1000-1100 60 3,3 1,4 8,8 1,4
For græs- og kløvermarksudlæg skal arealerne benyttes til slæt eller afgræsning med minimum det antal dyr pr. ha, der fremgår af oversigt 2.
Bilag 2
Bilag 1 Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes. Asketis Cardos Gefion Grommit Hereward Meunier Miller Pentium Revelj Shamrock Terra Ure Yacht
Bilag 3
Bilag 1 Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrøde Kvælstofnorm Kg N/ha Havefrø Chrysanthemum Garland 60 Dild 90 Kinesisk kål 140 Karse 120 Roquette 110 Radise 120 Bladbede, rødbede 210 Grønkål 160 Gulerødder 160 Kål (hvidkål) 200 Kruspersille og rodpersille 210 Kørvel 180 Majroe 160 Pastinak 120 Skorzonerrod 150 Havrerod 150 Purløg 120 Timian 120 Andet havefrø 100 Blomsterfrø 60 Markkultur, friland Blomsterløg 300 En-årige og stauder 300 Buske og træer, planteskoler 150 Energiafgrøder Energipil 75 Elefantgræs 75 Containerplads 1) Alle kulturer 550 Frugt og bær Jordbær 80 Solbær, ribs 160 Hindbær 100 Kirsebær og blomme 100 Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer 2) 150 Hyld 200 Hassel 85 Pærer 140 Æbler 140 Andre frugtarter 100 Væksthuskultur, åbent system 3) Tomat 2350 Agurk 2100 Salat 900 Andre grønsager 800 Snitblomster 1100 Potteplanter 950 Væksthuskultur, lukket system 4) Alle kulturer Udbragt mængde N Champignondyrkning Champignon Udbragt mængde N Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt Juletræer og klippegrønt 75 Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter 15 Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord 0 1) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 2) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden. 3) Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 4) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
Bilag 4
Bilag 2 Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer) Antallet svarer til antallet af opdræt 6 mdr.- kælving (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. kvier/stude 6 mdr.- kælving (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. tyrekalv 0-6 mdr. Antallet svarer til antallet af ungtyre 6 mdr. slagtning (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. ungtyr 6 mdr. - slagtning Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,2 30 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg 10 stk. producerede slagtesvin, 30 100 kg Salgsbilag i perioden 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 100 stk. producerede hønniker Salgsbilag i perioden 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnraccon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årshest Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg 1 stk. moderfår eller ged Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
Bilag 5
Bilag 2 Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrarter, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager)
1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race)
Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 56,2 55,0
Bindestald med riste Gylle 122,9
Sengestald med fast gulv Gylle 114,1
Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 119,1
Sengestald med spalter(kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 116,6
Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 123,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 78,2 44,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 78,2 46,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 78,2 45,9
Trædeudmugning Gylle 122,4
1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey)
Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 46,6 45,3
Bindestald med riste Gylle 101,5
Sengestald med fast gulv Gylle 94,3
Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 98,4
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal Gylle 96,4
Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 102,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 64,2 37,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 64,2 38,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 64,2 37,9
Trædeudmugning Gylle 100,9
Ammekvæg, 1 kødproducerende enhed (1 KPE) 1)
Bindestald med grebing + dybstrøelse for kalve Staldgødning + ajle + dybstrøelse 49,8 39,8 10,6
Bindestald med riste + dybstrøelse for kalve Gylle +dybstrøelse 99,8 10,6
Dybstrøelse Dybstrøelse 119,2
1 årsammeko uden opdræt 2)
Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 27,5 22,9
Bindestald med riste Gylle 56,1
Dybstrøelse (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 61,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,9 20,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,9 21,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,9 20,6
Trædeudmugning Gylle 59,1
1 stk. småkalv 0-6 mdr., tung race 3)
Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 5,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 5,6
1. stk. kvier/stude 6.mdr. kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race 3)
Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 13,2 14,0
Bindestald med riste Gylle 29,9
Sengestald med fast gulv Gylle 27,8
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 29,0
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 28,4
Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 30,5
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 29,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 19,4 10,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 19,4 11,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 19,4 11,1
Trædeudmugning Gylle 29,9
Spaltegulvbokse Gylle 27,8
1. stk. småkalv 0-6 mdr., Jersey 3)
Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 4,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 4,7
1. stk. kvier/stude 6 mdr. kælving (25 mdr.)/slagtning, Jersey 3)
Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 11,1 8,3
Bindestald med riste Gylle 21,6
Sengestald med fast gulv Gylle 20,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 21,0
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 20,5
Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 23,8
Dybstrøelse, + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 22,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,3 7,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,3 8,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,3 7,9
Trædeudmugning Gylle 22,1
Spaltegulvbokse Gylle 19,8
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race race 3)+4)
Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 10,8
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 10,8
1 stk. ungtyr, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race 3)+4)
Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 16,2 4,9
Bindestald med riste Gylle 24,2
Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 28,8
Dybstrøelse + kort ædeplads fast gulv Dybstrøelse 27,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 19,2 8,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 19,2 9,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 19,2 8,8
Trædeudmugning Gylle 25,7
Spaltegulvbokse Gylle 21,9
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 3)+5)
Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,2
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,2
1 stk. ungtyr 6 mdr. slagtning (328 kg), Jersey 3)+5)
Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 11,3 4,6
Bindestald med riste Gylle 18,1
Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 13,4 6,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 13,4 6,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 13,4 6,6
Trædeudmugning Gylle 20,2
Spaltegulvbokse Gylle 16,4
1 årsso m. 23,2 grise til 7, 2 kg 6) + 7)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstalde
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,4
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 15,7
Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 3,9 9,2
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,6 10,8
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,6 10,5
Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,6
Bidrag fra farestald 6)
Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 7,0
Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,3
Løsdrift, fast gulv Fast gødning + ajle 2,5 2,9
Løsdrift, delvis spaltegulv Fast gødning + gylle 1,3 4,6
Friland 8) Anden husdyrgødning 9,9
10 smågrise, 7,2-30 kg
Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 5,7
Fuldspaltegulv Gylle 5,3
Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 5,4
Fast gulv Fast gødning + ajle 1,5 2,3
Dybstrøelse Dybstrøelse 3,2
10 producerede slagtesvin, 30-100 kg 9)
Fuldspaltegulv Gylle 25,9
Delvis spaltegulv Gylle 27,3
Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 26,5
Fast gulv Fast gødning + ajle 8,2 12,3
Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 9,3 13,6
Dybstrøelse Dybstrøelse 18,6
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
Produktionstid 35 dage 10) Dybstrøelse 25,9
Produktionstid 40 dage 10) Dybstrøelse 34,1
Produktionstid 45 dage 10) Dybstrøelse 42,2
Skrabekyllinger, 56 dage Dybstrøelse 38,1
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage Dybstrøelse 72,6
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 29,1
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 52,9
Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 11,2
Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 34,4
Høns, 100 årshøner
Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 16,3 24,5
Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 17,9 26,9
Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 51,7
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,3 29,3
Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 14,6 49,2
Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 49,0
Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 50,1
Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 57,8
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 41,4 15,3
Hønniker, 100 stk. produceret
Konsum, bure, produktionstid 119 dage Fast gødning 5,5
Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 7,4
Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,6
Pelsdyr, 1 årstæve
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 2,3
Mink, bure (grusbund) Fast gødning 0,9
Ræve og finnraccon (grusbund) Fast gødning 2,2
Heste
1 voksen årshest, 400 kg Dybstrøelse 34,1
1 voksen årshest, 600 kg Dybstrøelse 42,7
1 voksen årshest, 800 kg Dybstrøelse 52,1
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
Får Dybstrøelse 14,2
Mohairgeder Dybstrøelse 11,2
Kødgeder Dybstrøelse 13,8
Malkegeder Dybstrøelse 14,3
Andre dyrearter eller staldsystemer 11) kg N pr. dyreenhed
Kvæg, andre staldsystemer 100,0
Svin, andre staldsystemer 86,4
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 83,4
Pelsdyr, andre staldsystemer 51,7
Heste, andre staldsystemer 82,6
Andre dyrearter 98,6 1 kødprocucerende enhed omfatter 1 stk. ammeko (årsko) + 1,02 stk. kvier/stude, tung race (0 mdr. til kælving/slagtning) + 0,453 stk. producerede ungtyre af 475 kg, tung race (0 mdr til slagtning). For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race. 3) Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre. Hvis man f.eks. har 50 årsopdræt fra fødsel til kælving, angives 50 småkalve og 50 kvier. 4) For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 5) For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 6) Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe/drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer i både løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 100 kg., kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg ganges normtallene med 1,23. 10) Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange
Bilag 6
Bilag 2 Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:
Malkekøer, tung race:
Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7659 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) -1,7) / 127
Malkekøer, Jersey:
Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5460 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1 % af kvælstoffet i gødningen.
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/105,2
Fedekvæg, tung race, 220-440 kg:
Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:
1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695
1280
Type 2:* Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3
Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:
Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:
2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 500
980
Type 2:* Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,2
Søer:
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. årsso ´ g råprotein pr. FE s / 6250) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 26,6
Smågrise:
Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 642
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FE s / 6250) - ((afgangsvægt - indgangssvægt) ´ 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,64
Slagtesvin:
Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 3150
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FE s / 6250) - ((slagtevægt ´ 1,31 - indgangsvægt) ´ 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,15
Slagtefjerkræ:
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/40,5
Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/53,6
Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/66,5
Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/63,4
Slagtekyllinger, økol., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/127,0
Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,1
Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,8
Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,3
Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/56,1
Høns og hønniker:
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Fritgående høns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/74,1
Økologiske høns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,8
Skrabehøns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/85,7
Burhøns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/70,0
HPR-høner: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,7
Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,7
Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,9
Mink:
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196
* Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.
Bilag 7
Bilag 2 Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Afgrøder Gram råprotein
pr. foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer 74
Sukkerroer 60
Kålroer 102
Turnips 115
Rod + top 127
Roetop, frisk 190
Roetop, ensilage 225
Kålroetop 241
Top + pulpetter 180
Top + halm 204
Top + halm + pulpetter 200
Helsæd + top 155
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter 148
Ensilerede roer + halm 112
Gulerødder og kartofler
Gulerødder 108
Kartofler 91
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring 288
Lucerne i blomst 296
Lucerne efter blomstring 332
Kløvergræs
Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver 238
Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver 231
Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver 222
Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver 247
Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver 240
Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver 231
Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver 255
Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver 248
Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver 240
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 225
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 251
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 274
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding 226
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding 238
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding 266
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding 218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 244
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 267
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding 218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding 236
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 267
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl. 238
Italiensk rajgræs, forår, midt 216
Italiensk rajgræs, forår, sen 203
Italiensk rajgræs, efter helsæd 211
Italiensk rajgræs, efter korn 222
Enggræs
Varigt enggræs 232
Græs
Græs, 6-8 cm 230
Græs, 12-15 cm 223
Græs, 20-25 cm 214
Helsæd, frisk
Galega 280
Hvidkløver, begyndende blomstring 238
Rødkløver, begyndende blomstring 196
Fodermarvkål 148
Hestebønner 210
Sød lupin 264
Havre, ærter, vikker 206
Grønbyg før skridning 185
Byghelsæd 137
Havrehelsæd 190
Majs, frisk 128
Rug, frisk 168
Ærter 188
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK 242
Lucerneensilage, lav FK 311
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver 187
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver 192
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver 199
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver 191
Kløvergræsensilage, midl FK, 40 % kløver 202
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver 211
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver 205
Kløvergræsensilage, midl. FK 60 % kløver 222
Kløvergræsensilage, lav FK 60 % kløver 236
Græsensilage
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage 205
Efterafgrøde, helsæd, ensilage 226
Efterafgrøde, korn, ensilage 231
Hundegræs, ensilage 231
Varigt enggræs, ensilage 209
Græsensilage, høj FK 188
Græsensilage, midl FK 194
Græsensilage, lav FK 198
Græsensilage, tung fordøjelighed 207
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.
Galega, ensilage 288
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage 264
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage 209
Fodermarvkål, ensilage 171
Hestebønne, ensilage 221
Sød lupin, ensilage 255
Havre + ærter + vikke, ensilage 204
Helsædensilage
Grønbygensilage 206
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 130
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 140
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 153
Vinterbyghelsæd, ensilage 146
Havrehelsæd, ensilage 183
Hvede-græs, ensilage 176
Hvede-ært, ensilage 156
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 122
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 126
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 134
Majsensilage, høj fordøjelighed 100
Majsensilage, middel fordøjelighed 102
Majsensilage, lav fordøjelighed 111
Triticalehelsæd, ensilage 134
Grønrug, ensilage 179
Grønært, ensilage 212
Byg-ært, ensilage, 20% ærter 147
Byg-ært, ensilage, 40% ærter 172
Byg-ært, ensilage, 60% ærter 196
Ærtehelsæd, ensilage 211
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst 310
Kløverhø, høj fordøjelighed 185
Kløverhø, lav fordøjelighed 182
Græshø 192
Grønhø, Ekstra 214
Grønhø, Plus 240
Grønhø, Standard 260
Grønpiller, høj fordøjelighed 218
Grønpiller, middel fordøjelighed 247
Grønpiller, lav fordøjelighed 270
Lucernepiller, høj fordøjelighed 275
Lucernepiller, lav fordøjelighed 292
NH 3 - og NaOH-behandlet halm
Byghalm, NaOH-behandlet 103
Byghalm, NH 3 -behandlet, høj fordøjelighed 173
Byghalm, NH 3 -behandlet, lav fordøjelighed 173
Havrehalm, NH 3 -behandlet 184
Hvedehalm, NH 3 -behandlet 194
Rughalm, NH 3 -behandlet 254
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår 175
Byghalm, vinter 189
Havrehalm 173
Hvedehalm 152
Rughalm 244
Ærtehalm 222
Rajgræshalm 163
Hvidkløverhalm 318
Korn
Vinterbyg 110
Vårbyg 100
Havre 130
Hvede 98
Rug 83
Triticale 99
Majs 74
Milo 94
Frø
Hestebønner 267
Hørfrø 139
Rapsfrø, dobbeltlav 117
Ærter 193
Soyabønner 283
Bilag 8
Bilag 2 Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin Fodermidler Gram råprotein pr. foderenhed Vårbyg, 1999 høst 93 Vårbyg, 2000 høst 91 Vinterbyg, 1999 høst 104 Vinterbyg, 2000 høst 108 Hvede, 1999 høst 89 Hvede, 2000 høst 91 Rug, 1999 høst 78 Rug 2000 høst 75 Tritikale, 1999 høst 93 Tritikale, 2000 høst 87 Ærter, 1999 høst 204 Ærter, 2000 høst 204 Havre, 1999 høst 141 Havre, 2000 høst 113 Sojaskrå, toasted (USA/Europa) 379 Sojaskrå, toasted (Sydamerika) 395 Sojaskrå, toasted (ukendt) 388 Rapsfrø 107 Rapsskrå 401 Rapskage, 5% fedt 343 Rapskage, 9% fedt 296 Rapskage, 14% fedt 262 Solsikkeskrå, delvis afskallet 473 Sojaproteinkoncentrat 515 Fiskemel, askefattigt 512 Fiskemel, Island 485 Fedt, teknisk animalsk fedt 0 Valle, kategori A 83 Valle, kategori B 57 Gærfløde, øl 287 Gærfløde, insulin (produktion) 398 Gærfløde, sprit 388
Bilag 9
Bilag 3 Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder - udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie - korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog sået senest den 1. august - korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest den 20. august 1) - frøgræs. 1) arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder. Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde - korn (vår- og vintersæd) - ærter - vår- og vinterraps - hestebønner - rybs - solsikke - soya - oliehør - sennep - andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret. Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.