Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil

OphævetVersion 2001-08-30fra 2001-08-30 til 2001-10-11
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/742@2001-08-30/da

Indhold
  1. Underskrift 1
  2. Bilag 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 367 af 23. maj 2000 om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil, foretages følgende ændringer: 1. § 18, stk. 1, affattes således: » Fødevaredirektoratet afholder med virkning fra 1. januar 2001, 75 % af udgifterne til undersøgelse af prøver fra konsumægsproducerende hønsehold udtaget i henhold til § 10, stk. 1, for producenter med flokke, der er registreret med stalddørssalg og for producenter, som er registreret med op til 1000 høner på CHR-niveau og som leverer æg til autoriseret ægpakkeri. «. 2. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2001.

Underskrift 1

Fødevaredirektoratet, den 22. august 2001 P.D.V Christian Halgaard /Tina Lund Jensen

Bilag 1

Bilag 1 » Bilag 1

Udtagelse og indsendelse af prøver til undersøgelse for salmonella Indsendelse af prøver Materiale til bakteriologisk undersøgelse (sokkeprøver, gødningsprøver materiale fra kasser med daggamle kyllinger eller døde kyllinger), skal sendes til Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N, eller et af Fødevaredirektoratet hertil godkendt laboratorium. Materiale til undersøgelse for antistoffer mod salmonella (blodprøver eller æg) skal sendes til Statens Veterinære Serumlaboratorium, Bülowsvej 27, 1790 København V, eller et af Fødevaredirektoratet hertil godkendt laboratorium. Udtagelse af prøver generelt Anvisning i udtagelse af prøver skal rekvireres fra Det Danske Fjerkræraad. Ved en sokkeprøve forstås en prøve af gødning opsamlet under vandring i stalden ved hjælp af tubegaze sat på gummistøvlerne. Ved en gødningsprøve forstås en frisk afsat gødningsklat. Gødningsprøver udtages kun i produktionsanlæg, hvor det ikke er praktisk muligt at udtage sokkeprøver. Der udtages og indsendes prøver fra hver flok. Alt materiale skal indsendes hurtigst muligt efter opsamlingen og skal emballeres forsvarligt før indsendelse. Antallet af æg eller blodprøver, som skal udtages til undersøgelse afhænger af flokstørrelsen, jf. tabel 1: Antal høns i flokken Antal æg eller blodprøver der skal udtages i flokken 1-24 Antal prøver svarende til antal høns, dog højst 20 prøver 25-29 20 30-39 25 40-49 30 50-59 35 60-89 40 90-199 50 200-499 55 500 eller derover 60 Tidspunkt for undersøgelse, type af prøvemateriale og antal af andre prøver, som skal udtages, findes under de enkelte produktionstyper. Undersøgelser i opdrætsflokke Materialet skal ledsages af en indsendelsesformular, som skal rekvireres fra Statens Veterinære Serumlaboratorium eller fra et af Fødevaredirektoratet hertil godkendt laboratorium. På formularen skal samtlige relevante rubrikker udfyldes. For hver flok (ved daggamle kyllinger udtages dog pr. leverance af kyllinger) udtages og indsendes følgende prøver: 1) Daggamle kyllinger: a) 20 selvdøde eller aflivede kyllinger og b) prøver fra 10 af de kasser, som kyllingerne er leveret i til virksomheden. Fra kasser uden beklædning udtages svaberprøver med 5 vatpinde pr. kasse. Fra kasser med indvendig beklædning udtages 25-50 g papir, strøelse og gødning. 2) 3 uger gamle kyllinger: 5 par sokkeprøver eller 300 gødningsprøver i produktionsanlæg, hvor udtagelse af sokkeprøver ikke er muligt. I flokke med mindre end 200 dyr udtages dog kun 2 par sokkeprøver eller 60 gødningsprøver. 3) Mindst 12 uger gamle kyllinger, dog senest 2 uger før flytning:

Blodprøver, jf. tabel 1, samt 5 par sokkeprøver eller 300 gødningsprøver i produktionsanlæg, hvor udtagelse af sokkeprøver ikke er muligt. I flokke med mindre end 200 dyr udtages blodprøver, jf. tabel 1, samt 2 par sokkeprøver eller 60 gødningsprøver. Prøveudtagning og indsendelse forestås af fødevareregionen. Ejeren af opdrætsflokken skal varsle fødevareregionen senest 14 dage, før prøveudtagningen skal ske. Konsumægshønsehold, som leverer æg til autoriseret ægpakkeri, til teknisk brug eller til autoriseret virksomhed, der fremstiller varmebehandlede ægprodukter For hver flok udtages et antal æg efter tabel 1, samt 2 par sokkeprøver. I produktionsanlæg, hvor udtagelse af sokkeprøver ikke er muligt, udtages samme antal gødningsprøver, som der udtages æg. Prøverne skal udtages og indsendes 6 gange om året. Prøverne skal udtages og indsendes hver 9. uge. Prøverne skal ved indsendelse til laboratoriet ledsages af stregkoder. Stregkoder rekvireres fra Det Danske Fjerkræraad. Konsumægshønsehold, som ikke leverer æg til autoriseret ægpakkeri, til teknisk brug eller til autoriseret virksomhed, der fremstiller varmebehandlede ægprodukter For hver udtages et antal æg efter tabel 1. Prøverne skal udtages og indsendes 3 gange om året. Prøvernes skal udtages og indsendes hver 18. uge. Prøverne skal ved indsendelse til laboratoriet ledsages af stregkoder. Stregkoder rekvireres fra Det Danske Fjerkræraad. Undersøgelse af mistænkte flokke Prøveudtagning i og indsendelse af materiale fra mistænkte flokke, jf. § 12, stk. 1-4, forestås af fødevareregionen. Fødevareregionen vurderer omfanget af prøveudtagningen. Som hovedregel udtages og indsendes følgende materiale: 1) Hvis en flok mistænkes for at være smittet med Salmonella Typhimurium eller Salmonella Enteritidis, udtages følgende: a) Fra flokke på 1-199 dyr udtages 2 par sokkeprøver samt et antal æg eller blodprøver efter tabel 1. b) Fra flokke på 200-499 dyr udtages 30 aflivede høns samt et antal æg eller blodprøver efter tabel 1. Fra opdrætsflokke udtages desuden 2 par sokkeprøver. c) Fra flokke på 500 dyr eller derover udtages 60 aflivede høns samt 60 æg eller 60 blodprøver. Fra opdrætsflokke udtages desuden 2 par sokkeprøver. 2) Hvis en flok mistænkes for at være smittet med andre typer salmonella end Salmonella Typhimurium eller Salmonella Enteritidis, jf. § 12, udtages 2 par sokkeprøver i flokke på 1-199 dyr og 5 par sokkeprøver i flokke på 200 dyr eller derover. «

Versioner

  1. 2001-08-30 · til 2001-10-11