Gelex

Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for visse tilløb til Ringkøbing Fjord

OphævetVersion 2001-09-24fra 2001-09-24 til 2008-03-10
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/807@2001-09-24/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 30, § 32, stk. 1, § 109, stk. 1 og § 130, stk. 2 i fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, og efter bemyndigelse, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på fiskeri i: 1) Skjern Å, fra Brande Elværkssø til udløbet i Ringkøbing Fjord. 2) Sdr. Omme Å, fra Hoven Å til Skjern Å. 3) Gundesbøl Å, fra Rosendahl Damkultur til Omme Å. 4) Vorgod Å, fra Barde til indløbet i Skjern Å. 5) Karstoft Å, fra Sdr. Karstoft til Skjern Å. 6) Rind Å, fra Fjederholt Å til Skjern Å. 7) Fjederholt Å, fra Slumstrup til udløb i Rind Å. 8) Holtum Å, fra Harrildsgård Fiskeri til udløb i Skjern Å.

§ 2.

Stk. 1. Alt fiskeri er forbudt i perioden 15. september til 31. maj, begge dage inklusive. Fiskeri med stang og snøre er dog kun forbudt i perioden 15. september til 15. april, begge dage inklusive.

Stk. 2. Uanset stk. 1 er det i perioden 15. september til 31. oktober, begge dage inklusive, tilladt at anvende de i § 29 i bekendtgørelse nr. 990 af 14. december 1999 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand nævnte ruser, hvis fangståbning og arme vender mod strømmen.

§ 3.

Stk. 1. Det er hele året forbudt at fiske med langliner med flere agnkroge, samt at fiske med rejer og levende fisk som agn. Dispensation

§ 4.

Stk. 1. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fiskeridirektoratet, kan dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen, hvor hensynet til klækkeanstalters forsyning med rogn og indfangning af fisk til udsætningsformål taler for det. Straf og ikrafttræden

§ 5.

Stk. 1. Den der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2 og 3, straffes med bøde. § 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2001 og gælder indtil den 30. september 2006.

Underskrift 1

Fiskeridirektoratet, den 14. september 2001 Jørgen Fredsted /Lene Jensen Scheel-Bech

Versioner

  1. 2001-09-24 · til 2008-03-10