Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m.m.

OphævetVersion 2001-09-27fra 2001-09-27 til 2003-03-31
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/830@2001-09-27/da

Indhold
  1. Underskrift 1
  2. Bilag 1
  3. Bilag 2
  4. Bilag 3

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 232 af 23. april 1998 om indførsel og udførsel af planter m.m., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 756 af 27. august 2001 foretages følgende ændringer: 1. I bilag 2, II. Planteskadegørere, der vides at forekomme i Det Europæiske Fællesskab, d. Virus og viruslignende organismer, indsættes efter nr. 6 som nyt nr. 6.a bilag 1 til denne bekendtgørelse. 2. I bilag 4, Særlige krav, der skal være opfyldt ved indførsel , indsættes som ændret nr. 1.3 og nyt nr. 1.3.A ., bilag 2 til denne bekendtgørelse. 3. I bilag 4. Supplerende krav ved indførsel af visse planter m.m ., indsættes efter nr. 10 som nyt nr. 11 og nyt nr. 12, bilag 3 til denne bekendtgørelse. 4. I bilag 5, Planter m.m., der ved indførsel skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat eller reeksportcertifikat, II, Beskrivelser , indsættes efter nr. 6 som nyt nr. 6.1 : » 6.1. Træemballage, der helt eller delvist består af uforarbejdet træ af Coniferales med oprindelse i Kina, bortset fra Thuja L., i form af pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende emballager, lastpaller og lignende samt pallerammer uanset om de rent faktisk anvendes til transport af alle slags genstande eller ej. «

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. september 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 3 har virkning for træ, der er bestemt for Danmark og som afsendes fra de nævnte lande den 1. oktober 2001 eller senere.

Underskrift 1

Plantedirektoratet, den 20. september 2001 Mogens Nagel Larsen /Birthe Schubart

Bilag 1

Bilag 1 Planteskadegørere Planter 6.a. Pepino mosaic virus Planter af Lycopersicon lycopersicum (L.) Karsten ex Farw. til udplantning.

Bilag 2

Bilag 2 Planter m.m. Særlige krav 1.3 Træemballage, der helt eller delvis består af uforarbejdet træ af Coniferales , bortset fra Thuja L., i form af pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende emballager, lastpaller og lignende samt pallerammer, uanset om de rent faktisk anvendes til transport af alle slags genstande eller ej, med oprindelse i Korea, Taiwan og de dele af Kina, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. vides ikke at forekomme. . a) Træet er afbarket og fri for ormehuller forårsaget af slægten Monochamus spp. (ikke-europæiske), dvs. huller med en diameter på over 3 mm, og træet har et vandindhold på under 20% i tørstoffet opnået på fremstillingstidspunktet. 1.3.A. Træemballage, der helt eller delvis består af uforarbejdet træ af Coniferales , bortset fra Thuja L., i form af pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende emballager, lastpaller og lignende samt pallerammer, uanset om de rent faktisk anvendes til transport af alle slags genstande eller ej, med oprindelse i Canada, Japan, USA og de dele af Kina, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. vides at forekomme. Træemballagen skal være: a) varmebehandlet eller ovntørret til en mindste kernetemperatur på 56°C i mindst 30 minutter i et lukket kammer eller en ovn, som er blevet testet, evalueret og godkendt officielt til dette formål. Desuden skal træet være forsynet med et officielt godkendt mærke for varmebehandling eller ovntørring, der gør det muligt at fastslå, hvor og af hvem den ovennævnte behandling er udført, eller b) trykbehandlet (imprægneret) med et godkendt kemikalie i overensstemmelse med en officielt anerkendt teknisk specifikation. Desuden skal træet være forsynet med et mærke, der gør det muligt at fastslå, hvor og af hvem den ovennævnte behandling er udført, eller c) gasset med et godkendt kemikalie i henhold til en officielt anerkendt teknisk specifikation. Desuden skal træet være forsynet med et mærke, der gør det muligt at fastslå, hvor og af hvem den ovennævnte gasning er udført.

Bilag 3

Bilag 3 Planter m.m. Særlige krav 11. Planter af Lycopersicon lycopersicum (L.) Karsten ex Farw. til udplantning med oprindelse i tredjelande, dog ikke frø. Ud over kravet i bilag 3, nr. 13, a) at de har oprindelse i områder, hvor pepino mosaic virus vides ikke at forekomme, eller b) at produktionen og pakningen af tomater er klart adskilt fra produktionen og pakningen af planter for at undgå kontaminering på de steder, hvor der både produceres tomatplanter og tomater, og c) at der ikke er fundet symptomer på pepino mosaic virus på produktionsstedet ved undersøgelser, der er foretaget mindst en gang i den periode, hvor planterne har været på produktionsstedet, eller, hvis der er fundet pepino mosaic virus på produktionsstedet, at der er taget skridt til at udrydde pepino mosaic virus og produktionsstedet siden er fundet fri for pepino mosaic virus ved officielle undersøgelser, herunder stikprøvekontrol, og overvågning i en rimelig periode, eller d) at der ikke er fundet pepino mosaic virus ved analyse mindst en gang i en periode på fire uger af bladprøver fra planter, der er produceret, dyrket eller opbevaret på produktionsstedet, eller, hvis der er fundet pepino mosaic virus på produktionsstedet, at der er foretaget en yderligere analyse af hvert parti, og partierne er fundet fri for pepino mosaic virus. 12. Frø af Lycopersicon lycopersicum (L.) Karsten ex Farw. med oprindelse i tredjelande. at frøet er produceret ved hjælp af en passende syreekstraktionsmetode, hvilket skal fremgå af det medfølgende plantesundhedscertifikat og at det enten har oprindelse i områder, hvor pepino mosaic virus ikke vides at forekomme, eller c) at der ikke er iagttaget symptomer på pepino mosaic virus på planter på produktionstedet i hele deres vækstperiode, eller d) at der er blevet officielt undersøgt for pepino mosaic virus på en repræsentativ prøve efter relevante metoder og ved disse undersøgelser er fundet fri for sygdommen.

Versioner

  1. 2001-09-27 · til 2003-03-31