Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ferie

OphævetVersion 2001-11-22fra 2001-11-22 til 2004-12-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/974@2001-11-22/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1034 af 20. november 2000 om ferie foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 1, indsættes efter »forvaltning«: », jf. dog stk. 3.«

2. I § 23 indsættes efter stk. 2. som nyt stykke:

»Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende kan vælge i stedet at afgive en erklæring over for FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen. Et feriekontobevis med en sådan erklæring behandles efter de samme regler som et attesteret feriekontobevis. Det er en betingelse, at personen på tro og love erklærer,

1) at pågældende ikke sideløbende har lønmodtagerarbejde,

2) at pågældende holder ferie eller på grund af overgang til selvstændigt erhverv er forhindret i at holde ferien, jf. § 26, stk. 1, nr. 5, og

3) at pågældende ikke modtager offentlig forsørgelse, herunder arbejdsløshedsdagpenge, i ferieperioden.«

3. I § 24 ophæves stk. 2.

Stk. 3, 4 og 5 bliver herefter stk. 2, 3 og 4.

4. I § 24, stk. 3, som bliver stk. 2, udgår: »eller udstedelsen af en check«.

5. § 25, stk. 1, affattes således:

»Feriepenge for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til en lønmodtager, når denne forlader arbejdsmarkedet på grund af alders- eller helbredsmæssige årsager. Dokumentationen herfor kan bestå i bevis for:

1) tilkendelse af alderspension,

2) tilkendelse af førtidspension,

3) udbetaling af pension fra en privat pensionsordning eller fra en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold, eller

4) afgørelse fra en a-kasse om overgang til efterløn efter reglerne om ret til at arbejde i 200 timer årligt (uden fradrag i efterlønnen).«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2001.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 15. november 2001 Jesper Hartvig Pedersen /Søren Balslev

Versioner

  1. 2001-11-22 · til 2004-12-22