Gelex

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om jernbanevirksomhed m.v.

OphævetVersion 2001-12-13fra 2001-12-13 til 2011-11-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/994@2001-12-13/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 13, stk. 3, og § 17, stk. 3, i lov om jernbanevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 967 af 8. november 2001, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Efter jernbanevirksomhedslovens § 13, stk. 3, reguleres den i bestemmelsen nævnte beløbsgrænse hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Efter jernbanevirksomhedslovens § 17, stk. 3, reguleres de i lovens § 17, stk. 2, nævnte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb.

Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2002 udgør 1,0, jf. bekendtgørelse nr. 735 af 21. august 2001 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2002.

§ 2.

Stk. 1. Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2002, udgør det i jernbanevirksomhedslovens § 13, stk. 3, nævnte beløb 11.400 kr. (håndbagage).

§ 3.

Stk. 1. Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2002, udgør de i jernbanevirksomhedslovens § 17, stk. 2, nævnte beløb henholdsvis 170 mio. kr. (personskade eller tab af forsørger) og 114 mio. kr. (tingskade). § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.

Underskrift 1

Trafikministeriet, den 5. december 2001 Flemming Hansen /Henrik Holtermann

Versioner

  1. 2001-12-13 · til 2011-11-08