Gelex

Bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR)

OphævetVersion 2002-12-20fra 2002-12-20 til 2012-10-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/1028@2002-12-20/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1

I medfør af § 4, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Ejere af ejendomme, bygninger, bolig-, eller erhvervsenheder og ejere af de i BBR optagne tekniske anlæg m.v. skal meddele kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen m.v. er beliggende, alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR. Oplysningernes art fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Oplysninger til drift og ajourføring af BBR meddeles: 1) når der søges om byggetilladelse, eller når der anmeldes byggeri, hvortil der ikke kræves byggetilladelse, 2) når der påbegyndes byggeri, der kræver byggetilladelse eller som skal anmeldes, 3) når byggeri, der kræver byggetilladelse eller som skal anmeldes, fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, 4) når anvendelsen af bygninger, boliger, erhvervsenheder eller de i BBR optagne tekniske anlæg ændres, 5) når installationsforhold m.v. ændres uden byggesagsbehandling, 6) når anmeldelse om opdeling af en tidligere opført bygning i ejerlejligheder indleveres til tinglysning, 7) når eksisterende bolig- eller erhvervsenheder tillades sammenlagt, 8) når ejeren på grundlag af udskrifter fra registret eller på anden måde bliver opmærksom på fejl eller mangler i oplysningerne, samt 9 ) når der udsendes spørgeskemaer om udlejnings- og boligudgiftsforhold for bolig- og erhvervsenheder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal afgives på et af kommunalbestyrelsen udarbejdet skema.

Stk. 4. Ejeren skal i det omfang, hvori det er muligt, dokumentere rigtigheden af de oplysninger, som meddeles kommunalbestyrelsen efter stk.1.

Stk. 5. Udover de i bekendtgørelsens bilag 1 omhandlede oplysninger kan supplerende oplysninger om fornødent indkræves, for eksempel ved udsendelse af spørgeskema.

Stk. 6. Ved ansøgning om byggetilladelse og ved anmeldelse af byggeri, som kan påbegyndes uden byggetilladelse, skal alle de øvrige oplysninger til BBR samtidigt meddeles kommunalbestyrelsen. Dette gælder også ved anmeldelser om nedrivning, ned- eller sammenlægning af bolig- eller erhvervsenheder, og når bygninger opdeles i ejerlejligheder.

§ 2.

Stk. 1. Bestemmelserne i § 1 gælder ikke ejendomme, bygninger, bolig- eller erhvervsenheder og tekniske anlæg m.v., som ejes eller lejes af Forsvars-, Indenrigs- eller Justitsministeriet, når hensyn til offentlige beskyttelsesinteresser gør dette nødvendigt.

§ 3.

Stk. 1. Den, der overtræder § 1 ved at undlade at meddele oplysninger til registret eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. Efter § 9 i lov om bygnings- og boligregistrering er kommunalbestyrelsen bemyndiget til at tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgelse, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde, dog højst 2000 kr.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 616 af 15. december 1980 om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret og adgang til at modtage udskrifter fra registret (BBR-Ejermeddelelse) ophæves.

Underskrift 1

Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 12. december 2002 Frank Bundgaard /Per Smed

Bilag 1

Bilag 1 Oplysninger, der er omfattet af ejers oplysningspligt: Om den enkelte ejendom.

Datatype Definition og mulige oplysninger

Adresser Skiltede og faktisk anvendte adgangsadresser (Vejnavn, husnummer incl. evt. bogstav) herunder eventuelle selvstændige adresser på tekniske anlæg.

Afløbsforhold - Afløb til offentligt spildevandsanlæg.

- Afløb til fælles-privat spildevandsanlæg.

- Afløb til samletank.

- Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand.

- Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse.

- Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.

- Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.

- Mekanisk og biologisk rensning.

- Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.

- Blandet afløbsforhold.

- Anden type afløb.

- Intet afløb.

Vandforsyning - Offentligt alment vandforsyningsanlæg.

- Privat alment vandforsyningsanlæg. Vandværk der forsyner 10 eller flere ejendomme.

- Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme).Vandværk, der forsyner 1 eller 2 ejendomme.

- Brønd.

- Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme).

- Blandet vandforsyning.

- Ingen vandforsyning.

Olietanke For op til 3 tanke angives:

Type:

- Nedgravet olietank.

- Overjordisk olietank.

- Indendørs olietank.

- Gastank.

- Slanger til jordvarme.

- Afblændet/opfyldt tank.

- Ingen tanke.

Størrelse:

- Under 6.000 l.

- 6.000-100.000 l.

- Over 100.000 l.

og installationsår.

Hvis der er mere end 3 tanke angives det samlede antal. Om den enkelte bygning.

Datatype Definition og mulige oplysninger

Adresser Skiltede og faktisk anvendte adgangsadresser (Vejnavn, husnummer incl. evt. bogstav).

Bygningsnummer 1 999

Bygningens anvendelse Bygningens faktiske hovedanvendelse beskrevet ved:

Bygninger til helårsbeboelse.

110 Stuehus til landbrugsejendom.

120 Fritliggende eenfamilieshus (parcelhus).

130 Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse mellem enhederne).

150 Kollegium.

160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem).

190 Anden bygning til helårsbeboelse.

Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign.

210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, råstofudvinding o. lign.

220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.).

230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.

290 Anden bygning til landbrug, industri etc.

Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.

310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkeringshus). Garage med plads til et eller to køretøjer registreres med anvendelseskode 910.

320 Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration.

330 Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.

390 Anden bygning til transport, handel etc.

Bygninger til kulturelle formål samt institutioner.

410 Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o. lign.

420 Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.).

430 Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign.

440 Bygning til daginstitution.

490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign.

Bygninger til fritidsformål.

510 Sommerhus.

520 Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.)

530 Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.).

540 Kolonihavehus.

590 Anden bygning til fritidsformål.

Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.

910 Garage med plads til et eller to køretøjer.

920 Carport.

930 Udhus.

Adgangsforhold Det oplyses om:

- bygningen har direkte adgang til gade eller vej eller om

- bygningen ikke har direkte adgang til gade eller vej (f. eks. baghus, sidehus eller havehus).

Opførelsesår 1. For den ældre bygningsmasse vil opførelsesåret i visse tilfælde være indberettet ud fra bygningens »omtrentlige alder«.

2. For nybyggeri er opførelsesåret det årstal, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse (alt efter hvilken dato, der er den første).

Om- og tilbygningsår Årstal for seneste væsentlige om- og/eller tilbygning (årstal for ibrugtagningstilladelse eller fuldført).

Sikringsrumspladser Antal sikringsrumspladser i bygningen

Fritliggende Det oplyses hvis bygningen er sammenbygget med andre bygninger.

Konstruktionsforhold Det oplyses om bygningen har jernbetonskelet eller ej.

Ydervæggenes materiale - Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten).

- Letbeton (lette bloksten, gasbeton).

- Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.)

- Bindingsværk (med udvendig synligt træværk).

- Træbeklædning.

- Betonelementer.

- Metalplader.

- Plader af fibercement (asbestfri).

- PVC

- Glas

- Andet materiale.

Består ydervæggene af flere forskellige slags materiale, angives kun den type, der mest er anvendt (størst areal).

Tagdækningsmateriale - Built-up (fladt tag).

- Tagpap (med taghældning).

- Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit).

- Cementsten.

- Tegl.

- Metalplader (bølgeblik, aluminium o. lign.).

- Stråtag.

- Fibercement (asbestfri).

- PVC

- Glas

- Andet

Er der anvendt flere forskellige slags tagdækningsmateriale, angives kun den type, der mest er anvendt (størst areal).

Arealer: Alle arealer opgøres som bruttoetagearealer, dvs. målt til yderside af mur.

Bebygget areal Det bebyggede areal omfatter sædvanligvis stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager sker opmålingen af det bebyggede areal i plan med stueetagens gulv, dvs. ved bygningens projektion på grundarealet.

Antal etager Det samlede antal etager i bygningen - bortset fra kælder- og tagetage. Stueetage, mansardetage og eventuelle åbne etager indgår således i »antal etager«.

Samlet bygningsareal Det samlede bygningsareal indeholder summen af etagernes arealer. Arealet af kælder- og tagetage indgår ikke.

Samlet boligareal Areal af samtlige beboelsesrum incl. køkken, bad, wc-rum. Der medregnes boligareal i udnyttet tagetage og areal af rum, i kælderetage, der i henhold til byggelovgivningen må anvendes til beboelse.

Samlet erhvervsareal Areal af samtlige rum, der udelukkende anvendes til erhverv (ikke-boligformål).

Samlet areal af tagetage Til tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal, der - f.eks. på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde - ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke. Opmålingen sker i overensstemmelse med reglerne i bygningsreglementet: »I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side«.

Areal af udnyttet del af tagetage Det udnyttede areal i tagetagen angiver den del af tagetagens areal, som er indrettet med henblik på udnyttelse til beboelse eller erhverv.

Samlet kælderareal Det samlede kælderareal omfatter arealet af den eller de etager, der ligger under stueetagen. Arealet opmåles til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Arealer i krybekældre, o.lign. medtages ikke.

Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn Den del af kælderen hvor loftet ligger mindre end 1,25 m over terræn.

Andet areal Arealer i bygningen, der ikke er oprettet på enhedsniveau, og som hverken benyttes til bolig eller erhverv.

Areal af indbygget garage Areal, der anvendes til garage og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.

Areal af indbygget carport Areal, der anvendes som carport og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.

Areal af indbygget udhus Areal, der anvendes som udhus og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. Arealet indgår i bygningens bebyggede areal.

Areal af udestue Areal af lukket uopvarmet overdækning.

Areal af overdækket terrasse Areal af åben uopvarmet overdækning.

Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder Den del af kælderen, der er lovligt indrettet til beboelse ifølge byggelovgivningens regler.

Areal af affaldsrum i terrænniveau Det areal af affaldsrum, der ifølge bygningsreglementernes bestemmelser kan holdes uden for bruttoetagearealet i forbindelse med beregning af bebyggelsesprocent.

Afvigende etager Det oplyses, om bygningens etager afviger arealmæssigt fra hinanden, eller om der er forskelligt antal etager i bygningens opgange.

Varmeinstallation - Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).

- Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg).

- Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lignende).

- Varmepumpe.

- Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas).

- Elovne, elpaneler.

- Gasradiatorer.

- Ingen varmeinstallationer.

Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, oplyses den installation, der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende omflyttelige ovne registreres ikke.

Opvarmningsmiddel Arten af det opvarmningsmiddel, der anvendes i eget anlæg.

- Elektricitet.

- Gasværksgas.

- Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas).

- Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.).

- Halm.

- Naturgas.

- Andet.

Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, oplyses det opvarmningsmiddel, der anvendes mest.

Supplerende varme Oplyses når bygningen udover den hovedsagelige varmeinstallation tillige opvarmes af en supplerende varmekilde. Supplerende omflyttelige ovne skal ikke registreres.

- Varmepumpeanlæg.

- Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.).

- Ovne til flydende brændsel.

- Solpaneler.

- Pejs.

- Gasradiatorer.

- Elovne, elpaneler.

- Biogasanlæg.

- Andet.

- Bygningen har ingen supplerende varme.

Elevator Det oplyses om der findes person- eller vareelevator i bygningen.

Afløbsforhold Vandforsyning Afløbsforhold og vandforsyning skal oplyses for de enkelte bygninger, hvis der ikke er samme forhold for alle bygninger. Der anvendes samme værdier som for ejendommen.

Årlig leje For udlejningsejendomme oplyses den årlige leje for hvert lejemål. Oplysningen er en statusoplysning, der ajourføres ved indsamling af oplysningen i forbindelse med ejendomsvurderinger.

Udlejningsforhold Det oplyses om bygningen er:

- Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste, funktionær- og friboliger.

- Ledig (ikke udlejet).

- Benyttet af ejeren.

- Huslejen er registreret på en anden af lejemålets adresser. Om den enkelte bolig- eller erhvervsenhed .

Datatype Definition og mulige oplysninger

Adresser Skiltede og faktisk anvendte adresser (Vejnavn, husnummer incl. evt. bogstav, etage og sidebetegnelse) for indgangsdøre, entredøre eller lignende inde i bygningen.

Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse.

Enheder der anvendes til helårsbeboelse.

110 Stuehus til landbrugsejendom.

120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus).

130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)).

150 Kollegium.

160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem).

190 Anden enhed til helårsbeboelse.

Enheder der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign.

210 Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding og lign.

220 Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.)

230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt o. lign.

290 Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri o. lign.

Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.

310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning o. lign.)

320 Engroshandel og lager.

330 Detailhandel m.v.

340 Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed m.v.

350 Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for advokater, rådgivende ingeniører, klinikker o. lign.)

360 Offentlig administration.

370 Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.

390 Anden enhed til handel, transport etc.

Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner.

410 Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling m.v.

420 Bibliotek, museum, kirke o. lign.

430 Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium).

440 Hospital, fødeklinik o. lign.

450 Daginstitution.

490 Anden institution, herunder kaserne, fængsel m.v.

Enheder der anvendes til fritidsformål.

510 Sommerhus.

520 Enhed til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.)

530 Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.)

540 Kolonihavehus.

590 Anden enhed til fritidsformål.

Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri.

610 Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri.

Arealer: Arealet af de enkelte bolig- eller erhvervsenheder opgøres som bruttoetagearealer, dvs. målt på yderside af mur og afgrænses mod omgivende enheder ved halvdelen af skillevægge til disse. Adgangsarealer til boligenheder og erhvervsenheder, herunder trapper, korridorer, altangange, elevatorer mv., fordeles for en opgang med lige store andele på de tilliggende boligenheder og erhvervsenheder (dvs. uanset disses størrelse).

Samlet enhedsareal Samlet areal der anvendes til beboelse eller erhverv (antal m 2 ). Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal) og angives incl. andel i adgangsarealer, herunder trapper, men excl. kælderareal, der anvendes til bolig eller erhverv og er beliggende adskilt fra enheden. Adgangsarealerne (trapper, elevatorer m.m.) i rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig- og erhvervsenheder, fordeles med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset disses størrelse. For bygninger med altangang fordeles arealet på alle bolig- og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen. Areal af samtlige beboelses- og erhvervsrum medregnes, herunder areal af rum indenfor enheden i kælder, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv. Areal der er indrettet til beboelse og erhverv i udnyttet tagetage medregnes.

Enhedsareal til beboelse Areal af samtlige beboelsesrum incl. køkken, bad, wc-rum, herunder boligareal i udnyttet tagetage. I kælderetage medtages arealet af de rum, der må anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen samt arealet af køkken, baderum og wc-rum. Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal). Arealet inkluderer andel af adgangsarealer.

Enhedsareal til erhverv Omfatter arealet af samtlige rum, der udelukkende anvendes til erhverv (ikke-boligformål), herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage, der hænger sammen via intern trappe. Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal). Arealet er incl. andel af adgangsarealer og erhvervsmæssigt anvendt garageareal.

Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden Kamre regnes som hele værelser. a. Enheder der udelukkende benyttes til beboelse: Værelser omfatter alle rum, der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum, selv om de rent faktisk har anden anvendelse. Rum, som konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel anvendelse (køkken, badeværelse, entré og gang, bryggers osv.), medregnes ikke. b. Enheder der helt eller delvis benyttes til erhverv: Alle rum, der anvendes til erhverv, medregnes. Øvrige rum medregnes, hvis betingelserne i a. er opfyldt.

Antal værelser til erhverv i enheden Antal værelser, der udelukkende benyttes til erhverv.

Toiletforhold - Antal vandskyllede toiletter i bolig- eller erhvervsenheden.

- Vandskyllet toilet uden for enheden.

- Anden type toilet eller intet toilet i forbindelse med enheden

Badeforhold - Antal badeværelser i enheden.

- Adgang til badeværelse.

- Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse.

Køkkenforhold - Eget køkken (med afløb og kogeinstallation).

- Adgang til fælles køkken .

- Fast kogeinstallation i værelse eller på gang.

- Ingen fast kogeinstallation.

Energiforsyning Enhedens energiforsyning - bortset fra energi til rumopvarmning - er af følgende type:

- Gas fra værk.

- 230 V el fra værk.

- 400 V el fra værk.

- Både 230 V el og gas fra værk.

- Både 400 V el og gas fra værk.

- Hverken el eller gas fra værk.

Forefindes der både 230 V og 400 V indberettes kun kode for 400 V.

Årlig leje For udlejningsejendomme oplyses den årlige leje for hvert lejemål. Oplysningen er en statusoplysning, der ajourføres ved indsamling af oplysningen i forbindelse med ejendomsvurderinger.

Udlejningsforhold Det oplyses om bolig- eller erhvervsenheden er:

- Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste, funktionær- og friboliger.

- Ledig (ikke udlejet).

- Benyttet af ejeren.

- Huslejen er registreret på en anden af lejemålets adresser.

For mere detaljerede definitioner og arealberegningsregler henvises til BBR-instruksen.

Versioner

  1. 2002-12-20 · til 2012-10-26