Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/1099@2002-12-22/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse foretages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
»§ 7. Kursusarrangører skal sørge for, at relevante opslagsværker om Arbejdsmiljølovens bestemmelser, vejledninger fra branchearbejdsmiljørådene og lignende er til rådighed for deltagerne.«
2. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når Arbejdstilsynet har vurderet uddannelsesplaner og eventuelt yderligere dokumentation, jf. stk. 1, og fundet dokumentationen tilstrækkelig, kan kursusarrangører udstede obligatoriske kursusbeviser. Kursusarrangører modtager det obligatoriske materiale, der består af kursusbeviser samt evalueringsskemaer, fra Arbejdsmiljørådets Service Center.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
Underskrift 1
Beskæftigelsesministeriet, den 12. december 2002 Claus Hjort Frederiksen /Lis Gamborg