Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/113@2002-03-14/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 723 af 25. juli 2000 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 882 af 21. september 2000, bekendtgørelse nr. 199 af 22. marts 2001 og bekendtgørelse nr. 220 af 28. marts 2001, foretages følgende ændringer: 1. I titelnoten foretages følgende ændring: Efter » og Kommissionens beslutning nr. 2000/571, EF-Tidende 2000 L 240, s.14. « indsættes »I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EF-Tidende 2001 L 147 s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001 af 22. juni 2001, Kommissionens forordning (EF) nr. 1326/2001 af 29. juni 2001 og Kommissionens forordning (EF) nr. 270/2002 af 14. februar 2002. Ifølge artikel 249 i EF-Traktaten (tidligere artikel 189) gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.«. 2. Bilag 10 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. marts 2002.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 6. marts 2002 Per H. Kristiansen /Lisbet Nielsen
Bilag 1
Bilag 1 » Bilag 10
Indførselsbetingelser for animalske fødevarer fra tredjelande, bortset fra fødevarer fra Norge samt fisk og fiskevarer fra Færøerne og Island GENERELT Fødevarer fra tredjelande skal være sundhedsmærkede eller identifikationsmærkede i henhold til de til enhver tid af EU foreskrevne regler herom. Trikinundersøgelse Kød af svin og hovdyr må kun indføres, såfremt det ledsagende certifikat er forsynet med en attestation om, at kødet opfylder betingelserne i Rådets direktiv 77/96/EØF af 21. december 1976 om trikinundersøgelse i forbindelse med indførsel af fersk kød af tarmsvin fra tredjelande. Human aflivning Kød af kvæg, svin, får, geder, hovdyr og fjerkræ holdt som husdyr samt opdrættede kaniner og opdrættet vildt, herunder kød af opdrættede strudsefugle, må kun indføres, såfremt det ledsagende sundhedscertifikat er forsynet med en attestation om, at kødet stammer fra dyr, der er blevet slagtet under vilkår, der sikrer mindst samme humane behandling som den, der er fastsat i Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet. Forholdsregler mod BSE Følgende specificerede risikomateriale må ikke indføres fra tredjelande eller transiteres (bortset fra materiale med oprindelse i Argentina, Australien, Botswana, Brasilien, Chile, Costa Rica, El Salvador, Namibia, New Zealand, Nicaragua, Panama, Paraguay, Uruguay, Singapore og Swaziland): Kranium, herunder hjerne og øjne, tonsiller og rygsøjle med undtagelse af halens ryghvirvler og lændehvirvlernes tværtappe men inklusive dorsalrodsganglier og rygmarv fra kvæg på over 12 måneder og tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra kvæg uanset alder, samt kranium, herunder hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder på over 12 måneder, eller med frembrudt, blivende fortand, og milt fra får og geder uanset alder. Kød, hakket kød og tilberedt kød, kødprodukter, grever, kødmel, svær i pulverform, afsmeltet fedt, gelatine, forarbejdet animalsk protein, ben og benprodukter som indeholder ovenfor nævnte specificerede risikomateriale fra kvæg, får og geder, må kun indføres, såfremt det ledsagende, relevante sundhedscertifikat er suppleret med en erklæring, der er underskrevet af myndigheden i produktionslandet, med følgende ordlyd:
»Dette animalske produkt indeholder ikke og er ikke fremstillet af specificeret risikomateriale som defineret i bilag XI, afsnit A, til forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001, der er produceret efter den 31. marts 2001, eller maskinudbenet kød fra knoglerne i hovedet og rygsøjlen fra kvæg, får eller geder, som er produceret efter den 31. marts 2001. Efter den 31. marts 2001 er de kreaturer, får og geder, dette produkt er fremstillet af, ikke blevet slagtet efter bedøvelse ved indsprøjtning af gas i kraniehulen, eller aflivet umiddelbart ved den samme metode eller slagtet efter bedøvelse ved sønderrivning af centralnervevæv ved hjælp af et aflangt stavformet instrument, der føres ind i kraniehulen. Hele og halve slagtekroppe samt fjerdinger kan ved importen indeholde rygsøjle«. eller » Dette animalske produkt indeholder ikke og er ikke fremstillet af materiale fra kvæg, får og geder, bortset fra materiale fra dyr, der er født, udelukkende opdrættet og slagtet i følgende lande: Argentina, Australien, Botswana, Brasilien, Chile, Costa Rica, El Salvador, Namibia, New Zealand, Nicaragua, Panama, Paraguay, Uruguay, Singapore og Swaziland. « . KØD Kød hidrørende fra husdyr af arterne svin, kvæg (herunder arterne Bubalus bubalis og Bison bison), får, geder og hovdyr holdt som husdyr må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 11. Kødet skal stamme fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Fjerkrækød fra høns, kalkuner, perlehøns, ænder og gæs holdt som husdyr må kun indføres fra lande eller dele af lande på tredjelandslisten, jf. bilag 12. Kødet skal være i overensstemmelse med de til enhver tid af EU fastsatte handelsnormer for fjerkrækød. Kødet skal stamme fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Kød af opdrættet klov- og hovbærende vildt må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 13. Kødet skal stamme fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat.
Kød af opdrættet fuglevildt, bortset fra strudsefugle, må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 14. Kødet skal stamme fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Kød af opdrættede kaniner må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 19. Kødet skal stamme fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Kød af vildtlevende klov- og hovbærende vildt må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 13. Kødet skal stamme fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Kød af vildtlevende fuglevildt, bortset fra strudsefugle, må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 14. Kødet skal stamme fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Kød af vildtlevende harer og kaniner må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 19. Kødet skal stamme fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Kød af vildtlevende landpattedyr (ikke nævnt ovenfor) må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 13. Kødet skal stamme fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Kød af havpattedyr fra Grønland må kun indføres såfremt kødet stammer fra dyr, der er behandlet på en af de af Fødevaredirektoratet autoriserede vildtbehandlingsvirksomheder. Kødet skal være ledsaget af et handelsdokument, som skal være forsynet med de oplysninger, der indgår i sundhedsmærket for varen, samt for frosset kød en klar angivelse af måned og år for indfrysningen. Kødet må ikke samhandles til andre EU-lande eller Norge. KØDVARER Kødprodukter må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 15. Produkterne skal være produceret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat.
Andre produkter af animalsk oprindelse, bortset fra maver, blærer og tarme, må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 15. Produkterne skal være produceret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Rensede, saltede eller tørrede og/eller varmebehandlede maver, blærer og tarme må indføres fra alle tredjelande. Produkterne skal være produceret på EU-godkendte virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Hakket kød og tilberedt kød må kun indføres, når det er dybfrosset i fremstillingsvirksomheden, og når det indføres i dybfrosset stand. Hakket kød og tilberedt kød må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 11 (hakket kød) og bilag 11-14 og 19 (tilberedt kød). Hakket kød og tilberedt kød skal være fremstillet af kød, der stammer fra dyr, der er slagtet, opskåret og/eller oplagret på EU-godkendte virksomheder. Hakket kød og tilberedt kød skal være fremstillet på EU-godkendte virksomheder. Hakket kød skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne hygiejnecertifikat, og af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat for fersk kød, som det hakkede kød er fremstillet af. Tilberedt kød skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne hygiejnecertifikat, og af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat for fersk kød, fersk fjerkrækød eller kød af kaniner, opdrættet vildt eller vildtlevende vildt, som det tilberedte kød er fremstillet af. Sundhedscertifikatet og hygiejnecertifikatet kan sammenskrives til et sundheds- og hygiejnecertifikat. GELATINE M. M. Gelatine må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 19, samt fra Republikken Korea, Malaysia, Pakistan og Taiwan. Gelatine skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat. Råvarer til fremstilling af gelatine skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat. FRØLÅR OG LANDSNEGLE Frølår og landsnegle må kun indføres fra lande på tredjelandlisten, jf. bilag 16. Frølår og landsnegle skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne hygiejnecertifikat. MÆLK AF KØER, FÅR, GEDER OG BØFLER SAMT MÆLKEBASEREDE PRODUKTER FREMSTILLET HERAF Rå mælk, der er beregnet til indsamlingscentraler, standardiseringscentre og behandlings- eller forarbejdningsvirksomheder, må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 17, kolonne A. Den rå mælk skal være produceret på EU-godkendte mejerivirksomheder og være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat.
Varmebehandlet mælk, mælkebaserede produkter fremstillet af varmebehandlet mælk og varmebehandlede mælkebaserede produkter, som har været underkastet en behandling som anført i bilag 17, note B , må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 17, kolonne B. Produkterne skal være produceret på EU-godkendte mejerivirksomheder og være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Varmebehandlet mælk, mælkebaserede produkter fremstillet af varmebehandlet mælk og varmebehandlede mælkebaserede produkter, som har været underkastet en behandling som anført i bilag 17, note C , må kun indføres fra lande jf. bilag 17, kolonne C. Produkterne skal være produceret på EU-godkendte mejerivirksomheder og ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. Produkter af rå mælk til menneskeføde må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 17, kolonne A. Produkterne skal være produceret på EU-godkendte mejerivirksomheder og være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundheds- og hygiejnecertifikat. ÆG OG ÆGPRODUKTER Hønseæg i skal må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 18. Æggene skal være i overensstemmelse med de til enhver tid af EU fastsatte handelsnormer for æg. Hønseæg i skal, der indføres til salg til forbrugeren, skal være i overensstemmelse med de af EU fastsatte hygiejnebetingelser for afsætning af visse ægtyper. Hønseæg i skal skal være ledsaget af et sundheds- og hygiejnecertifikat i overensstemmelse med bilag 22. V armebehandlede ægprodukter, der er fremstillet af æg fra høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs eller vagtler, dog ikke blandinger af forskellige arter må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 19. Produkterne skal være ledsaget af et sundheds- og hygiejnecertifikat i overensstemmelse med bilag 23. HONNING Honning må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 19a. FISK OG FISKEVARER Fisk og fiskevarer, i enhver form, bortset fra levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 20. Fisk eller fiskevarer, der indføres fra tredjelande, som er anført i del I i bilag 20, skal stamme fra virksomheder, fabriksskibe, auktionshaller eller engrosmarkeder, der er omfattet af de i Fællesskabet etablerede godkendelsesordninger, eller fra tredjelandsregistrerede fiskefartøjer, der om bord foretager enten nedkøling med iskølet havvand eller mekanisk kølet havvand eller nedfrysning af fisk eller kogning af rejer eller kogning af bløddyr, og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat.
Fisk og fiskevarer, der indføres fra tredjelande, som anført i del II i bilag 20, skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat. Levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle må kun indføres fra lande på tredjelandslisten, jf. bilag 21. Uanset dette kan musculi adductoris fra andre kammuslinger end dem, der stammer fra akvakultur, hvor organer og gonader er fjernet fuldstændigt, indføres fra samtlige tredjelande. Levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, der indføres fra tredjelande, som er anført i del I i bilag 21, skal stamme fra EU-godkendte produktionsområder og EU-registrerede virksomheder og skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat. Levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, der indføres fra tredjelande, som er anført i del II i bilag 21, samt musculi adductoris fra andre kammuslinger end dem, der stammer fra akvakultur, hvor organer og gonader er fjernet fuldstændigt, skal være ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat.«