Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/1185@2002-12-18/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002 om social pension foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 6 indsættes som kapitel 6 a:
§ 28 a. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese. Tilskuddet ydes til helproteser og helsæt i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre en akryl-protese er mere velegnet. Helbredstillægget omfatter de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet, herunder udgiften til dublikering og rebasering.
Stk. 2 . Til pensionister, der ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelig tandprotese, som alternativt ville være nødvendig.
§ 28 b. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til permanente briller, der afhjælper nær- og langsynethed, herunder bygningsfejl. Kommunen yder desuden helbredstillæg til dækning af udgiften til individuelt fremstillede læsebriller, hvis der er en synsforskel og/eller en bygningsfejl mellem øjnene på 1 dioptri eller derover. Ved briller og læsebriller forstås en standardbrille, hvor der ydes tilskud til stel og henholdsvis enkeltstyrkeglas og bifokale glas.
Stk. 2. Til pensionister, der ønsker progressive glas, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med bifokale glas af tilsvarende styrke. Til pensionister, der ønsker kontaktlinser, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med enkeltstyrkeglas af tilsvarende styrke.
§ 28 c. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til nødvendig og vedvarende fodbehandling Tilskuddet ydes til behandling i form af almindelig fodpleje og egentlig fodbehandling, som pensionisten ikke selv kan varetage, og som ikke er omfattet af sygesikringsloven eller anden lovgivning.
§ 28 d. Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.
§ 28 e. Ved indgåelsen af de prisaftaler, der kan lægges til grund for beregning af helbredstillæg, bør kommunen sikre sig, at aftalen indeholder den nødvendige kapacitet, geografiske nærhed og valgmuligheder. «
2. I § 39 ændres » lovens § 14 a, stk. 1 « til: » lovens § 14 a, stk. 1 og 4 « .
3. I § 46 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. For pensionister, der er omfattet af stk. 1, beregnes helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, i forhold til den faktiske pris på udgiften til tandproteser, briller og fodbehandling. «
4. Efter § 46 indsættes som ny paragraf:
» § 46 a. Til pensionister, der har bopæl i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller i et land, hvormed Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har indgået aftale, og som modtager dansk folkepension, udbetales den supplerende engangsydelse efter ansøgning. Ansøgning indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse.
Stk. 2. Den Sociale Sikringsstyrelse sender oplysning om den supplerende engangsydelse til de folkepensionister, der er nævnt i stk. 1, og træffer afgørelse om og udbetaler den supplerende engangsydelse, når ansøgning og de nødvendige oplysninger foreligger. «
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 2003 med virkning fra 1. januar 2003.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 17. december 2002 Henriette Kjær /Mikael Lynnerup Kristensen