Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/1208@2002-12-18/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af §§ 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 g, stk. 6, 74 h, 74 i, stk. 11, 74 j, stk. 8, 74 k, stk. 5, 74 l, stk. 2 og 5, 74 m, stk. 6 og § 74 n, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, og § 6 i lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet:« 2. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode« til: »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode«. 3. I § 12, stk. 2, 1. punktum, ændres »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode« til: »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode«. 4. § 22, stk. 1, 1. punktum, affattes således: »Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog § 41.« 5. I § 31 ændres »reglerne i bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse« til: »reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.«. 6. I § 33 ændres »reglerne i bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse« til: »reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.«. 7. § 35 affattes således: »§ 35. Feriegodtgørelse, der udbetales som et engangsbeløb i henhold til ferielovens § 30, stk. 1, i perioden med efterløn eller indenfor 3 måneder før overgang til efterløn, skal medføre fradrag i efterlønnen.
Stk. 2. Feriegodtgørelsen medfører fradrag efter det antal feriedage, der er optjent. Der afrundes til hele eller halve feriedage. For hver feriedag, et medlem har optjent, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, ganges med 5/6.
Stk. 3. Hvis feriegodtgørelsen er et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.
Stk. 4. Et medlem, som forud for overgangen til efterløn har været ansat på nedsat tid, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Omregningen sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag med den seneste timeløn, medlemmet havde før overgang til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen.
Stk. 5. For deltidsforsikrede medlemmer skal fradraget efter stk. 4 ske i forhold til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som medlemmets efterlønssats er beregnet på grundlag af.« 8. I § 36, stk. 1, ændres »reglerne i bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse« til: »reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.«. 9. § 41, nr. 13 og 14, affattes således: »13) invaliditetsydelse efter lov om social pension, 14) pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne,«. 10. I § 41 indsættes som nyt nr. 15, 16 og 17: »15) den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension), 16) vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler, og 17) betaling for feriefridage, som ikke holdes.« 11. I § 57, stk. 1, ændres »§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2 og 3«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003. 1)
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 18. december 2002 Jesper Hartvig Pedersen /Jørgen Kappel