Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden\n(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

OphævetVersion 2002-12-18fra 2002-12-18 til 2004-02-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/1209@2002-12-18/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), som er ændret ved bekendtgørelse nr. 592 af 22. juni 2001, foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 75 c, stk. 6 og 16, § 75 f, stk. 2, og § 75 g, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet:«

2. I § 6, stk. 1 og 2, ændres »bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse« til: »bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.«.

3. § 14, stk. 1, affattes således:

»Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag, jf. dog § 25.«

4. § 25, nr. 4, affattes således:

»4) pension efter ægtefælle eller samlever, samt børnepension,«.

5. § 25, nr. 14 og 15 , affattes således:

»14) invaliditetsydelse efter lov om social pension,

15) pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne,«.

6. I § 25 indsættes som nyt nr. 16, 17 og 18:

»16) den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension),

17) vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- og kundeklausuler, og

18) betaling for feriefridage, som ikke holdes.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003. 1)

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 18. december 2002 Jesper Hartvig Pedersen /Jørgen Kappel

Versioner

  1. 2002-12-18 · til 2004-02-26