Bekendtgørelse om beregning af kontanthjælp til personer, der er gift med personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/1234@2003-01-09/da
Indhold
I medfør af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, som ændret ved lov nr. 1037 af 17. december 2002, fastsættes følgende:
§ 1.
Stk. 1. Kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, får alene kontanthjælpen nedsat efter 6 sammenhængende måneder, jf. lovens § 25, stk. 5, med 500 kr., hvis de er gift med en person, der modtager 1) folkepension efter lov om social pension, 2) hjælp efter lovens § 27 svarende til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, 3) førtidspension efter lov om social pension, hjælp efter lovens § 27 a om, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne for optjening, højest kan udgøre et beløb svarende til, hvad der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension og ikke omfattet af bestemmelserne om optjening af pension, eller 5) kontanthjælp beregnet efter bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.
§ 2.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2003.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på udbetaling af kontanthjælp fra 1. juli 2003.
Underskrift 1
Beskæftigelsesministeriet, den 17. december 2002 Claus Hjort Frederiksen /Vibeke Dalbro