Gelex

Bekendtgørelse om opgørelse af aktiveringsperioder i forbindelse med afgivelse af supplerende aktiveringstilbud

OphævetVersion 2002-03-26fra 2002-03-26 til 2025-10-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/153@2002-03-26/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 3, stk. 4, i lov nr. 139 af 25. marts 2002 om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og efter bemyndigelse fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Arbejdsformidlingen kan give visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse tilbud om supplerende aktivering, hvis de ledige ikke kan anses for at have været i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i 75 pct. af aktivperioden.

§ 2.

Stk. 1. Den ledige anses for at have været i tilbud i 75 pct. af aktivperioden, når den ledige har været aktiveret i aktivperioden i 1) 96 uger for ledige, der er overgået til aktivperioden i perioden 1. januar 30. juni 1999, og 2) 106 uger for ledige, der er overgået til aktivperioden i perioden 1. juli 31. december 1999.

§ 3.

Stk. 1. Perioder, hvor ledige på 58 og 59 år har været fritaget for aktivering, jf. § 33, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, nedsætter antallet af de uger efter § 2, hvor den ledige skulle have været aktiveret for at have været i tilbud i 75 pct. af aktivperioden.

Stk. 2. Har den ledige i samme uge været såvel fritaget for aktivering, jf. stk. 1, som aktiveret, nedsætter denne uge dog ikke af antallet af uger efter § 2.

§ 4.

Stk. 1. Perioder med beskæftigelse, ferie, sygdom, barsel og perioder, hvor den ledige af anden grund har været udelukket fra retten til dagpenge, nedsætter ikke antallet af de uger efter § 2, hvor den ledige skulle have været aktiveret for at have været i tilbud i 75 pct. af aktivperioden.

§ 5.

Stk. 1. I opgørelsen af, i hvilket omfang den ledige har været aktiveret, medregnes som hele uger de uger, hvor den ledige helt eller delvist har været aktiveret.

Stk. 2. I perioder med uddannelsesorlov for ledige efter lov om orlov anses den ledige for at have været aktiveret. § 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2002.

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 18. marts 2002 Lars Goldschmidt /Niels Kristoffersen

Versioner

  1. 2002-03-26 · til 2025-10-01