Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/209@2002-04-26/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 482 af 6. juni 1994 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 702 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2001, foretages følgende ændringer:
1. Før § 1 indsættes som overskrift:
2. Efter § 1 indsættes som overskrift:
3. Før § 1 a indsættes overskriften: » Dansk « .
4. § 2 og overskriften hertil affattes således:
§ 2. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.«.
5. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at
1) forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen,
2) forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige,
3) deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere,
4) deltage uforberedt i samtaler om kendte emner,
5) gengive informationer og oplevelser,
6) redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser,
7) læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner,
8) søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner,
9) udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form og
10) afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at
1) udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse sociale omgangsformer,
2) udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt,
3) afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype,
4) anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper,
5) anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder,
6) anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt,
7) anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes,
8) udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone,
9) anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form, og
10) anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at
1) udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen,
2) anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer,
3) vælge lyttestrategier i forhold til en given situation,
4) abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante,
5) vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation,
6) anvende forskellige læsestrategier,
7) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation,
8) anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt,
9) anvende viden om skriveprocessens faser,
10) skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold,
11) vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave og
12) understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.
Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at
1) anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier,
2) perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande,
3) vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier, og
4) anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen.«.
6. § 4 og overskriften hertil affattes således:
§ 4. Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.«.
7. Efter § 4 indsættes:
» § 4 a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området historie i fortid og nutid , der sætter dem i stand til at
1) gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie,
2) sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie,
3) kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald,
4) forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv,
5) udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge, og
6) forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området tid og rum , der sætter dem i stand til at
1) placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område,
2) kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk,
3) gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i, og
4) relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fortolkning og formidling , der sætter dem i stand til at
1) analysere og fortolke historiske fremstillinger,
2) indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil,
3) anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder,
4) sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer,
5) videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb, og
6) forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder.«.
8. § 5 og overskriften hertil affattes således:
§ 5. Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.
Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.«.
9. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og stat , der sætter dem i stand til at
1) beskrive hovedtræk i grundloven som fundament for det danske demokrati,
2) gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne bag dem,
3) diskutere statens rolle i forhold til økonomisk udvikling og politik,
4) gøre rede for staten som rammesætter for borgere, kommuner og amter og
5) forholde sig til den danske stats rolle i det internationale samfund.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og samfund , der sætter dem i stand til at
1) diskutere det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber, herunder relationer mellem kønnene,
2) give eksempler på arbejdsmarkedets udvikling i samspil med produktions- og erhvervsstruktur,
3) gøre rede for de krav, som et dynamisk samfund stiller til udvikling af kompetencer,
4) gøre rede for sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og forbrug og
5) kende til unges forhold i Europa.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og kultur , der sætter dem i stand til at
1) gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker,
2) sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer,
3) forklare baggrunden for nationalisme og
4) kende til og forholde sig til globalisering.
Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og natur , der sætter dem i stand til at
1) forholde sig til naturen som en æstetisk og økonomisk ressource,
2) diskutere og reflektere over økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt og
3) diskutere forestillingen om menneskets ret til naturen.«.
10. Før § 12 indsættes overskriften: »Matematik«.
11. § 13 og overskriften hertil affattes således:
§ 13. Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.
Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.
Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling.«.
12. Efter § 13 indsættes:
» § 13 a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området den nære omverden , der sætter dem i stand til at
1) beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber,
2) beskrive og forklare hverdagsfænomener,
3) kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge,
4) beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne,
5) beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse,
6) anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed, og
7) gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området den fjerne omverden , der sætter dem i stand til at
1) perspektivere de emner og problemområder, som de kender fra det nære, og sætte dem ind i regionale, globale og universale rammer,
2) forholde sig til informationer fra medierne og inddrage dem i deres egen opfattelse af verden,
3) redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden,
4) anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre,
5) beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele,
6) sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet, og
7) anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i menneskets samspil med naturen , der sætter dem i stand til at
1) færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde,
2) beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil,
3) redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen, og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker,
4) kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår og
5) vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.
Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at
1) formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser,
2) planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter,
3) vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven,
4) indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder,
5) søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer og
6) udnytte informationsteknologiens muligheder.«.
13. § 14 og overskriften hertil affattes således:
§ 14. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.
Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.
Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.«.
14. Efter § 14 indsættes:
» § 14 a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i globale mønstre , der sætter dem i stand til at
1) give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge,
2) beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling og
3) give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i naturgrundlaget og dets udnyttelse , der sætter dem i stand til at
1) beskrive det geologiske kredsløb,
2) beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden,
3) beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber, og
4) beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og levevilkår , der sætter dem i stand til at
1) beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold,
2) beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund,
3) give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold og
4) vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget.
Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at
1) gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler,
2) anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng,
3) kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering,
4) foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet og
5) anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse.«.
15. § 15 og overskriften hertil affattes således:
§ 15. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.
Stk. 2. undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.
Stk. 3. Elevernes ansvarlighed over for natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.«.
16. Efter § 15 indsættes:
» § 15 a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området de levende organismer og deres omgivende natur , der sætter dem i stand til at
1) kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser,
2) kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme og
3) redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i miljø og sundhed , der sætter dem i stand til at
1) beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner,
2) kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed,
3) beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling og
4) forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i biologiens anvendelse , der sætter dem i stand til at
1) undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen,
2) forklare forskellige biologiske principper i genteknologi og
3) forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.
Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange, der sætter dem i stand til at
1) søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet,
2) undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed,
3) kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder,
4) genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger og
5) forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold.«.
17. § 16 og overskriften hertil affattes således:
§ 16. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.
Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.«.
18. Efter § 16 indsættes:
» § 16 a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fysikkens og kemiens verden , der sætter dem i stand til at
1) benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser og
2) kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i udvikling i naturvidenskabelig erkendelse , der sætter dem i stand til at
1) kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser,
2) kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling og
3) kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund, der sætter dem i stand til at
1) gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning,
2) beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger,
3) beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet og
4) beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.
Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at
1) identificere og formulere relevante spørgsmål samt opstille enkle hypoteser,
2) planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter og
3) vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.«.
19. § 17 og overskriften hertil affattes således:
§ 17. Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.«.
20. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at
1) forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner,
2) forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner,
3) deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst,
4) læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner,
5) søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner og
6) udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at
1) udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning,
2) udnytte viden om ligheder mellem tysk og dansk og mellem tysk og andre sprog,
3) anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner,
4) anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes,
5) anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes, og
6) anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at
1) vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk,
2) anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger,
3) vælge lyttestrategier i forhold til en given situation,
4) anvende forskellige læsestrategier,
5) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation,
6) anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt,
7) anvende viden om skriveprocessens faser,
8) vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave og
9) understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.
Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at
1) anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier,
2) drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur og
3) anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende.«.
21. § 18 og overskriften hertil affattes således:
§ 18. Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.«.
22. § 18 a affattes således:
» §18 a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at
1) forstå hovedindholdet af talt fransk om centrale emner,
2) forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner,
3) deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst,
4) læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner,
5) søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner og
6) udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.
Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at
1) udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning,
2) udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog,
3) anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner,
4) anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes,
5) anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes, og
6) anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at
1) vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk,
2) anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger,
3) vælge lyttestrategier i forhold til en given situation,
4) anvende forskellige læsestrategier,
5) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation,
6) anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt,
7) anvende viden om skriveprocessens faser,
8) vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave og
9) understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.
Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at
1) anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande og områder i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier,
2) drage sammenligninger mellem fransksproget kultur og egen kultur og
3) anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende.«.
23. Den nuværende § 18 a bliver til § 18 b .
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.
Stk. 2. I bekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2001 ophæves § 2, stk. 2, for de fag, der er nævnt i §§ 3, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 482 af 6. juni 1994.
Stk. 3. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2001 ophæves.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 16. april 2002 Ivan Sørensen Styrelseschef /Lone Basse