Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/42@2002-01-31/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 1228 af 18. december 2000 om grundforløb i erhvervsuddannelserne foretages følgende ændringer:
1. Bilag 4 til bekendtgørelsen affattes som vist i bilaget til denne bekendtgørelse.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. februar 2002.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for elever, der har påbegyndt grundforløbet i den erhvervsfaglige fællesindgang Fra jord til bord hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug den 1. januar 2002 eller derefter.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 23. januar 2002 P.M.V. Ivan Sørensen Styrelseschef /Nina Topp
Bilag 1
Bilag 4
Erhvervsfaglig fællesindgang: Fra jord til bord - hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug Den obligatoriske undervisning i grundforløbet i de uddannelser, der er henført til denne indgang, omfatter i henhold til bekendtgørelsens § 6, stk. 1, grundfag, fælles områdefag og områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb, som angivet i nedenstående skema. Undervisningen i uddannelserne til henholdsvis industrislagter, mejerist, tarmrenser og veterinærsygeplejerske omfatter dog kun grundfag og områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb. Grundfag kan træde i stedet for områdefag, jf. § 24, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven. Undervisningen i grundfag varer i alt 5 uger og er fælles for alle uddannelser i indgangen. Undervisningen i fælles områdefag i de uddannelser, hvori disse fag indgår, omfatter i alt 10 ugers undervisning, der er særlig for grupper af uddannelser (uddannelsesfamilier) i indgangen, jf. nedenfor. Undervisningen i områdefag, der er særlige for de enkelte hovedforløb, jf. de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, varer i alt 5 uger. Undervisningen i disse fag er fælles for uddannelserne til henholdsvis gastronom, hotel- og fritidsassistent, receptionist og tjener. Uddannelserne er grupperet i uddannelsesfamilier på følgende måde: Uddannelsesfamilie 1: Køkken, hotel og levnedsmiddel 1) Bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent, 2) Detailslagter, 3) Gastronom, 4) Hotel- og fritidsassistent, 5) Køkkenassistent, 6) Receptionist og 7) Tjener. Uddannelsesfamilie 2: Jordbrug 1) Anlægsgartner, 2) Dyrepasser, 3) Landbrugsuddannelsen, 4) Produktionsgartner, 5) Skov- og landsskabsfagtekniker og 6) Væksthusgartner. Enkeltstående uddannelser 1) Industrislagter, 2) Mejerist, 3) Tarmrenser og 4) Veterinærsygeplejerske. Uddannelser og fag i den erhvervsfaglige fællesindgang: Fra jord til bord - hotel, køkken og levnedsmiddel og jordbrug Uddannelser, der er henført til indgangen i henhold til uddannelsesbekendtgørelserne Grundfag 5 uger Fælles områdefag 10 uger Fælles områdefag 10 uger Områdefag, der er særlige for de enkelte hovedforløb 5 uger 1) Førstehjælp og brand 2) Informationsteknologi 3) Miljø 4) Samfundsfag, F 5) Sundhed 1) Fremmedsprog, engelsk, F 2) Hygiejne 3) Madkultur 4) Produktionsteknik 5) Salg, gæste- og kundebetjening 6) Varekendskab 1) Biologi, F 2) Fagmetodik 3) Jord, vand og næring 4) Kulturetablering og -vedligeholdelse 5) Maskiner, redskaber og teknik 6) Plantekendskab Uddannelsesfamilie 1: Køkken, hotel og levnedsmiddel Bager, konditor, chokolade- og konfektureassistent x x *) Detailslagter x x *) Gastronom x x *) Hotel- og fritidsassistent x x *) Køkkenassistent x x *) Receptionist x x *) Tjener x x *) Uddannelsesfamilie 2: Jordbrug Anlægsgartner x x *) Dyrepasser x x *) Landbrugsuddannelsen x x *) Produktionsgartner x x *) Skov- og landskabsfagtekniker x x *)
Væksthusgartner x x *) Enkeltstående uddannelser Industrislagter x *) Mejerist x *) Tarmrenser x *) Veterinærsygeplejerske x *) *) Jf. uddannelsesbekendtgørelsen Undervisningen skal gennem hele forløbet tilrettelægges i samarbejde med eleverne, der gennem praktisk og teoretisk arbejde skal have mulighed for at opnå forståelse af betydningen af medansvar for egen læring. Eleverne skal i grundforløbet arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre. De skal møde relevante personligt og fagligt udviklende emner og problemstillinger, ligesom de skal lære at vurdere, om arbejdsprocesser og -resultater lever op til kvalitetskravene. Undervisningen skal tilrettelægges således, at den understøtter elevernes personlige udvikling i henhold til målene for personlige kvalifikationer, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Desuden skal eleverne gennem grundforløbet udvikle forståelse af miljømæssige forhold mv., jf. § 1, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen. Områdefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer: De tre niveauer Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Fagenes mål og indhold Grundfag Undervisningen i grundforløbet omfatter følgende grundfag med det angivne niveau og vejledende uddannelsestid, jf. grundfagsbekendtgørelsen: 1) Førstehjælp og brand, 0,5 uge. 2) Informationsteknologi, uden for niveau, 1,0 uge. 3) Miljø, 1,0 uge. 4) Samfundsfag, F, 1,5 uge. 5) Sundhed, 1,0 uge. Fælles områdefag
Uddannelsesfamilie 1: Undervisningen omfatter følgende grundfag, der træder i stedet for fælles områdefag, med det angivne niveau og vejledende uddannelsestid, jf. grundfagsbekendtgørelsen: 1) Fremmedsprog, engelsk, F, 2,0 uger *) . 2) Hygiejne , 1,0 uge. *) Faget fortsættes i uddannelserne til henholdsvis detailslagter, gastronom, hotel- og fritidsassistent og tjener til niveau F i grundforløbet i de områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb. I uddannelserne til henholdsvis bager, konditor, chokolade- og konfektureassistent og køkkenassistent fortsættes til niveau F i hovedforløbet. Desuden omfatter undervisningen følgende fælles områdefag: 1) Madkultur Niveau Begynder Varighed 0,5 uge Mål og indhold Eleven kan sætte produktionen af levnedsmidler og måltider samt ydelse af gæste- og kundebetjening i forhold til dansk og international tradition og udvikling. 2) Produktionsteknik Niveau Begynder Varighed 4,0 uger Mål og indhold Eleven kan planlægge og gennemføre fremstilling af produkter eller serviceydelser. Eleven kan vurdere en produktion eller serviceydelse i forhold til kvalitet, økonomi, tid og mulige materialer. Eleven kan vurdere en produktion eller serviceydelse i forhold til miljø og økologi. Eleven kan relatere en produktion eller serviceydelse til kundeønsker og -baggrund. Eleven kan anvende de gældende regler om hygiejne i forbindelse med en produktion eller serviceydelse. Eleven kan på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde anvende relevant værktøj og maskiner i forbindelse med fremstilling af produkter eller serviceydelser. Eleven kan dokumentere planlægning af eget arbejde og vurdere kvalitet i forhold til arbejdsresultat, metode og proces. Eleven har kendskab til arbejdsteknikker og kvalitetskontrol. 3) Salg, gæste- og kundebetjening Niveau Begynder Varighed 1,5 uge Mål og indhold Eleven kan betjene kunder i forskellige service- og salgssituationer. Eleven kan foretage almindelig distribution, anretning og servering. Eleven kan klargøre og yde gæstebetjening forbindelse med enkle serviceydelser og serveringsformer. Eleven kan foretage enkel kalkulation og markedsføring. 4) Varekendskab Niveau Begynder Varighed 2,0 uger Mål og indhold Eleven kan indhente oplysninger og informationer om relevante varer eller produkter. Eleven kan vurdere branchens råvarers oprindelse, kvalitet, pris, klargøring og opbevaring. Eleven kan vurdere hel- og halvfabrikatas oprindelse, kvalitet, pris, klargøring og opbevaring. Eleven kan vurdere anvendelsen af levnedsmidler i forhold til måltidets art. Uddannelsesfamilie 2: Undervisningen omfatter følgende grundfag, der træder i stedet for områdefag, med det angivne niveau og vejledende uddannelsestid, jf. grundfagsbekendtgørelsen: Biologi, F , 2,0 uger. Desuden omfatter undervisningen følgende fælles områdefag: 1) Fagmetodik Niveau Begynder Varighed 2,2 uger
Mål og indhold Eleven kan alene og i samarbejde med andre udføre enkle arbejdsfunktioner, der er knyttet til en jordbrugsbedrift, og efter instruktion udføre disse sikkerhedsmæssigt og ergonomisk forsvarligt. Eleven har kendskab til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og dets indflydelse på hverdagen på en arbejdsplads. Faget skal ikke bedømmes særskilt. 2) Jord, vand og næring Niveau Begynder Varighed 1,3 uge Mål og indhold Eleven har forståelse af sammenhængen mellem plantevækst og de kemiske, fysiske og biologiske forhold i jorden. Eleven kan overordnet redegøre for forskellige jordbundstyper/vækstmedier og deres egenskaber. Eleven kan redegøre for vandets kredsløb og de faktorer, der påvirker planternes vandbehov og vandoptagelse. Eleven kan redegøre for pH-værdiens betydning for dyrkning og opnå kendeskab til indvirkning på pH-værdi ved gødskning og kalkning. Eleven kan redegøre for de nødvendige næringsstoffer og for virkning af overskud og underskud af den samlede gødningstilførsel. Eleven har kendskab til almindeligt anvendte natur-og handelsgødninger og skal ved hjælp af bilagsmateriale kunne redegøre for gødningernes næringsindhold, egenskaber, anvendelsesområder, opbevaring og håndtering. Eleven har kendskab til formålet med grundanalyser. Eleven har kendskab til sammenhængen mellem jordbundsforholdene og planternes næringsstofoptagelse. Eleven har kendskab til kvælstoffets kredsløb i forhold til jordbrugserhvervet og miljøet. Eleven kan foretage enkle gødningsberegninger. Eleven kan udtage prøver til grundananlyse. 3) Kulturetablering og -vedligeholdelse Niveau Begynder Varighed 1,3 uge Mål og indhold Eleven udviser ansvarsbevidsthed, miljøbevidsthed og kvalitetsbevidsthed i det praktiske arbejde. Eleven udviser initiativ og fleksibilitet i arbejdsprocessen. Eleven har kendskab til jordbundens/dyrkningsmediers elementære egenskaber, herunder påvirkning af strukturen. Eleven kan redegøre for etablering, elementær pasning og vedligeholdelse af en given kultur. Eleven kan redegøre for almindelige kulturplanters formeringsmetoder, med eksempler på generativ og vegetativ formering. Eleven kan redegøre for det samlede kulturforløb for de kulturer, der arbejdes med. Eleven kan anvende relevante maskiner og redskaber sikkerhedsmæssigt og ergonomisk forsvarligt. Eleven kan udføre etablering, elementær pasning og vedligeholdelse af en given kultur. Eleven kan udføre elementær jordbehandling før og efter etablering af en given kultur. 4) Maskiner, redskaber og teknik Niveau Begynder Varighed 2,2 uger
Mål og indhold Eleven udviser sikkerhed og ansvarlighed ved brug af jordbrugsmaskiner og redskaber, herunder personlig sikkerhed, ergonomisk forsvarlig anvendelse og teknisk ansvarlig anvendelse samt udviser miljøhensyn. Eleven udviser ansvars-, miljø- og kvalitetsbevidsthed i det praktiske arbejde samt initiativ og fleksibilitet i arbejdsprocessen. Eleven kan udføre daglig kontrol og vedligeholdelse af maskiner og motordrevne redskaber knyttet til en jordbrugsbedrift. Eleven kan anvende relevante motorkøretøjer sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Eleven har kendskab til almindeligt forekommende redskaber og skal i samarbejde med andre kunne kontrollere, vedligeholde og anvende disse fagligt, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk forsvarligt. Eleven har kendskab til grundlæggende motorlære. Eleven har kendskab til grundlæggende tekniske installationer i en jordbrugsbedrift og skal i samarbejde med andre kunne udføre simpel betjening. 5) Plantekendskab Niveau Begynder Varighed 1,0 uge Mål og indhold Eleven har fået kendskab til planterigets mangfoldighed. Eleven har udviklet den bevidste brug af sine sanser. Eleven kan redegøre for anvendelsesmuligheder for udvalgte planter og for eksempler på gruppering af planter. Eleven har kendskab til eksempler på planters økologi og kulturhistorie samt udvalgte kulturplanter. Eleven kan undersøge og bestemme planter. Områdefag, der er særlige for de enkelte hovedforløb Jf. de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.