Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler

OphævetVersion 2002-06-27fra 2002-06-27 til 2002-09-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/481@2002-06-27/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 141 af 25. februar 2000 om opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »7,50 kr. pr. måned« til: »5,00 kr. pr. måned«.

2. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Der ydes endvidere efter anmodning en godtgørelse til politi og kommuner, som efter retmæssig fjernelse eller konfiskation indleverer en udtjent bil omfattet af § 2 i lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler til affaldshåndtering.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. I § 8, stk. 1, ændres »miljø- og energiministeren« til: »miljøministeren«.

4. I § 8 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

» Stk. 3. For biler, der er afleveret til affaldsbehandling af politi eller kommuner udgøres anmodningen af skrotningsattesten forsynet med politiets eller kommunens underskrift. Anmodningen vedlægges motorkontorets kvittering for afmeldingen eller tilsvarende dokumentation fra politiet.«

5. I § 9, stk. 1, ændres »1.500 kr.« til: »1.750 kr.«.

6. Efter § 11 indsættes i kapitel 2 :

» § 11 a. Såfremt en kommunes udgifter til fjernelse, opbevaring og indlevering af bilen til affaldsbehandling er mindre end godtgørelsen, tilfalder overskuddet kommunen.

Stk. 2. Ejeren af en bil har dog i op til 1 år fra udbetalingsdatoen krav på udbetaling af et eventuelt overskud fra kommunen.«

7. § 16 affattes således:

»For biler afmeldt i perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2002 udgør godtgørelsen, jf. § 9, 1.500 kr.«

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002, § 1 nr. 1 dog først den 1. oktober 2002.

Underskrift 1

Miljøministeriet, den 19. juni 2002 Hans Chr. Schmidt /Helge Andreasen

Versioner

  1. 2002-06-27 · til 2002-09-26