Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/491@2002-06-27/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
»I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.«
2. § 4, stk. 2, ophæves.
3. § 18, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
4. § 21, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. I virksomheder, der er omfattet af pligten til tilslutning til bedriftssundhedstjeneste, skal arbejdsgiveren sikre, at samarbejdet med bedriftssundhedstjenesten kan finde sted, herunder at der udarbejdes en opgaveplan, jf. bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste.«
5. § 35, stk. 5 og 6, affattes således:
» Stk. 5. Sikkerhedsudvalget eller hovedsikkerhedsudvalget skal sørge for udarbejdelse af en plan over sikkerhedsorganisationens opbygning med oplysning om, hvem der er medlemmer af udvalget (udvalgene) og sikkerhedsgrupperne, og sørge for, at de ansatte i virksomheden gøres bekendt hermed.
Stk. 6. Sikkerhedsudvalget skal samarbejde med bedriftssundhedstjenesten samt løbende orientere denne på fælles områder i overensstemmelse med den fastlagte opgaveplan for bedriftssundhedstjenesten, jf. § 21, stk. 4.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.
Stk. 2. Sikkerhedsrepræsentanter, der er valgt før bekendtgørelsens ikrafttræden, fortsætter valgperioden ud, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på sikkerhedsrepræsentanter, der er valgt i virksomheder med under 10 ansatte.
Stk. 4. Tvivlsspørgsmål om retsstillingen for de i stk. 2 og 3 nævnte sikkerhedsrepræsentanter afgøres ved fagretlig behandling, jf. lov om Arbejdsretten.
Underskrift 1
Beskæftigelsesministeriet, den 20. juni 2002 Claus Hjort Frederiksen /Morten Bergulf