Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/504@2002-06-27/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 304 af 10. maj 1993 om tinglysning i bilbogen, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 102 af 9. februar 2000, foretages følgende ændringer:
1. § 13, 2. pkt., affattes således:
»Endvidere skal afgift samt anmelderens navn, adresse og telefonnummer være angivet ved påtegningens begyndelse.«
2. § 24, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Telefoniske forespørgsler om oplysninger i bilbogen besvares ved henvendelse til retten i Århus, telefonnummer 86 12 91 45, på hverdage, hvor kontoret er åbent, i tiden kl. 11-14.«
3. § 26 affattes således:
»§ 26. Ansøgning om tilladelse i medfør af tinglysningslovens § 50 c, stk. 3, til at etablere ekstern terminaladgang til oplysningerne i bilbogen indgives til retten i Århus.
Stk. 2. Oplysninger videregives ved ekstern terminaladgang på hverdage, hvor bilbogens kontor er åbent, i tiden kl. 8-24 og på andre dage i tiden kl. 10-22. Anmodningen skal indeholde oplysning som nævnt i § 23, stk. 2, eller oplysning om det pågældende køretøjs registreringsnummer.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 21. juni 2002 Lene Espersen /Henrik Øe