Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov nr. 1302 af 20. december 2000 om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler og fastsættelse af 1. registreringsdato for miljøvenlige lastbiler, der kan få tilskud
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/521@2002-06-27/da
Indhold
I medfør af § 1, § 4, stk. 3, og § 7, i lov nr. 1302 af 20. december 2000 om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler, som ændret ved lov nr. 293 af 15. maj 2002 fastsættes følgende:
§ 1.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2002. Tilskudsmodtagere
§ 2.
Stk. 1. Tilskuddet udbetales til brugere af lastbiler, der er registreret her i landet og 1. gang her eller i udlandet fra og med den 15. november 2000 til og med den 30. september 2001, og som mindst overholder de grænseværdier, der fremgår af bilag I, punkt 6.2.1., linje A i tabel 1 til Rådets direktiv nr. 88/77/EØF, som ændret ved direktiv 1999/96/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer.
Stk. 2. Tilskuddet udbetales af de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Der udbetales kun ét tilskud pr. lastbil omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Tilskuddet udbetales til den, der den 19. juli 2002 var registret bruger af lastbilen. Tilbagebetaling af tilskud
§ 3.
Stk. 1. Brugere af køretøjer, for hvilke der er udbetalt tilskud, skal tilbagebetale tilskuddet, hvis køretøjet har været i aktivt brug i mindre end 6 måneder under registrering i Danmark i en periode på 12 måneder efter første registrering i Danmark.
Stk. 2. Personer, selskaber og lignende, der modtager tilskud vedrørende lastbiler, som de på tidspunktet for modtagelsen af tilskud ikke længere har rådighed over, skal tilbagebetale tilskuddet til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Tilbagebetalingen sker til de lokale statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Tilbagebetalte tilskud efter stk. 2 udbetales til den nye bruger. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2002.
Underskrift 1
Skatteministeriet, den 25. juni 2002 Svend Erik Hovmand /K. Aasberg Karlsen