Gelex

Bekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen)

OphævetVersion 2002-07-16fra 2002-07-16 til 2008-03-04
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/573@2002-07-16/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Fælles regler
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  3. Kapitel 2 Indelåsning af indsatte i visse tidsrum af døgnet
    1. § 4.
    2. § 5.
  4. Kapitel 3 Aflåsning ved indsattes fravær fra eget opholdsrum
    1. § 6.
    2. § 7.
    3. § 8.
  5. Kapitel 4
  6. Fællesskab i fællesskabsrum m.v.
    1. § 9.
    2. § 10.
    3. § 11.
    4. § 12.
    5. § 13.
    6. § 14.
    7. § 15.
    8. § 16.
    9. § 17.
    10. § 18.
  7. Kapitel 5 Kompetence
    1. § 19.
  8. Kapitel 6 Ikrafttræden
    1. § 20.
  9. Underskrift 1

I medfør af § 33, stk. 5, og § 105, stk. 2, i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 14. september 2001, fastsættes:

Kapitel 1 Fælles regler

§ 1.

Stk. 1. Indsatte har adgang til fællesskab med andre indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 33.

Stk. 2. Straffuldbyrdelseslovens § 33 og denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, der ikke er isolerede efter rettens bestemmelse.

§ 2.

Stk. 1. Fængslets eller arresthusets leder fastsætter under hensyn til forholdene i den enkelte institution regler om gennemførelsen af indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte. Der kan herunder fastsættes regler om aflåsning af opholdsrum, afdelinger og fællesrum, arbejds- og undervisningslokaler m.v., samt om adgang til besøg, brevveksling og telefonsamtaler mellem de indsatte i institutionen. Midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet i ekstraordinære situationer

§ 3.

Stk. 1. Når helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan fællesskabet i institutionen eller i dele af denne midlertidigt begrænses eller ophæves.

Stk. 2. En afgørelse om midlertidig begrænsning af fællesskabet efter stk. 1 må ikke have et omfang eller udstrækning, der er mere vidtgående end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør.

Stk. 3. Institutionen skal så hurtigt som muligt underrette Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om afgørelser efter § 3, stk. 1. Institutionen skal endvidere dagligt underrette direktoratet, så længe en sådan afgørelse opretholdes.

Kapitel 2 Indelåsning af indsatte i visse tidsrum af døgnet

§ 4.

Stk. 1. I lukkede fængsler kan institutionen låse indsattes egne opholdsrum i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 08.00.

Stk. 2. I arresthuse (Københavns Fængsler) kan institutionen låse indsattes egne opholdsrum hele døgnet, jf. dog §§ 9-18.

§ 5.

Stk. 1. I åbne fængsler kan institutionen låse indsattes egne opholdsrum mellem kl. 21.00 og kl. 8.00, hvis det ud fra de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i den enkelte institution findes hensigtsmæssigt og forsvarligt.

Stk. 2. Hvis et åbent fængsel etablerer en ordning med indelåsning efter stk. 1, skal fængslet afgive indberetning til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, herom.

Kapitel 3 Aflåsning ved indsattes fravær fra eget opholdsrum

§ 6.

Stk. 1. Indsatte i arresthusene (Københavns Fængsler) kan ved fravær fra eget opholdsrum forlange dette aflåst ved institutionens foranstaltning.

Stk. 2. Øvrige indsatte, der har adgang til fællesskab med andre indsatte, skal, i det omfang det er praktisk muligt, have adgang til at aflåse eget opholdsrum.

Stk. 3. Institutionen skal i alle tilfælde have mulighed for at skaffe sig adgang til aflåste opholdsrum.

§ 7.

Stk. 1. Institutionen skal aflåse indsattes eget opholdsrum, hvis den indsatte er fraværende på grund af udelukkelse fra fællesskab, anbringelse i forhørs-, straf- eller sikringscelle, eller hvis det er nødvendigt i forbindelse med en undersøgelse af opholdsrummet eller i forbindelse med magtanvendelse. Institutionen kan desuden aflåse indsattes egne opholdsrum, hvis det i andre særlige tilfælde er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

§ 8.

Stk. 1. I celler med mere end en indsat skal aflåsning efter § 6, stk. 1, og § 7 kun ske, hvis alle indsatte har forladt cellen.

Kapitel 4

Fællesskab i fællesskabsrum m.v.

§ 9.

Stk. 1. I det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal arresthuset indrette fællesskabsrum m.v., hvor indsatte kan have fællesskab.

§ 10.

Stk. 1. Hvis der i arresthuset er etableret fællesskabsrum eller er etableret mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer og lignende, kan indsatte få adgang hertil i fritiden i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

§ 11.

Stk. 1. Hvis der i arresthuset er etableret fællesrum, hvor indsatte beskæftiges ved arbejde eller undervisning, kan indsatte få adgang hertil i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

§ 12.

Stk. 1. Arresthuset skal, i det omfang det under hensyn til forholdene i den enkelte institution er muligt, tilrettelægge fritidstilbud, hvor flere indsatte har mulighed for at deltage i fællesskab.

§ 13.

Stk. 1. Fællesskab efter §§ 10-12 skal ske under tilsyn eller eventuelt overværelse af personale, i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder risikoen for overgreb mod medindsatte, tilsiger det.

Stk. 2. Gårdtur efter straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 3, og bekendtgørelse om ophold i varetægt, § 16, skal afholdes under overværelse af personale.

§ 14.

Stk. 1. Forinden der gives en indsat tilladelse til fællesskab efter §§ 10-12, skal personalet vurdere, hvorvidt dette under hensyn til forholdene i institutionen er ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Cellefællesskab

§ 15.

Stk. 1. Hvis den indsatte ikke har fællesskab efter § 10, skal den indsatte have adgang til cellefællesskab (styret fællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum) i fritiden. Det er en forudsætning, at der er en medindsat, der ønsker cellefællesskab med den pågældende. Hvis det findes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan cellefællesskab mellem flere end to indsatte undtagelsesvis tillades.

Stk. 2. Cellefællesskab mellem to eller flere bestemte indsatte efter stk. 1 forudsætter tilladelse fra personalet.

Stk. 3. En indsat kan kun udelukkes fra cellefællesskab, hvis enten betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 63 om udelukkelse fra fællesskab er opfyldt, eller den indsatte har fællesskab efter § 10. Lokale retningslinier

§ 16.

Stk. 1. Arresthusets leder fastsætter under hensyn til forholdene i den enkelte institution retningslinier for, hvor mange indsatte, der ad gangen må deltage i fællesskab efter §§ 10-12 og gårdtur, jf. straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 3 og bekendtgørelse om ophold i varetægt § 16.

§ 17.

Stk. 1. De regler, som arresthusets leder fastsætter efter § 2, skal indeholde bestemmelser om, i hvilket tidsrum de indsatte har adgang til fællesskab efter §§ 10-11 og § 15. Der skal være adgang til fællesskab i fritiden efter enten § 10 eller § 15 mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere. Såfremt ganske særlige ordens- og sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende, kan varigheden af fællesskab i fritiden efter § 10 eller § 15 være mindre end to timer.

§ 18.

Stk. 1. Regler, som nævnt i §§ 16-17, skal indsendes til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen og fremgå af arresthusets husorden.

Stk. 2. Hvis arresthusets leder i medfør af regler, som er indsendt til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. stk. 1, fastsætter generelle begrænsninger af de indsattes adgang til fællesskab, og disse begrænsninger opretholdes i mere end 3 måneder, skal arresthuset afgive indberetning til direktoratet herom. Hvis der er tale om en situation, som nævnt i § 3, skal indberetning ske efter § 3, stk. 3.

Kapitel 5 Kompetence

§ 19.

Stk. 1. Afgørelser efter denne bekendtgørelse træffes af institutionen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser efter § 3, stk. 1, træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. Såfremt afgørelsen ikke er truffet af institutionens leder, skal denne underrettes så hurtigt som muligt.

Kapitel 6 Ikrafttræden

§ 20.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 368 af 17. maj 2001 om indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 5. juli 2002 Lene Espersen /William Rentzmann

Versioner

  1. 2002-07-16 · til 2008-03-04