Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ansøgning og udbetaling af statstilskud til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/589@2002-07-18/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 91 af 19. februar 2002 om ansøgning og udbetaling af statstilskud til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat m.v. foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 20 i lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat, som ændret ved lov nr. 436 af 10. juni 2002, fastsættes:«
2. Overskriften til § 13 og de efterfølgende bestemmelser affattes således:
3. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. De oplysninger om afgiftsbeløb for 2001 og 2002, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give til Arbejdstilsynet, indhentes manuelt af Arbejdstilsynet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med behandling af virksomhedens tilskudsansøgning.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dog beslutte, at de i stk. 1 nævnte oplysninger i stedet skal gives elektronisk.«
4. Efter § 16 indsættes:
»§ 17. Tilskud efter § 2 ydes sidste gang for 2002.Virksomheder, som har fået et arbejdsmiljøcertifikat inden den 1. juli 2003, kan få tilskud til virksomhedens udgifter til arbejdsmiljøafgift, jf. § 2, jf. §§ 14 og 16, i 2001 og 2002.
Stk. 2. Tilskud til virksomhedens udgifter til inspektion eller certificering, jf. § 4, ydes for certifikat, der er udstedt inden den 1. juli 2003.
Stk. 3. Ansøgning om tilskud efter stk. 1 og 2 skal være fremsendt til Arbejdstilsynet senest den 1. september 2003.«
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 91 af 19. februar 2002, som ændret ved nærværende bekendtgørelse, ophæves den 31. december 2004.
Underskrift 1
Beskæftigelsesministeriet, den 10. juli 2002 Claus Hjort Frederiksen /Morten Bergulf