Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/609@2002-07-25/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 1
   2. § 2.
   3. § 3.
   4. § 4.
   5. § 5.
   6. § 6.
   7. § 7.
   8. § 9.
   9. § 10.
   10. § 11.
   11. § 12.
   12. § 13.
   13. § 14.
   14. § 15.
   15. § 16.
   16. § 17.
   17. § 18.
   18. § 19.
   19. § 20.
   20. § 21.
   21. § 22.
   22. § 23.
   23. § 24.
   24. § 25.
   25. § 26.
   26. § 27.
   27. § 28.
   28. § 29.
   29. § 30.
   30. § 31.
   31. § 32.
   32. § 33.
   33. § 34.
   34. § 35.
3. Underskrift 1
4. Bilag 1
5. Bilag 2
6. Bilag 3
7. Bilag 4
8. Bilag 5
9. Bilag 6
10. Bilag 7
11. Bilag 8
12. Bilag 9

I medfør af § 2, stk. 10 og 11, § 6, stk. 3 og 4, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 5 og 6, § 11 a, stk. 2 § 12, stk. 1 og stk. 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 17, § 18, stk. 2 og 3, § 21, stk. 6, § 22, stk. 3, § 24, § 24 a, § 26, § 29, stk. 3 og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 2. juli 2002 samt efter bemyndigelse og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

§ 1

Stk. 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en momspligtig årlig omsætning på mere end 20.000 kr.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.

Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2.

Stk. 1. Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.

Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder, jf. lovens § 2, skal anmeldes til registeret senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2002/2003.

Stk. 3. Anmeldelse til registeret for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 5, skal ske senest 31. juli, for at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. Direktoratet kan i særlig tilfælde fravige fristen. Hvis virksomheden er nyetableret i perioden fra den 1. august 2002 til den 31. juli 2003, kan anmeldelse dog ske efter den 31. juli 2002 med virkning for hele planperioden 2002/2003.

Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 8. Forarbejdningsanlæg

§ 3.

Stk. 1. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 4.

Stk. 1. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg. Anlæg, der er i drift den 1. august 2002, skal anmeldes senest den 1. oktober 2002. Nyetablerede anlæg skal anmeldes senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om SE-nr, navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og kapacitet. Gødskning

§ 5.

Stk. 1. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.

Stk. 2. For planperioden 2002/2003 udgør hele landet ét klimaområde. Kvælstofnormen for vinterhvede er fastsat regionsvis.

Stk. 3. En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 4. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med det i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstoftillæg til dyrkning af hvede til brødfremstilling (brødhvedetillæg), hvis karvene for tildeling af tillægget er opfyldt og tilsagn om tillæg er meddelt, jf. §§ 6-8.

Stk. 5. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.

Stk. 6. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

§ 6.

Stk. 1. Brødhvedetillæg, jf. § 5, stk. 4, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af, 1) at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2001 og 2002) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,0 %, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 78,0 kg, dog for høsten 2002 et proteinindhold på mindst 11,5 %, 2) at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2003) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og 3) at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 6.

Stk. 2. Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.

Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om 1) navn, adresse og SE-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling, 2) navn, adresse og SE-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling, 3) kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter, 4) den planperiode kontrakten omfatter, og 5) kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved dateret underskrift.

Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 7.

Stk. 1. Tildeling af brødhvedetillæg til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 6 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed . § 8. Ansøgning om brødhvedetillæg skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landbrugets Rådgivningscenter eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2002. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 6, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.

Stk. 2. Ansøgning om brødhvedetillæg i planperioden 2002/2003 modtages på hverdage fra den 7. august 2002 til den 1. marts 2003. Ansøgninger modtaget inden den 7. august 2002 betragtes som modtaget den 7. august 2002. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.

Stk. 3. Såfremt der allerede den 7. august 2002 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne øvrigt opfylder betingelserne i § 6, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.

Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

§ 9.

Stk. 1. Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 2. Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Stk. 3. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.

§ 10.

Stk. 1. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 10. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation for planperioderne 1998/1999 til 2001/2002. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.

Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 11.

Stk. 1. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.

§ 12.

Stk. 1. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 13.

Stk. 1. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.

Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien » Andre dyrearter eller staldsystemer « i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 14.

Stk. 1. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter 1. maj i forrige planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsfaktorer.

Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.

Stk. 4. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer omfattet af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan trækkes fra den producerede mængde kvælstof. Dette gælder, når der efter nævnte bekendtgørelse er fastsat bestemmelser om, at der må tilføres et bestemt niveau kvælstof ud over den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på de pågældende arealer.

§ 15.

Stk. 1. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg med gødningstypen fast gødning, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og i anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. For blandinger, hvori indgår forarbejdet husdyrgødning, opgøres lagrene separat for husdyrgødning og for forarbejdet husdyrgødning.

§ 16.

Stk. 1. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 19, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.

§ 17.

Stk. 1. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 18, stk. 1 og § 19, stk. 4 og 5 samt lovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.

Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.

§ 18.

Stk. 1. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) svinegylle: 75 pct. 2) kvæggylle: 70 pct. 3) dybstrøelse: 45 pct. 4) anden husdyrgødning: 65 pct.

Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter fastsættes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 17.

Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.

Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 19.

Stk. 1. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 16, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. For urea og for lagerfaste pelleterede organiske gødninger, der er udviklet til gødskning i gartnerier, skal der dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 20, stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) spildevandsslam: 45 pct. 2) komposteret husholdningsaffald: 20 pct. 3) kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 4) pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct. 5) urea: 100 pct.

Stk. 5. For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 40 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og stk. 5, 1. pkt.

Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 20.

Stk. 1. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof. Overdragelse

§ 21.

Stk. 1. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg. kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 5.

Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 27, stk. 3.

Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 22.

Stk. 1. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af : 1) virksomhedens total primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, 2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, 3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og 4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelses tidspunktet.

Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2.

Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af : 1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, 2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og 3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 23.

Stk. 1. Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser. Plantedække

§ 24.

Stk. 1. Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1, nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper.

Stk. 2. Arealet med efterafgrøder som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2 (efterafgrødegrundarealet). Undtaget herfra er dog virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha samt virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter eller 1-årigt braklagte arealer.

Stk. 3. Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder mindst udgør 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder.

Stk. 5. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelserne i stk. 1- 4. Planlægnings- og regnskabskrav

§ 25.

Stk. 1. Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.

Stk. 2. Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan skemaerne skal dateres og ajourføres af programmerne.

Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, jf. lovens § 11, stk. 4 skal indeholde skriftlig bekræftelse på disse overførsler, med oplysninger om: 1) modtagerens navn, adresse og SE-nr., 2) det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til, og 3) det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 18, stk. 1.

Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning skal indeholde modtagerens daterede skriftlig bekræftelse på de i stk. 3 anførte oplysninger, jf. dog stk. 5, samt for hvert gødningsprodukt oplysninger om andelen, jf. § 18, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 gælder dog ikke for leverancer til biogas- og fællesanlæg. Stk .6. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om: 1) det totale indhold af kvælstof, 2) det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og 3) oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 26.

Stk. 1. For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.

Stk. 2. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk. 1, og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.

Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 24, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts. Gødningsleverandører

§ 27.

Stk. 1. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved SE-nummer, navn og adresse, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder skal indberetningen indeholde oplysninger om det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat til den enkelte virksomhed. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om SE-nummer, navn og adresse på den virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 21, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.

Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1-2, skal den mængde, der anvendes til foder, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 28.

Stk. 1. Virksomheder registreret efter lovens § 2, og andre virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der sælger eller afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning, og biogas- og fællesanlæg, der sælger eller afgiver afgasset biomasse, samt forarbejdningsanlæg, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober indberette til Plantedirektoratet, hvem, der er afsat gødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, identificeret ved SE-nummer, navn og adresse, der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdygødning til andre virksomheder og andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 2 . Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. november. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registeret efter lovens § 2, identificeret ved SE-nummer, navn og adresse, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre virksomheder og andre skal indberetningen alene indeholde oplysninger om typen af og mængden af den gødning, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

Stk. 3. Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem trediemand. Indberetningen skal ske hvert år senest 1. november. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning der er modtaget.

§ 29.

Stk. 1. Indberetningen af de i § 27, stk. 1-3, og § 28, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Direktoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres. Nyregistrerede virksomheder

§ 30.

Stk. 1. For virksomheder, der ikke i planperioden 2001/2002 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 690 af 17. juli 2001 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2001/2002, gælder: 1) at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2002 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2002. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, 2) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2002 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2002. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og 3) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode. Almindelige bestemmelser

§ 31.

Stk. 1. Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 32.

Stk. 1. Landbrugets Rådgivningscenter bemyndiges til at træffe afgørelser i 1. instans om tildeling af brødhvedetillæg, jf. §§ 6-8. Ansøgning om tildeling af brødhvedetillæg skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter.

Stk. 2. Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Landbrugets Rådgivningscenter efter stk. 1.

Stk. 3. Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Landbrugets Rådgivningscenters sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.

§ 33.

Stk. 1. En afgørelse truffet af Landbrugets Rådgivningscenter, jf. §§ 6-8, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landbrugets Rådgivningscenters afgørelser skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landbrugets Rådgivningscenter fortsat ikke finder, at betingelserne i § 6, stk. 1, er tilstede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse . Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Straffebestemmelser

§ 34.

Stk. 1. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1 og 2 , § 5, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, § 6, stk. 4 , § 9, stk. 3, §§ 12-13, § 14, stk. 1 og 2, §§ 15-21, § 22, stk. 1, 2 og 4 , § 23, § 24, stk. 1, 2 og 3, §§ 25-30 og § 31, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelse

§ 35.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.

Underskrift 1

Plantedirektoratet, den 18. juli 2002 P.D.V. Henning Hecht /Mette Louise Horneman

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilag 1 Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Tabel 2 Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes

Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 2 Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Tabel 5 Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin

Bilag 3 Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder Bilag 1 Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Afgrøde Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 11+12 1) Vandet sandjord JB 1-4 Lerjord JB 5-10 korr. udbytte kg N/hkg

udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Vinterhvede (Fyns amt, Sønderjyllands amt, Ribe amt, Vejle amt, Ringkøbing amt, Århus amt, Viborg amt og Nordjyllands amt)

Vinterhvede efter korn og brak 2) 52 156 66 159 70 178 83 170 1,3

Vinterhvede efter korn eller brak og med

forfrugt kl.græs eller lucerne 2) 52 108 66 111 70 130 83 121

Vinterhvede efter vinterraps 52 117 66 120 70 139 83 131 1,3

Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps,

oliehør 52 121 66 124 70 143 83 135 1,3

Vinterhvede efter frøgræs 52 134 66 137 70 156 83 148 1,3

Vinterhvede efter kl. græs, lucerne 52 91 66 93 70 112 83 104 1,3

Vinterhvede efter andre forfrugter 52 134 66 137 70 156 83 148 1,3

Tillæg for brødhvede 52 37 66 42 70 44 83 48 0,4

Vinterhvede (Storstrøms amt, Vestsjællands amt, Roskilde amt, Københavns amt, Frederiksborg amt og Bornholms amt)

Vinterhvede efter korn og brak 2) 52 173 66 179 70 199 83 193 1,5

Vinterhvede efter korn eller brak og med

forfrugt kl. græs eller lucerne 2) 52 125 66 131 70 150 83 145 1,5

Vinterhvede efter vinterraps 52 134 66 140 70 160 83 154 1,5

Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps,

oliehør 52 139 66 144 70 164 83 159 1,5

Vinterhvede efter frøgræs 52 151 66 157 70 177 83 171 1,5

Vinterhvede efter kl. græs, lucerne 52 108 66 113 70 133 83 128 1,5

Vinterhvede efter andre forfrugter 52 151 66 157 70 177 83 171 1,5

Tillæg for brødhvede 52 19 66 22 70 23 83 25 0,2

Anden vintersæd (hele landet):

Vinterrug efter korn og brak 41 111 53 111 53 124 63 112 1,2

Hybridrug efter korn og brak 49 120 64 122 64 136 76 127 1,2

Vinterrug efter andre forfrugter 41 102 53 102 53 115 63 103 1,2

Hybridrug efter andre forfrugter 49 111 64 113 64 127 76 118 1,2

Vinterbyg efter korn og brak 50 151 54 142 58 160 67 147 1,2

Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne 50 106 54 97 58 115 67 102 1,2

Vinterbyg efter andre forfrugter 50 133 54 124 58 142 67 129 1,2

Vintertriticale 41 136 53 137 53 150 63 140 1,3

Vintersæd i øvrigt 41 124 53 124 53 138 63 126 1,2

Vårsæd:

Vårbyg efter minimum 2 års korn 41 120 48 115 53 136 59 121 1,5

Vårbyg efter 1. års korn, brak og frøgræs 41 115 48 111 53 131 59 117 1,5

Vårbyg efter roer 41 102 48 97 53 118 59 103 1,5

Vårbyg efter kløvergræs og lucerne 41 56 48 52 53 73 59 58 1,5

Vårbyg efter kartofler 41 111 48 106 53 127 59 112 1,5

Vårbyg efter andre forfrugter 41 97 48 92 53 113 59 99 1,5

Havre 41 92 48 88 53 109 59 94 1,5

Vårhvede efter minimum 2 års korn 41 127 48 124 53 145 59 131 1,7

Vårhvede efter andre forfrugter 41 122 48 120 53 141 59 127 1,7

Forårssået korn, i øvrigt 41 97 48 92 53 113 59 99 1,5

Vårsæd + bælgsæd til modenhed

(maks. 50 pct. bælgsæd) 31 60 38 52 43 63 49 45 0,5

Industriafgrøder:

Vinterraps (inkl. efterår) 19 157 27 168 27 168 32 174 1,5

Vårraps og gul sennep til frø 19 123 21 112 23 129 23 106 1,5

Oliehør 15 92 15 78 15 92 15 69 1,5

Spindhør 90 57 90 44 90 57 90 34 -

Hamp - 104 - 104 - 104 - 104 -

Andre industriafgrøder - 78 - 78 - 78 - 78 -

Bælgsæd:

Markært 45 0 45 0 45 0 45 0 -

Hestebønner 45 0 45 0 45 0 45 0 -

Lucerne 120 0 120 0 120 0 120 0 -

Lucerne med minimum 25 pct. græs 120 68 120 68 120 68 120 68 -

Anden bælgsæd - 0 - 0 - 0 - 0 -

Frøafgrøder :

Rajgræs, alm. tidlig, hybrid og italiensk 12 104 12 104 12 104 12 104

Rajgræs, alm. sildig 12 127 12 127 12 127 12 127

2. års alm. rajgræs 12 136 12 136 12 136 12 136

Rajgræs, efterårsudlagt 3) - 36 - 36 - 36 - 36

Timothe 5 100 5 100 5 100 5 100

Hundegræs 9 145 9 145 9 145 9 145

Engsvingel 8 109 8 109 8 109 8 109

Rødsvingel, marktyper 11 100 11 100 11 100 11 100

Rødsvingel, plænegræs typer 8 109 8 109 8 109 8 109

Stivbladet svingel 8 109 8 109 8 109 8 109

Engrapgræs efter hvidkløver 10 100 10 100 10 100 10 100

Engrapgræs, marktyper 4) 11 136 11 136 11 136 11 136

Engrapgræs, plænegræs typer 4) 8 145 8 145 8 145 8 145

Alm. Rapgræs 8 100 8 100 8 100 8 100

Strandsvingel 8 154 8 154 8 154 8 154

Rød- og hvidkløver 4 0 4 0 4 0 4 0

Kommen 11 118 11 118 11 118 11 118 4,0

Valmue 9 122 9 109 9 122 9 100 4,0

Spinat, frø 17 150 17 136 17 150 17 127 -

Bederoe- og sukkerroefrø - 181 - 181 - 181 - 181 -

Andet frø til udsæd - 109 - 109 - 109 - 109 -

Rodfrugter:

Kartofler, industri 350 168 400 163 450 186 450 163 0,2

Spisekartofler 300 146 300 132 400 164 400 141 0,2

Læggekartofler 250 109 275 100 300 118 300 95 0,2

Fabriksroer 350 113 425 107 500 127 500 104 0,1

Tillæg for bjærget top - 26 - 26 - 26 - 26 -

Andre rodfrugter - 109 - 109 - 109 - 109 -

Afgrøde Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 11+12 1) Vandet sandjord JB 1-4 Lerjord JB 5-10 Korr. udbytte KgN/ hkg

udbytte- norm netto fe/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm netto fe/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm netto fe/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm netto fe/ha kvælstof- norm kg N/ha

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Grovfoder :

Fodersukkerroer, rod + top 9000 177 12000 177 12000 190 13000 172 -

Kålroer, rod + top 7000 166 8500 159 8500 172 8500 150 -

Silomajs efter korn og andre forfrugter 6000 130 8000 143 9000 170 9000 148 -

Silomajs efter kløvergræs 6000 77 8000 91 9000 118 9000 95 -

Vårsædhelsæd efter kløvergræs 4600 78 5400 72 6000 91 6700 74 -

Vårsædhelsæd efter andre forfrugter 4600 123 5400 117 6000 136 6700 120 -

Vårsæd/ærtehelsæd 4600 60 5400 53 6000 73 6700 56 -

Vintersædhelsæd 6000 154 8000 159 8000 172 10000 168 -

Vårsæd, grønkorn 2300 97 3000 96 2700 104 3350 93 -

Vårsæd + bælgsæd, grønfoder 2300 60 3000 53 2700 63 3350 47 -

Vintersæd, grønkorn 3000 118 4000 122 4000 136 5000 131 -

Vedv. græs, meget lavt afgræsnings-

Niveau 5) 800 27 800 27 800 27 800 27 -

Vedv. græs, lavt afgræsningsniveau 5) 1800 73 1800 73 1800 73 1800 73 -

Vedv. græs, normalt afgræsningsniveau -

Eller slæt 5) 3000 141 3000 141 3000 141 3000 141

Kløvergræs med under 50 pct. kl.

(omdrift) 5) 6000 204 6250 209 7500 231 6500 213 -

Kløvergræs med over 50 pct. kl.

(omdrift) 5) 5000 55 5500 60 6500 70 6500 70 -

Græs uden kløver (omdrift) 5) 6500 286 7000 295 8500 322 7500 304 -

Græs, til fabrik (omdrift) 6) 11 257 13 311 15 365 14 338 30

Miljøgræs, MVJ-ordning, 1(80 N) 7) 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 -

Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N) 7) 800 0 800 0 800 0 800 0 -

Græs til udegrise 8) - 140 - 140 - 140 - 140 -

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn -

o.lign. høst i juni 11) 4000 163 4250 168 5500 190 3900 161 -

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd 9+11) 2300 112 2500 115 2600 117 2200 110 -

Græs, udlæg/efterslæt efter korn 10+11) 1000 53 1000 53 1100 54 1000 53 -

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter -

Grønkorn o.lign. høstet i juni 11) 3500 138 3750 138 5000 139 3400 137 -

Kl.græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/

Tidlig frøgræs 9+11) 1800 81 2000 81 2100 81 1700 81 -

Kl.græs, udlæg/efterslæt efter korn

Sildig frøgræs 10+11) 1000 33 1000 33 1100 33 1000 33 -

Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson - 174 - 174 - 174 - 174 -

Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson - 104 - 104 - 104 - 104 -

Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson - 70 - 70 - 70 - 70 -

Efterafgrøder til opsamling af kvælstof,

Inklusiv » 6 pct. efterafgrøder « 12) - 0 - 0 - 0 - 0 -

Afgrøde Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 11+12 1) Vandet jord alle jordtyper Lerjord JB 5-10 Korr. udbytte Kg N/ hkg

udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha udbytte- norm hkg/ha kvælstof- norm kg N/ha

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Grønsager på friland

Asier - 135 - 120 - 135 - 110 -

Asparges - 150 - 135 - 150 - 125 -

Bladselleri - 215 - 200 - 215 - 190 -

Blomkål - 255 - 240 - 255 - 230 -

Broccoli - 215 - 200 - 215 - 190 -

Grønkål - 165 - 150 - 165 - 165 -

Gulerod 400 125 400 110 400 125 400 100 0,1

Hvidkål - 285 - 270 - 285 - 260 -

Kepaløg - 165 - 150 - 165 - 140 -

Kinakål - 195 - 180 - 195 - 170 -

Knoldselleri - 235 - 220 - 235 - 210 -

Pastinak - 165 - 150 - 165 - 140 -

Rodpersille - 165 - 150 - 165 - 140 -

Bladpersille - 205 - 190 - 205 - 180 -

Porre - 225 - 210 - 225 - 200 -

Rosenkål - 240 - 225 - 240 - 215 -

Rødbede - 180 - 165 - 180 - 155 -

Rødkål - 265 - 250 - 265 - 240 -

Salat - 165 - 150 - 165 - 140 -

Savoykål - 265 - 250 - 265 - 240 -

Spidskål - 265 - 250 - 265 - 240 -

Spinat, blad - 120 - 105 - 120 - 95 -

Sukkermajs - 155 - 140 - 155 - 130 -

Ærter til konsum - 0 - 0 - 0 - 0 -

Andre grønsager (pr. år) - 265 - 250 - 265 - 240 - 1. JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper efter teksturen 2. Dyrkes vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne skal normen for » vinterhvede efter korn eller brak med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne « anvendes. 3. Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud. 4. Efter andre forfrugter end hvidkløver. 5. For tildeling af kvælstofkvote til vedvarende græsmarker, græsudlæg og græsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum af antal græssende dyreenheder pr. ha. 6. Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i ton færdigvarer pr. ha ( 93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 fe =1,2 kg. færdigvare. Udbyttekorrektion kan foretages med 30 kg N pr. tons færdigvare. 7. Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, jf. § 14, stk. 4. 8. Normen er inkl. gødning afsat af udegrise og eftervirkning i følgende år. 9. Til udlæg eller efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august. 10. Til udlæg eller efterslæt efter korn til modenhed og frøgræsser høstet efter 1. august. 11. For udlæg eller efterslæt gælder, at normen kun kan anvendes på et areal, der minimum udnyttes som angivet i oversigtstabellen. 12. Til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning samt til alle » 6 % efterafgrøder « , jf. § 24. Jordtype: Jordtypen angives som den dominerende jordtype i rodzonen, dvs. at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget. Forfrugt: Ved anvendelse af normerne i tabellen er forfrugten den først høstede afgrøde året før. Forfrugtsværdien heraf er indeholdt i normerne i tabellen. Forfrugtsværdien af » 6 % efterafgrøder « fratrækkes efterfølgende ved gødningsplanlægningen. Udbytter: De fastsatte standardudbytter for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg. færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning, jf. § 25, stk.3. Normer for græs i omdrift: Indplaceringen af græs i omdrift sker efter indhold af kløver i afgrøden. Hvis virksomheden har marker med græs i omdrift og marker med vedvarende græs eller græsudlæg eller græsefterafgrøder skal kravet til benyttelse af alle marker være overholdt , jf. oversigtstabellen. Normer for vedvarende græs, græsudlæg og græsefterafgrøder: Normer for vedvarende græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes når græsset udnyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, der er omfattet af MVJ-ordning. Undtaget herfra er dog » 6 % efterafgrøder, jf. fodnote 12 « . Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk, svarende til minimum antal græssende dyr angivet i oversigten. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigtstabellen angivne andele pr. slæt. Normerne for vedvarende græs skal anvendes når græsmarken har henligget eller planlægges henlagt i 5 år eller mere. Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes

Afgrødekategori Andele som hver slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) Minimum antal græssende dyreenheder 2) (DE pr. ha)

Kløvergræs med under 50 % kløver (omdrift) 0,33 2,0

Kløvergræs med over 50 % kløver (omdrift) 0,33 2,0

Græs uden kløver 0,33 2,5

Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høstet i juni 0,33 1,6

Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august 0,50 0,9

Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter korn til modenhed og frøgræs høstet efter 1. august 1,00 0,4

Kløvergræs udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høstet i juni 0,33 1,4

Kløvergræs udlæg/efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august 0,50 0,5

Kløvergræs udlæg/efterslæt efter korn til modenhed og frøgræs høstet efter 1. august 1,00 0,4

Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 3) 1,00 0,3

Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,8

Vedvarende græs, meget lavt afgræsningsniveau 1,00 0,3

Vedvarende græs, lavt afgræsningsniveau 1,00 0,6

Vedvarende græs, normalt afgræsningsnivesu 4) 0,50 1,2 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt kan maksimalt være 1.00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. 3) Der skal regnes med minimum 0,3 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes. 4) På særligt produktive vedvarende græsarealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes udfra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

Bilag 2

Bilag 1 Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes. Asketis Cardos Gefion Grommit Hereward Kris Meunier Miller Penta Pentium Revelj Shamrock Terra Ure Yacht

Bilag 3

Bilag 1 Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrøde Kvælstofnorm Kg N/ha Havefrø Chrysanthemum Garland 60 Dild 90 Kinesisk kål 140 Karse 120 Roquette 110 Radise 120 Bladbede, rødbede 210 Grønkål 160 Gulerødder 160 Kål (undtagen grønkål) 200 Kruspersille og rodpersille 210 Kørvel 180 Majroe 160 Pastinak 120 Skorzonerrod 150 Havrerod 150 Purløg 120 Timian 120 Andet havefrø 100 Blomsterfrø 60 Markkultur, friland Blomsterløg 300 En-årige og stauder 300 Buske og træer, planteskoler 150 Energiafgrøder Energipil 75 Elefantgræs 75 Containerplads 1) Alle kulturer 550 Frugt og bær Jordbær 80 Solbær, ribs 160 Hindbær 100 Kirsebær og blomme 100 Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer 2) 150 Hyld 200 Hassel 85 Pærer 140 Æbler 140 Andre frugtarter 100 Væksthuskultur, åbent system 3) Tomat 2350 Agurk 2100 Salat 900 Andre grønsager 800 Snitblomster 1100 Potteplanter 950 Væksthuskultur, lukket system 4) Alle kulturer Udbragt mængde N Champignondyrkning Champignon Udbragt mængde N Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt Juletræer og klippegrønt 75 Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter 15 Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord 0 Andre Vildtagre 0 1) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 2) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden. 3) Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 4) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

Bilag 4

Bilag 2 Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer) Antallet svarer til antallet af opdræt 6 mdr.- kælvning (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. kvier/stude 6 mdr.- kælvning (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. tyrekalv 0-6 mdr. Antallet svarer til antallet af ungtyre 6 mdr. slagtning (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. ungtyr 6 mdr. - slagtning Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,2 30 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg 10 stk. producerede slagtesvin, 30 100 kg Salgsbilag i perioden 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årshest Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg 1 stk. moderfår eller ged Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Bilag 5

Bilag 2 Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrarter, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Der henvises til tabel 3.

Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager)

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 56,2 55,0

Bindestald med riste Gylle 122,9

Sengestald med fast gulv Gylle 114,1

Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 119,1

Sengestald med spalter(kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 116,6

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 123,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 78,2 44,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 78,2 46,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 78,2 45,9

Trædeudmugning Gylle 122,4

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 46,6 45,3

Bindestald med riste Gylle 101,5

Sengestald med fast gulv Gylle 94,3

Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 98,4

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal Gylle 96,4

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 102,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 64,2 37,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 64,2 38,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 64,2 37,9

Trædeudmugning Gylle 100,9

Ammekvæg, 1 kødproducerende enhed (1 KPE) 1)

Bindestald med grebing + dybstrøelse for kalve Staldgødning + ajle + dybstrøelse 49,3 40,4 10,3

Bindestald med riste + dybstrøelse for kalve Gylle +dybstrøelse 99,8 10,3

Dybstrøelse Dybstrøelse 121,7

1 årsammeko uden opdræt 2)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 27,5 22,9

Bindestald med riste Gylle 56,1

Dybstrøelse (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 61,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,9 20,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,9 21,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,9 20,6

Trædeudmugning Gylle 59,1

1 stk. småkalv 0-6 mdr., tung race 3)

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 5,3

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 5,3

1. stk. kvier/stude 6.mdr. kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race 3) +4)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 15,2 11,9

Bindestald med riste Gylle 30,2

Sengestald med fast gulv Gylle 28,1

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 29,3

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 28,7

Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 32,5

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 31,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 21,0 10,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 21,0 11,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 21,0 11,1

Trædeudmugning Gylle 30,8

Spaltegulvbokse Gylle 27,8

1. stk. småkalv 0-6 mdr., Jersey 3)

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 4,5

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 4,5

1. stk. kvier/stude 6 mdr. kælving (25 mdr.)/slagtning, Jersey 3)+4)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 11,1 8,3

Bindestald med riste Gylle 21,6

Sengestald med fast gulv Gylle 20,1

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 21,0

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 20,5

Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 23,8

Dybstrøelse, + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 22,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,3 7,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,3 8,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,3 7,9

Trædeudmugning Gylle 22,1

Spaltegulvbokse Gylle 19,8

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race race 3)+4)

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 10,8

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 10,8

1 stk. ungtyr, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race 3)+5)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 11,6 9,8

Bindestald med riste Gylle 23,7

Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,0

Dybstrøelse + kort ædeplads fast gulv Dybstrøelse 24,2

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 16,1 8,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 16,1 9,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 16,1 8,8

Trædeudmugning Gylle 24,0

Spaltegulvbokse Gylle 21,9

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 3)+6)

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,2

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,2

1 stk. ungtyr 6 mdr. slagtning (328 kg), Jersey 3)+6)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 8,2 7,8

Bindestald med riste Gylle 17,7

Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 18,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 11,5 6,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 11,5 6,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 11,5 6,6

Trædeudmugning Gylle 18,5

Spaltegulvbokse Gylle 16,4

1 årsso m. 23,2 grise til 7, 2 kg 7) + 8)

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstalde

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,4

Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 15,7

Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 3,9 9,2

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,6 10,8

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,6 10,5

Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,6

Bidrag fra farestald 7)

Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 7,0

Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,3

Løsdrift, fast gulv Fast gødning + ajle 2,5 2,9

Løsdrift, delvis spaltegulv Fast gødning + gylle 1,3 4,6

Friland 9) Anden husdyrgødning 9,9

10 smågrise, 7,2-30 kg

Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 5,7

Fuldspaltegulv Gylle 5,3

Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 5,4

Fast gulv Fast gødning + ajle 1,5 2,3

Dybstrøelse Dybstrøelse 3,2

10 producerede slagtesvin, 30-100 kg 10)

Fuldspaltegulv Gylle 25,9

Delvis spaltegulv Gylle 27,3

Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 26,5

Fast gulv Fast gødning + ajle 8,2 12,3

Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 9,3 13,6

Dybstrøelse Dybstrøelse 18,6

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

Produktionstid 35 dage 11) Dybstrøelse 25,9

Produktionstid 40 dage 11) Dybstrøelse 34,1

Produktionstid 45 dage 11) Dybstrøelse 42,2

Skrabekyllinger, 56 dage Dybstrøelse 38,1

Økologiske slagtekyllinger, 81 dage Dybstrøelse 72,6

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 29,1

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 52,9

Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 11,2

Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 34,4

Høns, 100 årshøner

Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 16,3 24,5

Fritgående, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 48,9

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 17,9 26,9

Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 51,7

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,3 29,3

Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 14,6 49,2

Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 49,0

Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 50,1

Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 57,8

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 41,4 15,3

Hønniker, 100 stk. produceret

Konsum, bure, produktionstid 119 dage Fast gødning 5,5

Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 7,4

Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,6

Pelsdyr, 1 årstæve

Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 2,3

Mink, bure (grusbund) Fast gødning 0,9

Ræve og finnracoon (grusbund) Fast gødning 2,2

Heste

1 voksen årshest, 400 kg Dybstrøelse 34,1

1 voksen årshest, 600 kg Dybstrøelse 42,7

1 voksen årshest, 800 kg Dybstrøelse 52,1

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

Får Dybstrøelse 14,2

Mohairgeder Dybstrøelse 11,2

Kødgeder Dybstrøelse 13,8

Malkegeder Dybstrøelse 14,3

Andre dyrearter eller staldsystemer 12) kg N pr. dyreenhed

Kvæg, andre staldsystemer 100,0

Svin, andre staldsystemer 100,0

Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0

Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0

Heste, andre staldsystemer 100,0

Andre dyrearter 100,0 1) kødproducerende enhed omfatter 1 stk. ammeko (årsko) + 1,02 stk. kvier/stude, tung race (0 mdr. til kælvning/slagtning) + 0,453 stk. producerede ungtyre af 475 kg, tung race (0 mdr. til slagtning). 2) For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race. 3) Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre. Hvis man f.eks. har 50 årsopdræt fra fødsel til kælvning, angives 50 småkalve og 50 kvier. 4) Ved afvigende opdrætsalder kan der ud fra værdierne for de givne opdrætsaldre korrigeres til den aktuelle alder. 5) For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 6) For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 7) Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe/drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer i både løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 8) Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 100 kg., kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 9) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 10) For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg eller højere ganges normtallene med 1,18. 11) Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre. 12) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.

Bilag 6

Bilag 2 Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:

Malkekøer, tung race:

Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7659 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) -1,7) / 127

Malkekøer, Jersey:

Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5460 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1 % af kvælstoffet i gødningen.

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/105,2

Fedekvæg, tung race, 220-440 kg:

Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:

1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695

1280

Type 2:* Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3

Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:

Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:

2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 500

980

Type 2:* Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,2

Søer:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. årsso ´ g råprotein pr. FE s / 6250) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 26,6

Smågrise:

Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 642

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FE s / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,64

Slagtesvin:

Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 3150

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE s pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FE s / 6250) - ((slagtevægt ´ 1,31 - indgangsvægt) ´ 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,15

Slagtefjerkræ:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/40,5

Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/53,6

Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/66,5

Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/63,4

Slagtekyllinger, økol., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/127,0

Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,1

Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,8

Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,3

Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/56,1

Høns og hønniker:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Fritgående høns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/74,1

Økologiske høns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,8

Skrabehøns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/85,7

Burhøns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/70,0

HPR-høner: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,7

Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,7

Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,9

Mink:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196

* Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.

Bilag 7

Bilag 2 Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer 74

Sukkerroer 60

Kålroer 102

Turnips 115

Rod + top 127

Roetop, frisk 190

Roetop, ensilage 225

Kålroetop 241

Top + pulpetter 180

Top + halm 204

Top + halm + pulpetter 200

Helsæd + top 155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter 148

Ensilerede roer + halm 112

Gulerødder og kartofler

Gulerødder 108

Kartofler 91

Lucerne

Lucerne, begyndende blomstring 288

Lucerne i blomst 296

Lucerne efter blomstring 332

Kløvergræs

Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver 238

Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver 231

Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver 222

Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver 247

Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver 240

Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver 231

Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver 255

Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver 248

Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver 240

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 225

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 251

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 274

Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding 226

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding 238

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding 266

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding 218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 244

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 267

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding 218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding 236

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 267

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl. 238

Italiensk rajgræs, forår, midt 216

Italiensk rajgræs, forår, sen 203

Italiensk rajgræs, efter helsæd 211

Italiensk rajgræs, efter korn 222

Enggræs

Varigt enggræs 232

Græs

Græs, 6-8 cm 230

Græs, 12-15 cm 223

Græs, 20-25 cm 214

Helsæd, frisk

Galega 280

Hvidkløver, begyndende blomstring 238

Rødkløver, begyndende blomstring 196

Fodermarvkål 148

Hestebønner 210

Sød lupin 264

Havre, ærter, vikker 206

Grønbyg før skridning 185

Byghelsæd 137

Havrehelsæd 190

Majs, frisk 128

Rug, frisk 168

Ærter 188

Lucerneensilage

Lucerneensilage, høj FK 242

Lucerneensilage, lav FK 311

Kløvergræsensilage

Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver 187

Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver 192

Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver 199

Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver 191

Kløvergræsensilage, midl FK, 40 % kløver 202

Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver 211

Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver 205

Kløvergræsensilage, midl. FK 60 % kløver 222

Kløvergræsensilage, lav FK 60 % kløver 236

Græsensilage

Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage 205

Efterafgrøde, helsæd, ensilage 226

Efterafgrøde, korn, ensilage 231

Hundegræs, ensilage 231

Varigt enggræs, ensilage 209

Græsensilage, høj FK 188

Græsensilage, midl FK 194

Græsensilage, lav FK 198

Græsensilage, tung fordøjelighed 207

Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.

Galega, ensilage 288

Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage 264

Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage 209

Fodermarvkål, ensilage 171

Hestebønne, ensilage 221

Sød lupin, ensilage 255

Havre + ærter + vikke, ensilage 204

Helsædensilage

Grønbygensilage 206

Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 130

Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 140

Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 153

Vinterbyghelsæd, ensilage 146

Havrehelsæd, ensilage 183

Hvede-græs, ensilage 176

Hvede-ært, ensilage 156

Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 122

Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 126

Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 134

Majsensilage, høj fordøjelighed 100

Majsensilage, middel fordøjelighed 102

Majsensilage, lav fordøjelighed 111

Triticalehelsæd, ensilage 134

Grønrug, ensilage 179

Grønært, ensilage 212

Byg-ært, ensilage, 20% ærter 147

Byg-ært, ensilage, 40% ærter 172

Byg-ært, ensilage, 60% ærter 196

Ærtehelsæd, ensilage 211

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst 310

Kløverhø, høj fordøjelighed 185

Kløverhø, lav fordøjelighed 182

Græshø 192

Grønhø, Ekstra 214

Grønhø, Plus 240

Grønhø, Standard 260

Grønpiller, høj fordøjelighed 218

Grønpiller, middel fordøjelighed 247

Grønpiller, lav fordøjelighed 270

Lucernepiller, høj fordøjelighed 257

Lucernepiller, lav fordøjelighed 292

NH 3 - og NaOH-behandlet halm

Byghalm, NaOH-behandlet 103

Byghalm, NH 3 -behandlet, høj fordøjelighed 173

Byghalm, NH 3 -behandlet, lav fordøjelighed 173

Havrehalm, NH 3 -behandlet 184

Hvedehalm, NH 3 -behandlet 194

Rughalm, NH 3 -behandlet 254

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår 175

Byghalm, vinter 189

Havrehalm 173

Hvedehalm 152

Rughalm 244

Ærtehalm 222

Rajgræshalm 163

Hvidkløverhalm 318

Korn

Vinterbyg 110

Vårbyg 100

Havre 130

Hvede 98

Rug 83

Triticale 99

Majs 74

Milo 94

Frø

Hestebønner 267

Hørfrø 139

Rapsfrø, dobbeltlav 117

Ærter 193

Soyabønner 283

Bilag 8

Bilag 2 Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin Fodermidler Gram råprotein pr. foderenhed Vårbyg, 2000 høst 91 Vårbyg, 2001 høst 99 Vinterbyg, 2000 høst 108 Vinterbyg, 2001 høst 102 Hvede, 2000 høst 91 Hvede, 2001 høst 90 Rug, 2000 høst 75 Rug 2001 høst 76 Triticale, 2000 høst 87 Triticale, 2001 høst 91 Ærter 204 Havre, 2000 høst 113 Havre, 2001 høst 113 Sojaskrå, toasted (USA/Europa) 379 Sojaskrå, toasted (Sydamerika) 395 Sojaskrå, toasted (ukendt) 388 Rapsfrø 107 Rapsskrå 401 Rapskage, 5% fedt 343 Rapskage, 9% fedt 296 Rapskage, 14% fedt 262 Solsikkeskrå, delvis afskallet 473 Sojaproteinkoncentrat 515 Fiskemel, askefattigt 512 Fiskemel, Island 485 Fedt, teknisk animalsk fedt 0 Valle, kategori A 83 Valle, kategori B 57 Gærfløde, øl 287 Gærfløde, insulin (produktion) 398 Gærfløde, sprit 388

Bilag 9

Bilag 3 Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder - udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie - korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog sået senest den 1. august - korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest den 20. august 1) - frøgræs. 1) arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder. Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde - korn (vår- og vintersæd) - ærter - vår- og vinterraps - hestebønner - rybs - solsikke - soya - oliehør - sennep - andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret. Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Versioner

1. 2002-07-25 · til 2015-12-21