Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.

OphævetVersion 2002-08-26fra 2002-08-26 til 2003-05-15
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/681@2002-08-26/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1108 af 21. december 2001, foretages følgende ændringer: 1 . Indledningen affattes således: » I medfør af § 59, stk. 1, § 68, stk. 1 og 2, § 78, stk. 3 og stk. 8, § 88 og § 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2001, fastsættes : « 2. I § 10 indsættes som stk. 5 : » Stk. 5. Såfremt en eksisterende vindmølle ikke er nettilsluttet senest den 31. december 2002, betragtes vindmøllen som værende en ny vindmølle og elektriciteten afregnes efter bestemmelserne i § 14. « 3. § 14 affattes således: »§ 14. Ved en ny vindmølle forstås en vindmølle på land eller på havet, som ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle i § 10.

Stk. 2. Elektricitet produceret af en ny vindmølle på land, som nettilsluttes senest den 31. december 2002, afregnes til en pris på 33 øre pr. kWh, i det omfang leveringen af elektricitet modsvarer en oprindelig produktion ydet ved 22.000 fuldlasttimer.

Stk. 3. Elektricitet produceret af en ny vindmølle på havet, som ikke placeres i de i § 7 nævnte hovedområder, og som nettilsluttes senest den 31. december 2002, afregnes til en pris på 33 øre pr. kWh i 10 år fra den oprindelige tilslutning.

Stk. 4. For elektricitet nævnt i stk. 2 og 3 udstedes endvidere VE-beviser.

Stk. 5. For elektricitet produceret af en ny vindmølle på land eller på havet, som nettilsluttes efter den 31. december 2002, udstedes alene VE-beviser.

Stk. 6. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh til de vindmølleejere, der er berettigede til VE-beviser.« 4. § 15, stk. 2, ophæves. 5. I § 16 indsættes som stk. 2 : » Stk. 2. En vindmølle, som har udløst skrotningsbevis efter stk. 1, kan ikke på ny tilsluttes det kollektive elforsyningsnet. « 6. I § 17, stk. 5, ændres » efter stk. 4 « til : »efter stk. 1- 4«. 7. § 17, stk. 7, ophæves. 8. § 18, stk. 4, affattes således: » Stk. 4. For at udnytte skrotningsbeviset skal dette indleveres til og påtegnes af netvirksomheden inden tidspunktet for nettilslutningen. Påtegningen skal indeholde oplysning om, hvilken ny vindmølle beviset udnyttes i. Skrotningsbeviset kan herefter ikke udnyttes i andre vindmøller. Ejeren af et skrotningsbevis, som ikke er udnyttet, kan overdrage dette til andre. «

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002.

Underskrift 1

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 15. august 2002 Bendt Bendtsen /Knud Pedersen

Versioner

  1. 2002-08-26 · til 2003-05-15