Gelex

Bekendtgørelse om forbud mod udførsel af fjerkræ og rugeæg

OphævetVersion 2002-08-28fra 2002-08-28 til 2002-09-11
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/718@2002-08-28/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 9, § 22 og § 43, stk. 2 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse vedrører samhandel med andre EU-medlemsstater eller Norge samt eksport til 3. lande af rugeæg, slagtefjerkræ og fjerkræ til levebrug.

§ 2.

Stk. 1. Det er forbudt at udføre fjerkræ bestemt til levebrug, slagtefjerkræ eller rugeæg der stammer fra besætninger, husdyrhold m.v. der er beliggende i Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Aarhus Amt, Viborg Amt, Ringkøbing Amt, syd for Limfjorden i Nordjyllands Amt eller på Sejerø beliggende i Vestsjællands Amt.

§ 3.

Stk. 1. Med bøde straffes den, der overtræder § 2.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 4.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 29. august 2002.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 685 af 20. august 2002 om forbud mod udførsel af fjerkræ og rugeæg.

Underskrift 1

Fødevaredirektoratet, den 22. august 2002 P.D.V. Preben Willeberg /John Larsen

Versioner

  1. 2002-08-28 · til 2002-09-11