Gelex

Bekendtgørelse om efterstillet kapital i fondsmæglerselskaber

OphævetVersion 2002-11-19fra 2002-11-19 til 2007-12-17
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/904@2002-11-19/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 18, stk. 3, i lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 19. september 2002, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på: 1) fondsmæglerselskaber, som har opnået tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed i henhold til § 5 i lov om fondsmæglerselskaber, samt 2) filialer af fondsmæglerselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende samlet »fondsmæglerselskaber«.

§ 2.

Stk. 1. Gældsinstrumenter skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, og supplerende kapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud skal opfylde de i § 18, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber nævnte betingelser for at kunne medregnes ved opgørelsen af et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital. Disse kapitalformer benævnes herefter samlet »efterstillet kapital«. Endvidere skal de i §§ 3-5 angivne betingelser være opfyldt.

§ 3.

Stk. 1. Efterstillet kapital udstedt i medfør af § 18, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber kan kun forfalde til betaling, såfremt fondsmæglerselskabet træder i likvidation eller erklæres konkurs.

Stk. 2. Efterstillet kapital udstedt i medfør af § 18, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber kan kun forfalde til betaling på den aftalte forfaldsdato, eller såfremt instituttet træder i likvidation eller erklæres konkurs.

§ 4.

Stk. 1. Fondsmæglerselskabet skal have ret til at udskyde betaling af renter på efterstillet kapital i henhold til § 18, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber, såfremt solvenskravet i § 16, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber ikke er opfyldt på forfaldstidspunktet, og Finanstilsynet har bestemt, at fondsmæglerselskabet skal indkalde den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold, jf. § 24, stk. 2, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber. Det samme gælder, såfremt kapitalkravene i § 4, stk. 1, henholdsvis § 25, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber ikke er opfyldt på forfaldstidspunktet.

Stk. 2. Ikke-betalte renter, der er udskudt i medfør af stk. 1, forfalder til betaling, når fondsmæglerselskabet på ny opfylder solvenskravet i § 16, stk. 1, og kapitalkravene i § 4, stk. 1, henholdsvis § 25, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber. Efterstillet kapital udstedt i medfør af § 18, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber, og hvor der ved aftalens indgåelse er aftalt en fast løbetid, forfalder ikke-betalte renter ved indtræden af forfaldsdatoen, såfremt dette tidspunkt indtræder før det i 1. pkt. anførte tidspunkt.

§ 5.

Stk. 1. Et fondsmæglerselskabs øverste myndighed skal have ret til at nedskrive den efterstillede kapital og ikke-betalte renter herpå, såfremt fondsmæglerselskabets egenkapital er tabt, og aktiekapitalen er nedskrevet til 0 kr. Det er endvidere en betingelse for nedskrivningen, at fondsmæglerselskabet samtidig enten får tilført ny kapital, således at det opfylder solvenskravet i § 16, stk. 1, og kapitalkravene i § 4, stk. 1, henholdsvis § 25, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber, eller sammensluttes med et andet fondsmæglerselskab.

Stk. 2. For de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte filialer gælder, at fondsmæglerselskabets øverste myndighed skal have ret til at nedskrive den efterstillede kapital og ikke-betalte renter herpå, såfremt filialkapitalen er tabt. Det er endvidere en betingelse for nedskrivningen, at fondsmæglerselskabet samtidig tilfører filialen ny kapital, således at filialen opfylder solvenskravet i § 16, stk. 1, og kapitalkravet i § 4, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber.

Stk. 3. Fondsmæglerselskabets øverste myndighed kan nedskrive den efterstillede kapital og ikke-betalte renter med et beløb, som forud er godkendt af fondsmæglerselskabets eksterne revision og Finanstilsynet.

§ 6.

Stk. 1. § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, finder ikke anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte filialer.

§ 7.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1140 af 8. december 1997 om efterstillet kapital i fondsmæglerselskaber ophæves.

Underskrift 1

Finanstilsynet, den 4. november 2002 Henrik Bjerre-Nielsen /Marianne Knudsen

Versioner

  1. 2002-11-19 · til 2007-12-17