Bekendtgørelse om modeldambrug
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/923@2002-11-28/da
I medfør af § 7, stk. 1, § 7a, stk. 1, § 29, § 35, stk. 2 og § 73 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, fastsættes:
Kapitel 1 Bekendtgørelsens område og formål
§ 1.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler om fastsættelse af det højest tilladelige foderforbrug i forbindelse med godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 af ferskvandsdambrug, der er omfattet af bilag 1 og 2 (modeldambrug).
Stk. 2 . Ved godkendelsen af modeldambrug under forsøgsordningen, jf. bilag 1, pkt. 2, kan amtsrådet, ved fastsættelse af det højest tilladelige foderforbrug som led i en forsøgsordning og for en periode på højest 2 år, se bort fra en eventuel forøgelse af dambrugets udledning af kvælstof, hvis det ikke skønnes miljømæssigt uforsvarligt i forhold til fjernrecipientens miljøtilstand og målsætning.
Stk. 3 . Bestemmelserne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 om ferskvandsdambrug skal overholdes med de afvigelser, der fremgår af §§ 1 - 6.
Kapitel 2 Ansøgning om godkendelse af modeldambrug
§ 2.
Stk. 1. Ansøgning om miljøgodkendelse af modeldambrug enten i henhold til bilag 1, pkt. 1, modeldambrug eller bilag 1, pkt. 2, modeldambrug omfattet af forsøgsordningen indgives til amtsrådet.
Stk. 2 . Ansøgninger i henhold til bilag 1, pkt. 2, modeldambrug omfattet af forsøgsordningen, skal være modtaget i amtsrådet senest den 1. juli 2003.
Stk. 3 . Det skal i ansøgningen oplyses, om drift og indretning er i overensstemmelse med angivelserne i bilag 2.
Stk. 4 . Ansøgninger om godkendelse af modeldambrug omfattet af forsøgsordningen skal indeholde et forslag til gennemførelse af udvidet egenkontrol i forsøgsperioden, jf. bilag 4, pkt. 2.
Stk. 5 . Såfremt dambruget forud for ansøgningen ikke er godkendt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, skal ansøgningen tillige indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed.
Kapitel 3 Amtsrådets afgørelse
§ 3.
Stk. 1. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, for at amtsrådet kan træffe afgørelse om godkendelse af modeldambrug: 1) amtsrådet har fastsat optimal faunaklasse og målsætningsklasse for tilsynsstationerne i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambruget, 2) vandløbets målsætning er opfyldt opstrøms og nedstrøms dambruget, og 3) dambruget giver forud for godkendelse ikke anledning til uacceptabel forureningspåvirkning af vandløbet.
Stk. 2. Såfremt dambrugets vandafledning som et led i godkendelsen reduceres til mindre end 10% af vandløbets medianminimumsvandføring ved dambrugets indløb gælder stk. 1, pkt. 2 og 3 ikke.
Stk. 3. Det forudsættes, at amtsrådet træffer afgørelse om godkendelse indenfor 3 måneder efter en fuldt belyst ansøgning foreligger, jf. § 2.
§ 4.
Stk. 1. Der skal i godkendelsen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 fastsættes vilkår om: 1) indretning og drift af dambruget i overensstemmelse med én af de i bilag 2 nævnte specifikationer, 2) det højest tilladelige foderforbrug, jf. bilag 1, pkt. 1, 3) det højest tilladelige foderforbrug ved drift under forsøgsordningen, jf. bilag 1, pkt. 2, 4) tidspunktet for udløb af drift under forsøgsordningen, 5) godkendelse til drift under forsøgsordningen bortfalder, hvis dambruget ikke senest den 1. juli 2004 er indrettet og kan drives i henhold til beskrivelsen i bilag 2 for modeldambrug type II, IIa, III eller IIIa. 6) egenkontrol i henhold til § 5, og 7) udledergrænseværdier, herunder vilkår om dambrugets samlede udledninger, jf. bilag 3.
Stk. 2. Amtsrådets godkendelse til drift efter forsøgsordningen kan alene meddeles for en periode på 2 år.
Kapitel 4 Egenkontrol
§ 5.
Stk. 1. Vilkår om egenkontrol skal indeholde følgende: 1) der skal for alle modeldambrug foretages egenkontrol i overensstemmelse med bilag 4, pkt. 1 og 3, 2) for modeldambrug under forsøgsordningen skal der endvidere foretages udvidet egenkontrol i overensstemmelse med bilag 4, pkt. 2, 3) dambrugeren skal inden for en driftsperiode på 1 år lade udtage 26 prøvesæt af dambrugets ind- og udløbsvand, 4) der skal udtages 12 prøver fra væld og boring inden for en driftsperiode, 5) efter 1. driftsperiode, jf. bilag 1, pkt.1, eller efter udløb af den 2 årige forsøgsordning, jf. bilag 1, pkt. 2, kan antallet af prøver af dambrugets ind- og udløbsvand reduceres til 12 prøvesæt årligt, såfremt alle udlederkrav er overholdt, jf. bilag 3. Tilsvarende kan prøver fra væld og boring reduceres til 6 prøver årligt, 6) prøveudtagningen skal fordeles jævnt over driftsperioden, 7) ved prøveudtagningen skal de i bilag 4, pkt. 3 nævnte supplerende oplysninger noteres i driftsjournalen, 8) prøverne skal udtages, jf. bilag 4, pkt. 1 og analyseres for de i bilag 3 og 4 nævnte parametre af et akkrediteret laboratorium, og 9) resultatet af prøverne samt supplerende oplysninger skal være amtsrådet i hænde senest 4 uger efter prøverne er udtaget.
Kapitel 5 Administrative bestemmelser
§ 6.
Stk. 1. Amtsrådet fører tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse.
Stk. 2. Amtsrådet fører mindst 2 gange årligt tilsyn med samtlige dambrug i amtskommunen, der har fået meddelt godkendelse efter denne bekendtgørelse. Tilsynet skal foretages i marts-april og august-september.
Stk. 3. Ved tilsynet skal drifts- og indretningsforhold kontrolleres. Der skal foretages en vurdering af vegetationens samlede dækningsgrad i plantelagunen, samt foretages bestemmelse af de tre dominerende plantearters dækningsgrad. Endvidere skal der udføres biologisk bedømmelse af vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambruget.
Kapitel 6 Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 7.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2002 og ophæves automatisk den 1. december 2006, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsområdet.
Underskrift 1
Miljøministeriet, den 8. november 2002 Hans Chr. Schmidt /Ole Christiansen
Bilag 1
Bilag 1
Fastsættelse af det årlige foderforbrug
1. Modeldambrug Amtsrådet fastsætter det højest tilladelige foderforbrug således, at det udgør det mindste af de 3 størrelser, der fremkommer ved anvendelse af nedenstående formel: Foderforbrug = 1 - R n (BI 5 , P, N) * F till. , 1 - R N (BI 5 , P, N) hvor F till. er det tilladte foderforbrug for det aktuelle dambrug beregnet i henhold til dambrugsbekendtgørelsen. Ved beregningen anvendes følgende reduktionsfaktorer R n , for standarddambrug (renseforanstaltninger etableret i henhold til dambrugsbekendtgørelsen) og R N for modeldambrug. Organisk stof Total-P Total-N Standarddambrug 0,20 0,20 0,07 Modeldambrug I 0,70 0,55 0,07 Modeldambrug II og IIa 0,50 0,45 0,15 Excl. mikrosigter 0,45 0,40 0,11 Excl. kontaktfilter 0,45 0,40 0,11 Modeldambrug III og IIIa 0,80 0,65 0,15 Excl. mikrosigter 0,75 0,60 0,11 Excl. kontaktfilter 0,75 0,60 0,11 For modeldambrug type I, Ia, III og IIIa udløser plantelagunen et tillæg på 10 tons foder pr. 1.000 m 2 laguneareal i forhold til det beregnede årlige foderforbrug ved anvendelse af R N for kvælstof.
2. Modeldambrug omfattet af forsøgsordningen. Såfremt der i amtsrådets afgørelse om godkendelse af dambruget i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 indgår vilkår om udvidet egenkontrol, jf. bilag 4, pkt. 2, og dambruget er indrettet i overensstemmelse med modeldambrug type II, IIa, III eller IIIa, jf. bilag 2, pkt. 1, fastsættes det tilladelige foderforbrug som det næstmindste af de 3 beregnede størrelser ved anvendelse af formlen under pkt. 1.
3. Anvendelse af forsøgsordningens resultater Efter to års drift under forsøgsordningen bortfalder det næstmindste beregnede foderforbrug og det højest tilladelige foderforbrug fastsættes efter anvisningerne i dette bilags pkt. 1. På baggrund af resultaterne fra det udvidede egenkontrolprogram under forsøgsordningen fastlægges den samlede rensegrad R N (BI 5 , N, P) for det enkelte modeldambrug, der herefter indsættes i formlen under pkt. 1 ved beregning af det tilladelige foderforbrug. Amtsrådet skal i forbindelse hermed foretage en vurdering af dambrugets belastning i forhold til den aktuelle fjernrecipients målsætning og tilstand. Det forudsættes endvidere, at de fastsatte målsætninger for vandløbets tilstand er opfyldt, og at dambruget ikke giver anledning til uacceptabel påvirkning af recipienten. Dambrugets samlede rensegrad R N beregnes i henhold til nedenstående: Hvor vandindtaget til dambruget udgør mindre end eller lig med 10% af vandløbets medianminimumsvandføring, beregnes dambrugets samlede rensegrad R N (%) jf. R N = (P – U)/P, (1) hvor U = Anlæggets samlede nettoudledning af et givent stof (BI 5 , N, P) P = Teoretisk beregnet produktionsbidrag af et givent stof (BI 5 , N, P) Hvor vandindtaget til dambruget udgør mere end 10% af vandløbets medianminimumsvandføring, beregnes dambrugets samlede rensegrad R N (%) jf. R N = (P – U)/P – ((M i – 10%) * 0,5), (2) hvor U = Anlæggets samlede nettoudledning af et givent stof (BI 5 , N, P) P = Teoretisk beregnet produktionsbidrag af et givent stof (BI 5 , N, P) M i = Gennemsnitlige vandindtag (fra vandløb plus grundvand) i procent af vandløbets medianminimum
Bilag 2
Bilag 2
Drift og indretning af modeldambrug Modeldambrug, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal drives og indrettes med renseanlæg, jf. nedenstående:
1. Drift og indretning Typer af modeldambrug Model I Model I a Model II og II a Model III og III a Damtype Jord eller beton Jord eller beton Jord eller beton Beton Driftsforhold Recirkuleringsgrad (min. %) 70 85 85 95 Opholdstid i produktionsanlæg (min. timer) 8,9 11,9 12,3 18,5 Fisketæthed (max. kg/m 3 ) 50 50 50 50 Vandindtag (max. l/sek.) 125 62,5 60 15 Maksimal daglig udfodring (kg) 800 800 800 800 Renseforanstaltninger Decentrale bundfældningszoner Ja Ja Ja Ja Anlæg til partikelfjernelse Ja Ja Ja Ja Biofilter Nej Nej Ja Ja Plantelagune Ja Ja Nej Ja Angivelserne for vandindtag og maksimal daglig udfodring er i forhold til et foderforbrug på 100 tons pr. år på modeldambrug. Recirkuleringsgrad beregnes som vandindtagets andel af vandgennemstrømningen af produktionsanlægget.
2. Beskrivelse af renseforanstaltninger
Decentrale bundfældningszoner Bundfældningszonerne etableres i afløbsskanaler med fiskeproduktion eller produktionskanaler i beton (raceways) og med anlæg til automatisk udtagning af slam (slamkegler eller tilsvarende). Bundfældningszonerne skal dække hele bredden af afløbsskanalen. Den indbyrdes afstand mellem bundfældningszonerne tilpasses således, at der ikke sedimenteres partikler udenfor bundfældningszonen . Der må ikke være fisk i bundfældningszonen. De decentrale bundfældningszoner tømmes for slam mindst hver 2. dag. Slam føres direkte til slamdepot.
Slamdepot Slamdepotet skal mindst have en opbevaringskapacitet svarende til 1 års drift. Overskudsvand fra slamdepot føres op foran dambrugets renseforanstaltninger.
Anlæg til partikelfjernelse Anlæggene til partikelfjernelse skal som minimum bestå af enten mikrosigter eller kontaktfiltre. De kan dog også opstilles i kombination. Der skal altid være et partikelfilter foran det biologiske filter. Mikrosigternes maskevidde må ikke overstige 74 µm og den hydrauliske kapacitet for sigterne må ikke være mindre end vandgennemstrømningen af produktionsanlægget. Kontaktfiltre opbygges som et fastmediefilter baseret på leca-nødder (ø 8- 18 mm ) eller tilsvarende. Den hydrauliske overfladebelastning må ikke overstige 20 m/h. Filterdybden skal mindst være 0,7 meter. Kontaktfilteret returskylles mindst hver 5. dag, hvor ophobet slam føres til slamdepot.
Biofiltre Opbygges som et flydende/letbevægeligt mediefilter med plastfyld. Biofilterlegemerne holdes opslemmede og i rotation ved indblæsning af luft. Dimensioneringskrav: 500 m 2 filterareal pr. ton årlig udfodring.
Plantelagune Dimensioneringskrav: Opholdstid minimum 9 timer og hydraulisk belastning max. 1 l pr. 48 m 2 plantelagune. Iltmætningen i plantelagunen skal altid være mindst 5 mg O 2 pr. liter målt i vandlaget over den halve vanddybde af lagunen. Lagunen skal have en vanddybde på 0,7 – 0,9 m.
Bilag 3
Bilag 3 Udlederkrav Indretning og drift af modeldambrug skal sikre, at de i godkendelsen fastsatte udlederkrav ikke overskrides. Udlederkrav fastsættes med udgangspunkt i dambrugsbekendtgørelsens vejledende udledergrænseværdier, jf. nedenfor, og dambrugets vandafledning i forhold til vandløbets medianminimumsvandføring nedstrøms dambruget eller maksimalt tilladte afledte vandmængde, når denne er mindre end medianminimumsvandføringen. Modificeret BI 5 1 mg/l Suspenderet Stof 3 mg/l Totalfosfor 0,05 mg/l Totalkvælstof 0,6 mg/l Ammoniumkvælstof 0,4 mg/l Såfremt udlederkrav for suspenderet stof, totalfosfor og totalkvælstof kontrolleres ved transportkontrol, fastsættes udlederkravet i overensstemmelse med anvisningerne i Notat vedrørende tilpasning af udlederkrav ved overgang fra tilstandskontrol til transportkontrol fra Danmarks Miljøundersøgelser (Larsen S.E. og Svendsen, L.M. 2002). Iltmætningen i afløb fra modeldambrug skal altid være mindst 70% af fuldmætning.
Bilag 4
Bilag 4 Egenkontrol 1. Prøveudtagning Prøveudtagning, analyse og efterfølgende kontrol skal følge anvisningerne i faglig rapport nr. 260 fra Danmarks Miljøundersøgelser (1998) ”Afløbskontrol af dambrug. Statistiske aspekter og kontrolprogrammer”. Prøverne skal udtages i dambrugets indløb og udløb som puljede døgnprøver og analyseres for følgende parametre. Prøverne skal være repræsentative og udtages i fuldt opblandede vandmasser. Sugespidsen placeres i midten af vandstrømmen 1/3 af vanddybden over bund. Prøverne skal analyseres for indhold af: 1) Suspenderet stof (mg/l) 2) Organisk stof målt som modificeret BI 5 (mg/l) 3) Totalfosfor (mg/l) 4) Totalkvælstof (mg/l) 5) Ammoniumkvælstof (mg/l) Prøver fra væld eller boring kan udtages som stikprøver. Alle analyser skal foretages i henhold til Dansk Standard (DS). 2. Udvidet egenkontrol Udvidet egenkontrol skal udføres med henblik på dokumentation af effekten af hver enkelt renseforanstaltning og øvrige processer, der medvirker til fjernelse og omdannelse af affaldsprodukter fra fiskeproduktionen. Med henblik på opstilling af massebalance for det enkelte modeldambrug og beskrivelse af de stedfundne processer i renseforanstaltninger og ved vandets gennemløb af dambruget suppleres måleprogrammet med analyse for stofferne nitrat-nitrit-kvælstof, orthofosfat og COD (Chemical Oxygen Demand). Foruden prøver af dambrugets indløbs- og udløbsvand indebærer det udvidede egenkontrolprogram, at prøvetagningsprogrammet skal suppleres med samhørende prøver udtaget før og efter hver renseforanstaltning. Desuden skal der udtages prøve af og bestemmes vandmængde fra overskudsvand tilført fra slamdepotet. Prøven analyseres for ovenfor angivne stoffer. Såfremt dambruget er indrettet med mikrosigter til partikelfjernelse skal prøverne før og efter mikrosigten suppleres med en prøve af sigtens spulevandsfraktion og opgørelse af vandmængden (l/sek.), jf. nedenfor. Prøven analyseres for ovenfor angivne stoffer. 3. Supplerende oplysninger I forbindelse med hver prøvetagningsserie skal følgende forhold oplyses: a) Vandføringen i dambrugets indløb (l/sek.) b) Vandføringen i dambrugets afløb (l/sek.) c) Vandføringen gennem den enkelte rensekomponent (l/sek.) d) Vandføringen i afløb fra slambed e) Vandføringen i mikrosigteanlæggets spulevandsfraktion f) Vandtemperaturen ( ° C) i hvert målepunkt. g) pH i hvert målepunkt. h) Iltmætning (%) i hvert målepunkt. i) Bestand (tons) på prøvetagningsdagen og dagen før. j) Udfodring (kg) på prøvetagningsdagen og dagen før, med angivelse af fabrikat og type. Det bemærkes at c), d) og e) dog kun skal oplyses i forbindelse med udvidet egenkontrol.