Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport\n(Indførelse af gebyr for embedsdyrlægens forudgående godkendelse af ruteplaner)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2002/941@2002-12-02/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport, som ændret ved bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 1997 og bekendtgørelse nr. 703 af 19. juli 2001, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til bekendtgørelsens titel indsættes:
»1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF, (EF-Tidende 1991 nr. L 340, side 17), som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF af 29. juni 1995, (EF-Tidende 1995 nr. L 148, side 52).«
2. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 4 a, § 12, stk. 1, § 24 a, § 28, stk. 5 og stk. 7, samt § 31 a i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som ændret ved lov nr. 183 af 14. april 1993, lov nr. 387 af 22. maj 1996, lov nr. 80 af 9. februar 1999 og lov nr. 433 af 31. maj 2000, fastsættes:«
3. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »afgangsstedet«: »til godkendelse«.
4. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »Kontrol«: »og gebyr«.
5. Efter § 44 indsættes i kapitel 7 :
»§ 44 a. For embedsdyrlægens godkendelse af en ruteplan i henhold til § 14, stk. 3, betales et gebyr på 320 kr.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. december 2002.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 25. november 2002 Lene Espersen /Dorit Borgaard