Gelex

Bekendtgørelse om inddrivelse af visse arbejdsgiverbidrag m.v. i medfør af arbejdsskadesikringsloven

OphævetVersion 2003-12-22fra 2003-12-22 til 2011-08-26
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/1070@2003-12-22/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 51, stk. 3, i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Skatteministeriet træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v. for beløb svarende til ubetalte arbejdsulykkesforsikringspræmier samt for udlæg af erstatning, godtgørelse og sagsomkostninger i medfør af lovens §§ 51 og 52. Indeholdelsen omfatter renter af Arbejdsskadestyrelsens udlæg, jf. lovens § 60, samt Skatteministeriets omkostninger ved indeholdelsen.

Stk. 2. Indeholdelsen sker efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskattelovens § 73, og bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v., kapitel 10.

§ 2.

Stk. 1. Skyldneren skal give Skatteministeriet eller dennes inkassator alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages indeholdelse.

Stk. 2. En overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde, jf. kildeskattelovens § 73.

§ 3.

Stk. 1. En indsigelse mod en afgørelse truffet i henhold til denne bekendtgørelses § 1, skal være den kompetente klagemyndighed i hænde inden 4 uger efter, at beslutningen er meddelt skyldneren.

Stk. 2. Indeholdelsen udsættes ikke ved skyldnerens indsigelse.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Underskrift 1

Beskæftigelsesministeriet, den 11. december 2003 Claus Hjort Frederiksen /Ole Pontoppidan

Versioner

  1. 2003-12-22, til 2011-08-26