Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om voksenuddannelsescentre\n(Frivillig oprettelse af lokalråd)

OphævetVersion 2003-02-28fra 2003-02-28 til 2009-04-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/109@2003-02-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Frivillig oprettelse af lokalråd)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 717 af 19. juli 2000 om voksenuddannelsescentre foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 3, stk. 1, § 12, stk. 3, § 13, stk. 3, § 16 og § 17 i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000, som ændret ved § 63 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 45 i lov nr. 418 af 6. juni 2002 og § 1 i lov nr. 1078 af 17. december 2002, fastsættes: «

2. I § 1 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Er et voksenuddannelsescenter organiseret i afdelinger, omfatter centerrådet tillige en repræsentant for lokalrådet, jf. § 6, valgt af og blandt lokalrådets medlemmer. Lokalrådets repræsentant er tilforordnet centerrådet. «

3. § 6, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Ved afdelinger, jf. stk. 1, kan amtsrådet beslutte at nedsætte lokalråd med samme sammensætning som et centerråd, jf. § 2, stk. 1 og 3. Et lokalråd kan være fælles for en eller flere afdelinger. «

4. § 7, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Et lokalråds nærmere sammensætning, valgmåde og valgperiode samt afgrænsningen af afdelingens opland fastsættes af amtsrådet. «

5. I § 9 ændres »lokalrådets « til: »lokalråds«.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2003.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 19. februar 2003 P.M.V. UFFE TOUDAL PEDERSEN Styrelseschef /Thomas Roed Jakobsen

Versioner

  1. 2003-02-28 · til 2009-04-16