Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som sygeplejerske i Danmark\n(Forenklet ajourføring af fortegnelser over eksamensbeviser m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/10@2003-01-16/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 195 af 10. maj 1979 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som sygeplejerske i Danmark, som ændret ved bekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1993 og bekendtgørelse nr. 748 af 16. august 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »som nævnt i artikel 3 i« til: »som nævnt i bilaget til«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 1, indsættes i slutningen af 1. pkt. følgende:
»og direktiv 2001/19/EF (EFT nr. L 206 af 31. juli 2001) om forenklet ajourføring af fortegnelserne over de eksamensbeviser, der kan anerkendes automatisk m.v.«
3. Efter § 1, stk. 2, nr. 1 , indsættes som nr. 2 følgende bestemmelse:
»2) at ansøgeren, såfremt det udstedte eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som sygeplejerske efter nr. 1 ikke svarer til benævnelserne for uddannelseslandet i EF-direktiv nr. 77/452/EØF, fremlægger en attestation udstedt af de kompetente myndigheder i uddannelseslandet. Det skal af attestationen fremgå, at det pågældende eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som sygeplejerske er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-direktiv nr. 77/452/EØF, og at uddannelsen af uddannelseslandet sidestilles med de i EF-direktiv nr. 77/452/EØF benævnte uddannelser.«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
4. Efter § 2 a indsættes: som § 2 b følgende bestemmelse:
» § 2 b. Ansøgere, der fremlægger et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis omfattet af direktiv 77/452/EØF, der ikke er erhvervet i en medlemsstat, gennemgås af Sundhedsstyrelsen med henblik på eventuel anerkendelse i Danmark i de tilfælde, hvor eksamensbeviset, certifikatet eller andet kvalifikationsbevis er blevet anerkendt i en medlemsstat på baggrund af samtidig uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsens gennemgang af ansøgning i henhold til stk. 1 skal være afsluttet senest 3 måneder efter ansøgningens indgivelse.«
Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. januar 2003
Underskrift 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 7. januar 2003 Lars Løkke Rasmussen /Annika Valla Broman