Gelex

Bekendtgørelse om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere

OphævetVersion 2003-03-20fra 2003-03-20 til 2005-10-28
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/158@2003-03-20/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 22 b, stk. 11, og § 22 d, stk. 2, i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, som senest ændret ved lov nr. 1062 af 17. december 2002 fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. En konto for konjunkturudligning må kun omfatte indskud, der er foretaget i henhold til lovens § 22 b. Det skal af kontoen fremgå, at der er tale om en konjunkturudligningskonto. Samme konto kan omfatte indskud vedrørende forskellige henlæggelsesår, når det klart fremgår, hvilke henlæggelsesår indskuddene vedrører.

§ 2.

Stk. 1. En konto for indkomstudligning må kun omfatte indskud, der er foretaget i henhold til lovens § 22 d. Det skal af kontoen fremgå, at der er tale om en indkomstudligningskonto. Samme konto kan omfatte indskud vedrørende forskellige henlæggelsesår, når det klart fremgår, hvilke henlæggelsesår indskuddene vedrører.

§ 3.

Stk. 1. Senest den 15. oktober skal det kontoførende pengeinstitut til Told- og Skattestyrelsen indberette de indskud på konjunkturudligningskonti og indkomstudligningskonti, der er foretaget før den 1. oktober, og som ikke tidligere er indberettet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indberetninger skal for hver konto omfatte oplysninger om: 1) Kontonummeret, 2) kontohaverens CPR-nummer, 3) indskudsdato, 4) størrelsen af det indskudte beløb og 5) markering for kontoens betegnelse.

§ 4.

Stk. 1. Senest den 15. oktober skal det kontoførende pengeinstitut til Told- og Skattestyrelsen indberette de beløb, der er hævet på konjunktur~udligningskonti og indkomstudligningskonti før den 1. oktober, og som ikke tidligere er indberettet. Indberetningen skal ske samtidig med indberetningen efter § 3.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indberetninger skal for hver konto omfatte oplysninger om: 1) Kontonummeret, 2) kontohaverens CPR-nummer, 3) hævedatoer, 4) størrelsen af hvert enkelt beløb og 5) markering for kontoens betegnelse.

§ 5.

Stk. 1. De i §§ 3-4 nævnte indberetninger indgives på edb-medium. Vilkårene herfor fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. Oplysningerne kan dog i stedet indgives på skemaer, der udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2. Indberetningerne må ikke omfatte rentetilskrivninger eller renter, der er hævet efter lovens § 22 b, stk. 10 eller § 22 d, stk. 2, jf. § 22 b, stk. 10.

§ 6.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 2003.

Stk. 2. Indberetningerne efter §§ 3-4 skal for så vidt angår indkomstudligningsordningen første gang ske senest den 15. oktober 2003.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 34 af 18. januar 1994 om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen ophæves.

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 3. marts 2003 Svend Erik Hovmand /Henrik Ludolph

Versioner

  1. 2003-03-20 · til 2005-10-28