Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

OphævetVersion 2003-03-28fra 2003-03-28 til 2005-07-04
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/206@2003-03-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 500 af 20. juni 2002 om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 707 af 22. august 2002 og bekendtgørelse nr. 1167 af 16. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 73, stk. 4, § 91, stk. 4, § 100, stk. 4, § 102, § 112, § 113, § 116, stk. 4, § 118, stk. 3, § 143, stk. 3, § 143 h, § 149, § 157, stk. 4, § 160, § 160 l, § 178, stk. 3 og 4, og § 184 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 8. august 2002 som ændret ved § 1 i lov nr. 1088 af 17. december 2002, fastsættes efter bemyndigelse: «

2. Efter § 18 indsættes som nyt kapitel:

§ 18 a. Ved tilsagn om ydelsesstøtte til nybyggeri efter § 116, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. skal kommunalbestyrelsen udpege bygherren efter en åben konkurrence, der er landsdækkende annonceret i pressen eller i elektroniske medier.

Stk. 2. Inden afholdelsen af konkurrencen, jf. stk. 1, skal kommunen sikre sig, at der kan disponeres over byggegrunden til nybyggeriet.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis kommunen i konkurrencematerialet opfordrer ansøgere til selv at stille en byggegrund til rådighed.

§ 18 b. I konkurrencematerialet indgår:

1) Baggrunden for konkurrencen, herunder henvisning til § 116 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

2) Informationer om byggeri og byggegrund.

3) En beskrivelse af bygherreopgaven.

4) Overordnede vilkår for overdragelsesaftalen mellem bygherren og driftsherren.

5) Konkurrencebetingelserne med redegørelse for kriterierne for valg af bygherre.

Stk. 2. I konkurrencebetingelserne skal angives fristen for modtagelse af ansøgninger. Fristen skal være så lang, at der sikres lige og fair konkurrence mellem potentielle ansøgere.

§ 18 c. Kommunalbestyrelsen kan i konkurrencematerialet angive, hvorvidt der er valgt en driftsherre for byggeriet.

Stk. 2. Den valgte driftsherre kan deltage i konkurrencen om at blive bygherre.

Stk. 3. Hvis den valgte driftsherre ikke deltager i konkurrencen, kan denne medvirke ved bedømmelse af de indkomne ansøgninger.

§ 18 d. Det påhviler kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af konkurrencen og udvælgelsen af den mest fordelagtige ansøgning at sørge for, at der ikke finder forskelsbehandling sted.

Stk. 2. Valg af bygherren skal ske på baggrund af objektive og saglige kriterier, idet der navnlig lægges vægt på ansøgerens professionalisme og kompetence til som bygherre at gennemføre byggeriet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter hurtigst muligt ansøgerne skriftligt om resultatet af konkurrencen.

§ 18 e. Skal bygherren ikke være driftsherre for byggeriet, skal der indgås en skriftlig aftale om overdragelse af færdigopført byggeri, som omfattes af tilsagnet efter § 25.

Stk. 2. Overdragelsesaftalen skal som minimum omfatte følgende forhold:

1) Beskrivelse af bygherrens professionelle kvaliteter.

2) Beskrivelse af byggegrund og byggeri.

3) Bygherrens forpligtelser, herunder garantier og fordeling af bygherrerisici.

4) Bygherrens gennemførelse af udbud af byggearbejderne.

5) Pris.

6) Ratebetalingsplan.

7) Ansvarsfraskrivelse og transport af rettigheder.

8) Beskrivelse af samarbejdet under faserne med planlægning og opførelse af byggeriet, herunder fastlæggelse af en tidsplan for byggeriets udførelse.

9) Forsikringer.

10) Overdragelsesforretning og bod.

11) Bygherrens medvirken ved 1- og 5-års eftersyn efter AB92/ABT93.

12) Afgørelse af tvister. «

3. I § 23, stk. 1, erstattes »Bygherren « med »Tilsagnsmodtageren og i § 25, stk. 1, erstattes to gange »bygherren « med »tilsagnsmodtageren « .

4. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at § 116, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. ikke finder anvendelse

1) ved tilsagn til projekter med færre end 9 boliger, såfremt projektet ikke indgår som led i et større alment nybyggeri med flere end 8 boliger,

2) ved forsøgsbyggerier, der er godkendt af Erhvervs- og Boligstyrelsen, hvor forsøgstemaet sigter mod at fremme konkurrenceevnen, produktiviteten og effektiviteten i dansk byggeri, eller

3) ved fortsættelsesbyggeri på en tilgrænsende byggeplads, uden at den oprindelige byggeplads har været forladt. «

5. § 37 affattes således:

»§ 37 . Byggearbejderne skal udbydes efter reglerne i

1) Lov nr. 450 af 7. juni 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) og

2) Bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsbekendtgørelsen) eller

3) Rådets direktiv nr. 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter med senere ændringer (bygge- og anlægsdirektivet).

Stk. 2. § 37, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på tilsagn om støtte til opførelse af støttede private andelsboliger efter § 160 b, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 3. Ved opførelse af støttede private andelsboliger kan kommunalbestyrelsen godkende, at indtil 60 pct. af byggearbejderne udføres af bygherrens egne ansatte. Sådanne arbejder skal ikke udbydes i konkurrence. Arbejder, som ikke udføres af bygherrens egne ansatte, skal udbydes jf. stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af den endelige anskaffelsessum påse, at der foreligger dokumentation for bygherrens forbrug af timer til udførelse af de pågældende arbejder. Dokumentationen kan fremlægges i form af regnskabsbilag svarende til dem, som ville være blevet udfærdiget, hvis arbejdet ikke var udført af bygherrens egne ansatte. «

6. I § 48, stk. 1, indsættes efter »ydelsesstøtte «: »eller engangstilskud «.

7. I § 48 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Er bygherren fundet i konkurrence, jf. § 18 a, stk. 1, og skal bygherren ikke samtidig være driftsherre for byggeriet, indgår bygherrens vederlag bl.a. til afdækning af bygherrerisikoen. «

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

8. I § 51 ændres »§ 48, stk. 3-5, « til: »§ 48, stk. 3, 4 og 6, «

9. I § 63, stk. 1, 3. pkt., udgår »først « og efter »opfyldt« indsættes: », jf. dog stk. 4«.

10. § 63, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Kun støttede private andelsboliger kan hjemtage realkreditlån som forhåndslån. «

11. § 64 affattes således:

»§ 64. Til private andelsboliger kan der udbetales realkreditlån, når boligandel er indbetalt for mindst 75 pct. af samtlige boliger i bebyggelsen, eller et større antal, hvis dette er krævet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ved udbetaling af lån efter stk. 1, er det en betingelse, at den del af lånet, som vedrører boliger, hvortil der ikke er indbetalt boligandel, først frigives for bygherren, når boligandel er indbetalt, eller når bygherren har stillet en uigenkaldelig pengeinstitutgaranti for, at lånet vil blive tilbagebetalt, hvis betingelsen ikke opfyldes inden en nærmere angiven frist. «

12. I § 65, stk. 2, udgår », stk.1, nr. 2-3, «.

13. I bilag 2 til bekendtgørelsen affattes overskriften således:

» Bestemmelser, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet i henhold til denne bekendtgørelses § 31, stk. 1, skal påse overholdt: «

14. I bilag 2 ændres »Bekendtgørelse nr. 758 af 24. august 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, (tilbudsbekendtgørelsen), udgivet af det tidligere By- og Boligministerium. « til: »Bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.

Rådets direktiv nr. 93/37/EØF af 14. juni 1993 med senere ændringer (bygge- og anlægsdirektivet).

Rådets direktiv nr. 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler med senere ændringer (tjenesteydelsesdirektivet). «

15. Som note til bilag 2 indsættes:

»Note: Rådets direktiv nr. 93/37/EØF af 14. juni 1993 med senere ændringer (bygge- og anlægsdirektivet) finder ikke anvendelse på tilsagn om støtte til opførelse af støttede private andelsboliger efter § 160 b, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Bygge- og anlægsdirektivet og tjenesteydelsesdirektivet finder alene anvendelse på ordregivende myndigheder. «

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2003.

Underskrift 1

Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 28. marts 2003 P.M.V. E.B. Henning Steensig /Pia Mørch

Versioner

  1. 2003-03-28 · til 2005-07-04