Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/473@2003-06-12/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 270 af 6. april 2000 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v.,som ændret ved bekendtgørelse nr. 1382 af 28. december 2000, foretages følgende ændringer:
1. I titelnoten indsættes efter » (EF-Tidende 2000 L 306 s. 32) « : »Kommissionens beslutning 2002/349/EF af 26. april 2002 om fastsættelse af listen over produkter, der skal undersøges ved grænsekontrol i henhold til Rådets direktiv 97/78/ EF (EF-Tidende 2002 L 121 s. 6) og Kommissionens beslutning 2003/279/EF af 15. april 2003 om ændring af beslutning 93/13/EØF for så vidt angår certifikater for veterinærkontrol af tredjelandsprodukter (EF-Tidende 2003 L 100 s. 14).«
2. § 12, stk. 1, affattes således:
» § 12. Indførsel direkte fra tredjelande af produkter omfattet af bilag 6 skal finde sted over de i bilag 2 nævnte grænsekontrolsteder for produkter, hvor produkterne underkastes dokument- og identitetskontrol samt fysisk kontrol, jf. dog § 18, § 19, stk. 1 og stk. 3 – 5, § 20, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 – 5, § 21, stk. 3, § 22, stk. 2 og 8, §§ 26 – 27, § 31, stk. 2, § 34, stk. 1 og 3, og § 37, stk. 1 og 3.«
3. § 13, stk. 1, affattes således:
» § 13. Den ansvarlige for indførslen skal senest 1 arbejdsdag før indførslen underrette grænsekontrolstedet og den told- og skatteregion, der er nærmest grænsekontrolstedet, om produkternes art, mængde og forventede ankomsttidspunkt ved hjælp af en formular (Fælles veterinærdokument til brug ved indførsel) udformet efter de af EU fastsatte bestemmelser.«
4. Bilag 3 ophæves.
5. Efter Bilag 5 indsættes som nyt bilag 6 bilaget til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2003. § 1, nr. 3 og 4, træder dog først i kraft den 1. september 2003.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 4. juni 2003 P.D.V. John Larsen /Arne Sunesen
Bilag 1
Bilag »Bilag 6 Materiale og produkter omfattet af denne bekendtgørelse Avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v. omfattet af Kommissionens beslutning 2002/349/EF af 26. april 2002 om fastsættelse af listen over produkter, der skal undersøges ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 97/78/EF.«