Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser

OphævetVersion 2003-06-26fra 2003-06-26 til 2005-12-29
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/517@2003-06-26/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 2002 om standardvedtægt for anerkendte a-kasser, foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet 1) og med beskæftigelsesministerens godkendelse følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 34, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, og efter forhandling med Landsarbejdsrådet og med beskæftigelsesministerens godkendelse og i medfør af § 28 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og efter bemyndigelse, fastsættes:«

2. I § 2 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Det skal endvidere fremgå af vedtægtens afsnit 7, at a-kassens hovedbestyrelse eller øverste myndighed kan beslutte, at a-kassen deltager som anden aktør i beskæftigelsesindsatsen, jf. § 2 a.«

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 3 - 5.

3. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Hvis en a-kasse beslutter, at den vil deltage som anden aktør i beskæftigelsesindsatsen, jf. § 2, stk. 2, skal det af vedtægtens afsnit 7 fremgå, at det alene er den samlede a-kasse, der kan være ansvarlig for opgaver som anden aktør efter reglerne i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. En a-kasse, der varetager opgaver som anden aktør, jf. stk. 1, skal ved regnskabsaflæggelsen følge reglerne i direktoratets bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedkassers økonomi og regnskabsvæsen mv.«

4. Titlen til Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1 til bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser (Standardvedtægten)«

5. I § 13, stk. 1, ændres »lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003 2) .

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 17. juni 2003 Jesper Hartvig Pedersen /Merete Roos

Versioner

  1. 2003-06-26 · til 2005-12-29