Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR)

OphævetVersion 2003-06-30fra 2003-06-30 til 2005-03-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/569@2003-06-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 139 af 1. marts 2001 om Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR), som ændret ved bekendtgørelse nr. 542 af 13. juni 2001 og bekendtgørelse nr. 191 af 2. april 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 2 affattes således:

»2) har fået bevilliget personligt tilskud efter sygesikringslovens § 7, stk. 4, § 7 c, stk. 1 eller 2, eller § 7 d, stk. 11.«

2. § 2, stk. 2, nr. 12 affattes således:

»12) Tilkendte personlige tilskud, jf. sygesikringslovens § 7, stk. 4, § 7 c, stk. 1 eller 2, eller § 7 d, stk. 11.«

3. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . Læger og personale ansat af læger har adgang til de i § 2, stk. 2, nr. 6, 10, 11 og 12, nævnte oplysninger. Læger og personale ansat af læger må kun søge oplysninger om patienter, lægen har i behandling. Oplysningerne må kun anvendes til at informere patienten om tilskud og egenbetaling i forbindelse med ordination af et lægemiddel.«

4. § 7 affattes således:

» § 7. Lægemiddelstyrelsen skal indlægge oplysninger om følgende individuelle tilskud i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister:

1) Tilskud i medfør af sygesikringslovens § 7, stk. 4 (enkelttilskud).

2) Tilskud i medfør af sygesikringslovens § 7 c, stk. 1 (kronikertilskud).

3) Tilskud i medfør af sygesikringslovens § 7 c, stk. 2 (tilskud til døende).

4) Tilskud i medfør af sygesikringslovens § 7 d, stk. 11 (forhøjet tilskud).«

5. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Oplysninger i § 7 om individuelle tilskud slettes senest to år efter bevillingens ophør.«

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. juli 2003.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 5 i bekendtgørelse nr. 139 af 1. marts 2001 om Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) er apotekerne ikke forpligtiget til at benytte registerets oplysninger om personligt bevilligede tilskud efter sygesikringslovens § 7, stk. 4, eller § 7 d, stk. 11, ved beregning af sygesikringstilskud til lægemidler før den 1. september 2003.

Underskrift 1

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 23. juni 2003 Lars Løkke Rasmussen /Paul Schüder

Versioner

  1. 2003-06-30 · til 2005-03-23