Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser\n(Forenkling og mere fleksibilitet)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/641@2003-07-14/da
Indhold
(Forenkling og mere fleksibilitet)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1401 af 21. december 2000 om erhvervsuddannelser foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 4, stk. 1 og 3, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, § 25, stk. 5, § 33, stk. 2, og § 51, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 23. oktober 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 1080 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1081 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 297 af 30. april 2003, § 7 i lov nr. 299 af 30. april 2003, § 16 i lov nr.418 af 10. juni 2003 og § 1 i lov nr. 448 af 10. juni 2003, samt § 4, stk. 3, i lov nr. 234 af 21. april 1999, fastsættes: «
2 . I § 13 udgår: », jf. Arbejdsministeriets regler « .
3. Overskriften før § 16 affattes således:
4. §§ 16 og 17 affattes således:
»§ 16. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om de enkelte uddannelser så vidt muligt således, at eleverne på et eller flere tidspunkter inden udløbet af den samlede uddannelse kan afslutte forløbet med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2. Disse forløb skal være egnede til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Forløbene skal være tilrettelagt således, at eleven senere kan genoptage uddannelsen i det almindelige forløb i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen, jf. tillige § 19, stk. 2.
Stk. 2. Regler om de i stk. 1 nævnte regulerede forløb fastsættes i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse. Forløbene skal fremstå som helstøbte uddannelsesforløb med en særlig betegnelse og afsluttes med uddannelsesbevis i henhold til bekendtgørelsen.
§ 17. Individuelle forløb omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 3. Forløbene kan sammensættes på tværs af en uddannelses specialer og på tværs af uddannelser såvel inden for samme fællesindgang som mellem forskellige indgange. Forløbet består af skoleundervisning og praktikuddannelse. Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal udgøre et hele for den enkelte elev og skal være egnet til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Uddannelsesforløbet fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan. Skoleundervisningen varer højst 80 uger inklusive undervisning i grundforløb, dog højst 20 uger, hvis forløbet tilrettelægges efter et afsluttet grundforløb. Et individuelt forløb tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven og en eller flere praktikvirksomheder. Forløbet skal godkendes af det faglige udvalg, som kan delegere kompetencen til de lokale uddannelsesudvalg, jf. lovens § 41, stk. 3.
Stk. 2. Skolen indberetter den enkelte anmodning til et fagligt udvalg om godkendelse af et individuelt forløb til en elektronisk postkasse eller lignende, der oprettes af Undervisningsministeriet. Det faglige udvalg indberetter sit svar på anmodningen til skolen til det samme sted.
Stk. 3. For individuelle forløb udstedes uddannelsesbevis på baggrund af elevens opfyldelse af sin personlige uddannelsesplan, jf. stk. 1. «
5. Overskriften før § 18 affattes således:
»Påstigning, fritagelse og voksenuddannelse mv. «
6. § 19, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Elever, der har gennemført en del af en uddannelse eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af anden uddannelse eller beskæftigelse, kan stige på en uddannelse eller et forløb efter § 16 på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer i et forløb, der fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan. Det faglige udvalg tager i den forbindelse stilling til varigheden af praktikuddannelsen. Skolen kan i øvrigt, ud over hvad der følger af bekendtgørelsen om den pågældende uddannelse, efter ansøgning fra en elev og efter samråd med en eventuel praktikvirksomhed træffe afgørelse om fritagelse for skoleundervisning efter en konkret vurdering, hvis eleven på grundlag af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for uddannelsen, herunder forudgående uddannelse eller erhvervserfaring, som f.eks. nyankomne udlændinge har erhvervet i udlandet, inden de tog ophold i Danmark. «
7. § 23, stk. 1, affattes således:
»Grundfag, områdefag, specialefag og valgfag indgår i skoleundervisningen i et sådant forhold, at den enkelte uddannelse lever op til de formål, der er beskrevet i erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 2, § 15, stk. 1 og § 22. «
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 4. juli 2003 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Arne Andreasen