Gelex

Bekendtgørelse om udnævnelse og afskedigelse mv. af tjenestemænd i institutioner under Indenrigs- og Sundhedsministeriet

OphævetVersion 2003-08-19fra 2003-08-19 til 2007-01-18
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/701@2003-08-19/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

I medfør af §§ 3, 26, stk. 2, og 58, stk. 1 og 3, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 17. september 1998 med senere ændringer, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-35 i Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægeinstitutionerne, i Lægemiddelstyrelsen, i Beredskabsstyrelsen og Beredskabskorpset, ved Statens Serum Institut samt i statsamterne, herunder i Overpræsidiet, foretages af henholdsvis styrelsescheferne, direktøren for Statens Serum Institut, statsamtmændene og overpræsidenten inden for deres område.

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse kan dog kun foretages af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. dog tjenestemandslovens § 33, stk. 3, om afskedigelse af tjenestemænd på prøve.

§ 2.

Stk. 1. De i § 1, stk. 1, nævnte styrelseschefer, direktør, statsamtmænd samt overpræsidenten kan inden for deres område give en tjenestemand i lønramme 1-35 tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst 1 måneds varighed.

§ 3.

Stk. 1. De i § 1, stk. 1, nævnte styrelseschefer, direktør, statsamtmænd samt overpræsidenten kan inden for deres område imødekomme en anmodning fra en tjenestemand i lønramme 1-35 om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre med tilsvarende lønnedsættelse, såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2003.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 134 af 13. februar 1997 om udnævnelse og afskedigelse m.v. af tjenestemænd i institutioner under Sundhedsministeriet, bekendtgørelse nr. 357 af 25. juni 1976 om udnævnelse og afskedigelse af statstjenestemænd i civilforsvaret samt befalingsmænd af reserven i civilforsvarskorpset, bekendtgørelse nr. 259 af 26. april 1989 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-34 i Værnepligtsstyrelsen og bekendtgørelse nr. 127 af 16. februar 1994 om delegation af udnævnelses- og afskedigelseskompetence til direktøren for Beredskabsstyrelsen.

Underskrift 1

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 8. august 2003 Lars Løkke Rasmussen /Birgitte Herfelt

Versioner

  1. 2003-08-19 · til 2007-01-18