Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/702@2003-08-19/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1129 af 13. december 1996 om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 509 af 31. maj 2001, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»De teoretiske efteruddannelseskurser består af et kursusforløb fordelt over 3 semestre. Kursusforløbet er opdelt i en almindelig og speciel del. På uddannelsens specielle del skal deltageren tilmelde sig to specialmoduler.
Stk. 2. Kursusforløbet afsluttes med en eksamen. En deltager skal have opnået bedømmelsen bestået, for at eksamensbevis kan udstedes.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 2003.
§ 3
Stk. 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på personer, der tilmelder sig den obligatoriske efteruddannelse efter bekendtgørelsens ikrafttræden, samt personer, der har tilmeldt sig den obli-gatoriske efteruddannelse før bekendtgørelsens ikrafttræden med kursusstart efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Udbuddet af den eksisterende uddannelse ophører med denne bekendtgørelses ikrafttræden, dog således at modul 4, 5 og 6 udbydes sidste gang i efterårssemestret 2003, modul 7, 8 og 9 sidste gang i forårssemestret 2004 og modul 10, 11 og 12 sidste gang i efterårssemestret 2004.
Stk. 3. Personer, som efter ophør af udbuddet af den eksisterende obligatoriske efteruddan-nelses moduler ikke har været tilmeldt samtlige moduler, herunder personer, som vælger ikke at tilmelde sig den ny uddannelse, jf. stk. 4, skal til afløsning for de manglende moduler tilmelde sig undervisningen på den ny uddannelse i overensstemmelse med den som bilag 1 optrykte oversigt. Ordningen administreres af kursusudvalget.
Stk. 4. Personer, som på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden har tilmeldt sig højst tre moduler på den eksisterende efteruddannelse, kan i stedet vælge at tilmelde sig hele den ny efteruddannelse og gå til eksamen efter de nye retningslinier. I det omfang de moduler, som den pågældende har været tilmeldt på den eksisterende efteruddannelse, omfattes af undervisningen på den ny uddannelse, kan den pågældende efter anmodning fritages for at tilmelde sig denne del af undervisningen på den ny uddannelse. Ansøgning om fritagelse indgives til kursusudvalget.
Stk. 5. Den i stk. 3 og 4 fastsatte overgangsordning udløber med fristen for tilmelding til den sidste eksamen efter de hidtidige retningslinier, jf. stk. 6.
Stk. 6. Eksamen efter de hidtidige retningslinier afholdes sidste gang i januar 2007. Til og med fristen for tilmelding til denne eksamen kan kursusdeltagere, der har påbegyndt den teoretiske efteruddannelse efter de hidtidige regler, herunder personer, som ikke er overgået til den ny uddannelse, jf. stk. 4, frit vælge, om de ønsker at gå til eksamen efter de hidtidige eller de nye retningslinier. Deltageren skal ved eksamenstilmeldingen underrette Advokaternes Serviceselskab A/S herom.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 8. august 2003 Lene Espersen /Birgitte Grønborg Juul
Bilag 1
Bilag 1 Oversigt Eksisterende efteruddannelse Ny efteruddannelse Modul 1 Indledning til advokatgerningen Almindelig del Advokatvirksomhed Inkasso Speciel del: Privat- og ansættelsesret Inkasso Modul 2 Boligrådgivning og finansiering samt retsanmærkninger og tvangsauktion Speciel del: Fast ejendom og miljø Køb og salg af fast ejendom Modul 3 Personlig planlægning Almindelig del Person Profil Analyse Leje- og miljøret Speciel del: Fast ejendom og miljø Ejerskabsmodeller samt leje af fast ejendom. Miljøret – offentlig regulering af fast ejendom Modul 4 Fra vugge til grav Speciel del: Privat- og ansættelsesret Familieformueret. Separation og skilsmisse. Dødsbobehandling Modul 5 Retssagsbehandling Almindelig del Retssagsbehandling og konflikthåndtering Modul 6 Selskabsret Speciel del: Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering. Virksomhedsomdannelse Speciel del: Virksomhedsoverdragelse Forberedelse til salg Modul 7 Virksomhedens kontrakter (kontraktsindgåelse, ansættelsesret, immaterialret og markedsføringsret) Speciel del: Virksomhedsetablering Kontraktskoncipiering. Ansættelsesret. Markedsførings- og forbrugerret samt immaterialret Modul 8 Regnskab, økonomi, advokat- og klientregnskab Almindelig del Klientkontovedtægten Speciel del: Virksomhedsoverdragelse Regnskabsanalyse Modul 9 Insolvensret, konkurs og kontrakter Speciel del: Virksomhedsetablering Insolvensret Modul 10 Skatteret Afløsningskursus udbydes af Advokaternes Serviceselskab A/S Modul 11 Virksomhedsoverdragelse Speciel del: Virksomhedsoverdragelse Virksomhedsoverdragelse Modul 12 Drift af advokatvirksomhed Almindelig del Advokatvirksomhed Konkurrence- og udbudsret Speciel del: Virksomhedsoverdragelse Konkurrence- og udbudsret