Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som farmaceut i Danmark\n(Forenklet ajourføring af fortegnelser over eksamensbeviser m.v.)

OphævetVersion 2003-01-16fra 2003-01-16 til 2007-12-17
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/7@2003-01-16/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 318 af 20. juni 1988 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som farmaceut i Danmark, som ændret ved bekendtgørelse nr. 720 af 1. december 1988, bekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1993 og bekendtgørelse nr. 748 af 16. august 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. For at opnå den i stk. 1 nævnte tilladelse kræves:

1) at ansøgeren fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis i farmaci, som nævnt i artikel 2 samt bilaget til direktiv 85/433/EØF (EFT nr. L 253 af 24. september 1985) om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci samt om foranstaltninger, der skal lette den faktiske udøvelse af etableringsretten i forbindelse med visse former for virksomhed på det farmaceutiske område, som ændret ved direktiv 85/584/EØF (EFT nr. L 372 af 31. december 1985), direktiv 90/658/EØF (EFT nr. L 353 af 17. december 1990) samt direktiv 2001/19/EF (EFT nr. L 206 af 31. juli 2001) om forenklet ajourføring af fortegnelserne over de eksamensbeviser, der kan anerkendes automatisk m.v., eller

2) at ansøgeren, såfremt det udstedte eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis i farmaci efter nr. 1 ikke svarer til benævnelserne for uddannelseslandet i EF-direktiv nr. 85/433/EØF, fremlægger en attestation udstedt af de kompetente myndigheder i uddannelseslandet. Det skal af attestationen fremgå, at det pågældende eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis i farmaci er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-direktiv nr. 85/433/EØF, og at uddannelsen af uddannelseslandet sidestilles med de i EF-direktiv nr. 85/433/EØF benævnte uddannelser.«

2. § 1, stk. 4, ophæves.

3. § 1 a affattes således:

» § 1 a. De ved et universitet eller en tilsvarende højere uddannelsesinstitution erhvervede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci, som medlemsstaterne har udstedt til EU-statsborgere, og som på alle punkter opfylder mindstekravene til uddannelse i artikel 2 i direktiv 85/432/EØF, men som ikke svarer til benævnelserne i bilaget til direktiv 85/433/EØF, ligestilles, for så vidt angår direktivets anvendelse, med de eksamensbeviser, der nævnes i bilaget, hvis de ledsages af en attestation, der bekræfter, at de er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 85/432/EØF, og skal af den medlemsstat, der har udstedt dem, ligestilles med de uddannelser, hvis benævnelser findes i bilaget til direktiv 85/433/EØF.«

4. I § 1 b, nr. 2 ændres »jfr. artikel 4, litra c), i« til: »jf. bilaget til«.

5. Efter § 1 b indsættes: som § 1 c følgende bestemmelse:

» § 1 c. Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci, der er udstedt i Italien for uddannelser indledt inden den 1. november 1993 og afsluttet inden den 1. november 2003, anerkendes i Danmark. Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser skal ledsages af en attestation udstedt af de kompetente italienske myndigheder om, at den pågældende faktisk og retmæssigt har udøvet en af de i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/432/EØF omhandlede former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for udstedelse af attestationen, for så vidt som den pågældende form for virksomhed er lovreguleret i Italien.«

6. Efter § 1 c indsættes: som § 1 d følgende bestemmelse:

» § 1 d. Ansøgere, der fremlægger et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis omfattet af direktiv 85/433/EØF, der ikke er erhvervet i en medlemsstat, gennemgås af Lægemiddelstyrelsen med henblik på eventuel anerkendelse i Danmark i de tilfælde, hvor eksamensbeviset, certifikatet eller andet kvalifikationsbevis er blevet anerkendt i en medlemsstat på baggrund af samtidig uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsens gennemgang af ansøgning i henhold til stk. 1 skal være afsluttet senest 3 måneder efter ansøgningens indgivelse.«

7. I § 6, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »nævnt i«: »bilaget til«.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. januar 2003

Underskrift 1

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 7. januar 2003 Lars Løkke Rasmussen /Annika Valla Broman

Versioner

  1. 2003-01-16 · til 2007-12-17