Gelex

Bekendtgørelse om satser pr. 1. januar 2004 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade

OphævetVersion 2003-10-16fra 2003-10-16 til 2016-12-16
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/831@2003-10-16/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 11.
    12. § 12.
    13. § 13.
    14. § 14.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 24, stk. 2, § 25, stk. 3, og § 59, stk. 1, i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring og i medfør af § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, og § 53 A i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og i medfør af § 6, stk. 3, og § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 1999 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af forhold, der er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v., fastsættes:

Arbejdsskader indtruffet 1. januar 2004 eller senere

§ 1.

Stk. 1. Med virkning for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 2004 eller senere fastsættes følgende: 1) Det i lovens § 24, stk. 3, nævnte maksimumbeløb for årsløn forhøjes til 379.000 kr. 2) Det i lovens § 24, stk. 4, nævnte minimumbeløb for årsløn forhøjes til 141.000 kr. 3) Den i lovens § 18, stk. 3 og 4, nævnte godtgørelse for mén forhøjes til 631.000 kr. 5) Det i lovens § 19, stk. 1, nævnte overgangsbeløb ved dødsfald forhøjes til 119.000 kr.

§ 2.

Stk. 1. Grundlønnen for beregning og regulering af løbende ydelser for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 2004 eller senere er den efter lovens § 24, stk. 1-5, fastsatte årsløn multipliceret med 367.000/379.000, jf. § 24, stk. 6.

§ 3.

Stk. 1. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2004 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 3,2 pct. til den ydelse, der svarer til grundlønnen.

§ 4.

Stk. 1. Maksimumtaksten for erstatning af brillestel er 918 kr., jf. lovens § 15, stk. 5. Arbejdsskader indtruffet i tiden 31. januar 1995 til 31. december 2003

§ 5.

Stk. 1. Løbende årlig ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, udbetales med virkning fra 1. januar 2004 med et tillæg på 3,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2004 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 3,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Den i lovens § 33, stk. 3 og 4, nævnte godtgørelse for mén forhøjes til 459.000 kr. For arbejdsskader indtruffet 1. juli 2002 eller senere forhøjes godtgørelse for mén til 631.000 kr.

Stk. 4. Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 119.000 kr. Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. januar 1993 til 30. januar 1995

§ 6.

Stk. 1. Løbende årlig ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, udbetales med virkning fra 1. januar 2004 med et tillæg på 3,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2004 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 3,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 119.000 kr. Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. april 1978 til 31. december 1992

§ 7.

Stk. 1. Løbende årlig ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, udbetales med virkning fra 1. januar 2004 med et tillæg på 3,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2004 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 3,2 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 86, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Den i arbejdsskadeforsikringslovens § 28, stk. 3, nævnte ydelse for mén forhøjes til 46.000 kr.

Stk. 4. Det i arbejdsskadeforsikringslovens § 30, stk.1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 119.000 kr. Ulykkestilfælde indtruffet i tiden 1. oktober 1933 til 31. marts 1978

§ 8.

Stk. 1. Løbende rente efter ulykkesforsikringsloven, jf. lov nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, udbetales med virkning fra 1. januar 2004 med et tillæg på 3,2 pct. til den fastsatte rente, jf. § 86, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Fastsættes en løbende rente den 1. januar 2004 eller senere i anledning af ulykkestilfælde indtruffet før 1. april 1978, reguleres renten fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 3,2 pct. til den fastsatte rente, jf. § 86, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer tegnet efter ulykkesforsikringslovens §§ 55, 58, 59 og 74, jf. lov om arbejdsskadesikring, § 86, stk. 7. Kost og logi

§ 9.

Stk. 1. Værdien af kost og logi fastsættes til 29.100 kr. årligt for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, jf. § 24, stk. 2, i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring og § 41, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000. Værdien af kosten alene fastsættes til 65 kr. pr. dag. Afrunding

§ 10.

Stk. 1. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb. Regulering af takster for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration

§ 11.

Stk. 1. Betalingen for Arbejdsskadestyrelsens administration af sager vedrørende statsinstitutioner, offentlige erstatningsordninger, der administreres af Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 1999, og for sager vedrørende forsikringsselskaber m.v. sker efter følgende takster: 1) Nyanmeldte sager a) skader på hjælpemidler, briller m.v. 1.887 b) ulykkestilfælde 3.498 c) kortvarige skadelige påvirkninger indtruffet før 1. januar 2004 3.498 d) pludselige løfteskader indtruffet før 1. januar 2004 3.311 e) erhvervssygdomme 4.110 f) tillægstakst for sager, der skal forelægges for erhvervssygdomsudvalget 2.168 g) ekspeditionssager, dvs. sager, der efter § 7 i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 38 af 21. januar 2003 kan behandles i forsikringsselskabet, men er sendt til Arbejdsskadestyrelsen 81 2) Revisioner og genoptagelser a) skader på hjælpemidler, briller m.v. 1.304 b) ulykkestilfælde 2.097 c) kortvarige skadelige påvirkninger indtruffet før 1. januar 2004 2.097 d) pludselige løfteskader indtruffet før 1. januar 2004 2.198 e) erhvervssygdomme 2.377

§ 12.

Stk. 1. Betalingen for Den Sociale Ankestyrelses administration sker efter følgende takster: 1) Sager oprettet 1. januar til 30. juni 2001: 5.516 kr. pr. oprettet sag. 2) Sager oprettet 1. juli 2001 til 31. december 2001: 6.343 kr. pr. oprettet sag. 3) Sager oprettet 1. januar 2002 til 31. december 2002: 6.462 kr. pr. oprettet sag. 4) Sager oprettet 1. januar 2003 til 31. december 2003: 6.646 kr. pr. oprettet sag. 5) Sager oprettet 1. januar 2004 eller senere: 6.766 kr. pr. oprettet sag. Udtalelser

§ 13.

Stk. 1. For udtalelser efter § 81 i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, efter § 66 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 10. oktober 2000, og efter § 10 i lov om erstatningsansvar fastsættes betalingen til 5.000 kr. Beløbet indbetales samtidig med anmodning om udtalelsen. Ikrafttræden

§ 14.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Underskrift 1

Arbejdsskadestyrelsen, den 7. oktober 2003 Anne Lind Madsen /Ole Pontoppidan

Versioner

  1. 2003-10-16 · til 2016-12-16