Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2003/847@2003-10-27/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2002 om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2 af 2. januar 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 2.« til »§ 16 a, stk. 2.«
2. Som ny § 16 indsættes følgende:
» § 16 . Til Til skoler kan Arbejdsgivernes Elevrefusion efter ansøgning yde støtte til udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af praktikaftaler i et EU- eller et EFTA-land for elever uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver.
Stk. 2. Støtten udbetales som en præmie til skolen for hver indgået praktikaftale af mindst 3 måneders varighed. Præmien udgør 2.000 kr. pr. praktikaftale med varighed mellem 3 måneder og til og med 1 år og 3.000 kr. pr. praktikaftale med varighed over 1 år. Har en elev flere på hinanden følgende praktikaftaler med den samme udenlandske arbejdsgiver, betragtes hele perioden under et.
Stk. 3. Præmien udbetales til skolen og kan tidligst udbetales, når praktikopholdet har varet i 3 måneder regnet fra praktikaftalens begyndelsestidspunkt.
Stk. 4. Skolen indsender ansøgning om præmie ved anvendelse af en blanket, der er udarbejdet af Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 5. Der kan efter aftale mellem skolen og Arbejdsgivernes Elevrefusion etableres en ordning, hvorefter ansøgningsblankettens oplysninger overføres elektronisk til Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 6. Skolen kan anmode Arbejdsgivernes Elevrefusion om i stedet at udbetale præmien til en anden uddannelsesinstitution m.v., med hvem skolen har etableret et samarbejde om tilvejebringelse af praktikaftaler i udlandet.
Stk. 7. Ansøgning om støtte skal være modtaget af Arbejdsgivernes Elevrefusion senest 1 år efter praktikaftalens begyndelsestidspunkt.
Stk. 8. Præmien udbetales som et engangsbeløb. Arbejdsgivernes Elevrefusion foretager udbetalinger en gang om måneden.«
3. I den hidtidige § 16 , som herefter bliver § 16 a, udgår i stk. 1 »og skoler«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning for praktikaftaler i et EU- eller EFTA-land, der påbegyndes denne dato eller senere.
Underskrift 1
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, den 15. oktober 2003 Ole Bonde Larsen /Lars Rohde