Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder

GældendeVersion 2005-01-12
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2004/1530@2005-01-12/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 855 af 12. august 2004 om ændringer i ministeriernes forretningsområder foretages der i medfør af kongelig resolution af 26. november 2004 følgende ændring:

1. § 2, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri overføres sager vedrørende:

1) lov om fødevarer m.v.,

2) lov om dyrlæger,

3) lov om hold af dyr, med undtagelse af sager vedrørende tilladelse til frivillig auktion over avlsdyr, jf. lovens § 10, og sager vedrørende tilskud til avlere, som har dyr af gamle danske husdyrracer, jf. lovens § 24, samt for så vidt angår disse sager, § 55, stk. 2 og 3, § 58, stk. 1, §§ 65-67, § 70, stk. 3 og 4, § 71 og § 72, stk. 1-3,

4) økologilovens §§ 2-4 og §§ 6-14 for så vidt angår fødevarer og visse non-food produkter, jf. bekendtgørelse nr. 761 af 14. august 2000 om økologiske fødevarer m.v., og for så vidt angår primærvirksomheder inden for fiskerisektoren (dambrug),

5) § 13, stk. 1, nr. 3, § 13, stk. 3 og § 15, stk. 2 og 3, i lov om biavl for så vidt angår ud- og indførsel,

6) § 1, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1, og nr. 4-9 samt stk. 4, 7 og 8, og §§ 1 a - 5 i lov om frø, kartofler og planter for så vidt angår kontrol med spisekartofler i en gros- og detailled,

7) § 9, stk. 3, § 72, stk. 2 og 3, og § 73 i lov om apoteksvirksomhed samt

8) Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning.«

Underskrift 1

Statsministeriet, den 20. december 2004 Anders Fogh Rasmussen /Sten Frimodt Nielsen

Versioner

  1. 2005-01-12