Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om modeldambrug
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2004/328@2004-05-13/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 923 af 8. november 2002 om modeldambrug foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) godkendelse til drift under forsøgsordningen bortfalder, hvis dambruget ikke senest den 31. december 2004 er indrettet og kan drives i henhold til beskrivelsen i bilag 2 for modeldambrug type II, IIa, III eller IIIa«
2. I § 7 ændres »2006« til: »2007«.
3. Bilag 2, Slamdepot, affattes således:
»Slamdepotet skal mindst have en opbevaringskapacitet svarende til 1 års drift. Overskudsvand fra slamdepoter føres for modeldambrugstype II og IIa op foran dambrugets kontaktfilter, for modeldambrugstype III og IIIa føres vandet op foran plantelagunerne«.
4. Bilag 2, Plantelagune, affattes således:
»Dimensioneringskrav: Opholdstid minimum 9 timer og hydraulisk belastning max. 1 l pr. 48 m 2 plantelagune. Iltmætningen i plantelagunen bør være mindst 5 mg O 2 pr. liter og aldrig under 2 mg O 2 pr. liter målt i vandlaget over den halve vanddybde af lagunen. Lagunen skal have en vanddybde på 0,7 – 0,9 m«.
5. Bilag 4, nr. 2, Udvidet egenkontrol affattes således:
»Udvidet egenkontrol udføres med henblik på dokumentation af effekten af renseforanstaltningerne og øvrige processer, der medvirker til fjernelse og omdannelse af affaldsprodukter fra fiskeproduktionen i modeldambrugene.
Med henblik på opstilling af massebalancer og beskrivelse af de stedfundne processer i renseforanstaltninger ved vandets gennemløb af modeldambrugene suppleres egenkontrollen i nødvendigt omfang med analyser for stofferne nitrat-nitrit-kvælstof, orthofosfat og COD (Chemical Oxygen Demand).
Omfanget af den udvidede egenkontrol på det enkelte modeldambrug fastlægges efter anvisning fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), der således sikrer, at der samlet set opnås dokumentation for effekten af forsøgsordningen«.
6. Bilag 4, nr. 3, Supplerende oplysninger, affattes således:
»I forbindelse med hver prøvetagningsserie skal følgende forhold oplyses:
a) Vandføringen i dambrugets indløb (l/sek.)
b) Vandføringen i dambrugets afløb (l/sek.)
c) Vandføringen gennem den enkelte rensekomponent (l/sek.)
d) Vandføringen i afløb fra slambed
e) Vandføringen i mikrosigteanlæggets spulevandsfraktion
f) Vandtemperaturen ( ? C) i hvert målepunkt.
g) pH i hvert målepunkt.
h) Iltmætning (%) i hvert målepunkt.
i) Bestand (tons) på prøvetagningsdagen og dagen før.
j) Udfodring (kg) på prøvetagningsdagen og dagen før, med angivelse af fabrikat og type.
Det bemærkes at c), d) og e) dog kun skal oplyses i forbindelse med udvidet egenkontrol ved den pågældende rensekomponent«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2004.
Underskrift 1
Miljøministeriet, den 15. marts 2004 Hans Chr. Schmidt /Anne-Marie Rasmussen